De 2 terapeuter

De 2 terapeuter

Kliniker i nærheden

Bøgehøj Psykoterapi
Bøgehøj Psykoterapi
1760

Kommentarer

https://itunes.apple.com/dk/podcast/the-daily/id1200361736?l=da&mt=2&i=1000385832640
I tråd med vores tema om døden, opfordrer vi jer til at lytte til denne podcast fra The Daily, hvor John planlægger sin egen perfekte død. Paradoksalt nok er det meget livsbekræftende, at følge hans vej mod døden.
I ligner to dejlige damer :) Jeg er sikker på, at man vil få en meget omsorgsfuld og nærværende behandling hos jer. Mange hilsner Line
Kan man købe er 10 turs kort og så få lidt rabat..?
Hvor ser I skønne ud👭Glæder mig til at følge jer❤️

Gratis samtale - For dig som overvejer terapi. Se mere på vores webside. Derudover vil vi inviterer fagfolk til Netværks-møder og Drop-inn supervision.

Et Forum hvor vi blandt andet vil gøre det muligt for vores følgere, at få aktiv medindflydelse på forskellige temaer, deltagere i debatter, opnå rabatter, læse vores indslag, være opdateret på hvilke artikler der rør på sig i forskellige medier, og få mulighed for at dele egne oplevelser (anonymt) i forbindelse med specielle opslag.

29/03/2021
29/01/2021

“Jeg kan ikke finde ud af, at fortælle hvordan jeg har det”⁣⁣
⁣⁣
De fleste af mine klienter som har svært ved at sætte ord på deres følelser eller meninger, har haft en barndom hvor forældrene ikke har evnet eller haft tid til at have opmærksomhed barnet.⁣⁣
⁣⁣
Når du som voksen har svært ved at sætte ord på dine følelser, skyldes det formentligt at du ikke har lært det fra din barndom. Hvis du ikke er blevet set eller blevet spurgt ind til - fx. hvis du var ked af det, trak du dig i stedet - både ind i dig selv, men også fysisk ind på dit værelser, hvor du var alene med de svære følelser.⁣⁣
⁣⁣
Som voksen har du svært ved at tro, at det hjælper at bede om hjælp og du vil gå alene med de svære følelser, som ofte hober sig op og bliver en rodebutik indeni. Du bliver ekspert i at gemme følelserne væk.⁣⁣
⁣⁣
Når du ikke formår at bede om hjælp, kan du også have svært ved at finde ud af hvem du er. Det er en form for overlevelse, desværre giver den dig også en iboende tristhed og du har svært ved at forstå hvorfor den triste følelse bliver ved med at “bank på”.⁣

❤️ Marika ⁣
̊rbar

Photos from De 2 terapeuter's post 27/09/2020

I denne uge har jeg haft en klient, som kom i terapi fordi hun har tungebarndoms traumer i bagagen. Vi har arbejdet med at lytte til kroppen, set på reaktionerne og hun har lært forstå sine mønster.
En af hendes strategier har været overspisning. Hvilket vi endnu ikke har arbejdet så meget med.
Men da hun kom sagde hun: “alt det her med at lytte til min krop, og have en opmærksomhed på mig selv, har gjort jeg mærker mere hvad der sker når jeg får lyst til at overspise. Jeg har skrevet mine regler ned - og også mål for hvordan jeg ændre mine mønstre”.
Mens hun fortalte, skrev jeg hendes regler og nye mål op på tavlen. Da vi var færdig sagde hun: “Når jeg kigger på de to sider, er jeg på den ene side en mobber, jeg mobber mig selv når jeg er så hård. Når jeg kigger på mine nye mål er jeg en god ven”.
Jeg blev så rørt over hendes måde at se sig selv på.
Jeg har fået lov at poste hendes regler og nye mål.
❤️ Kh Marika
̊rbar

Timeline photos 19/05/2020

Alt hvad du reagere på har rødder fra noget du engang har oplevet.
Det kan være alt fra du er blevet mobbet som barn, at der har været særlige regler i din familie fx. vi skal alle have de den samme interesse eller religiøse overbevisning.
Det kan være måden dine forældre har grebet situationer an, når du har udvist egne holdninger og meninger.
På den gode side kan det være oplevelsen af, at du fået lov til at være dig. Hvis f.eks. alle i familie går til spejder, det er jeres fælleskab. Men hvis du inderstinde ikke synes om det, så ville du kunne sige det, uden at der opstod tavshed, du skulle overtales til at fortsætte, eller blive gjort forket. Du ville i stedet blive mødt med accept af dit ønske og nysgerrighed (Fx spurgt ind til om du har lyst til at gå til en anden fritidsinteresse).
Så går du ud i verden med følelsen af, af dine behov imødekommes. Det er trygt at sige sine behov højt. Som voksen vil du bære denne følelse af ret til at være i livet.
Hvis samme eksempel bruges omvendt: Så kunne det lyde i retning af “du er også så mærkelig, hvorfor vil du dog ikke være spejder, du skal også altid være på tværs”.
Så vil du føle sig forkert og egoistisk. Og gå ud i verden med følelsen af at være besværlig, tvivle på om det er okay at sige dine behov højt.
❤️Marika


# ̊rbar

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende! - Efterladte.dk 18/05/2020

Tv-serie om selvmord leder efter pårørende! - Efterladte.dk Tv-serie om selvmord leder efter pårørende til personer, der har begået selvmord eller har forsøgt at begå selvmord som research og som helt fortroligt har lyst til at dele deres historie med seriens manuskriptforfatter og instruktør.

Timeline photos 17/05/2020

.
7: Bange for at bede om hjælp:
Når du er bange for at bede om hjælp handler det ofte om, at du er bange for at blive afvist eller set på som om du ikke er stærk nok selv. Den iboende følelse har ofte rødder tilbage til din barndom hvor dine forældre ikke så dig, så hvad du havde brug for, ikke spurgte ind til dig. Så kan du få følelsen af at være besværlig når du har brug for hjælp.
Ironisk nok, gætter jeg på du selv er villig til at stille op hvis du opdager nogen har brug for hjælp. Også selvom du ikke har overskud eller tid. Det handler om, vi mennesker ubevidst giver det vi selv længes efter eller håber at få fra andre.
❤️ kh Marika
̊digselv

Har du mod på at gå i terapi med din kæreste, mor, far, bror eller bedste ven? 16/05/2020

Har du mod på at gå i terapi med din kæreste, mor, far, bror eller bedste ven?

DR søger medvirkende til ny dokumentarserie, der vil bryde tabu om terapi.

Har du mod på at gå i terapi med din kæreste, mor, far, bror eller bedste ven? DR søger medvirkende til ny dokumentarserie, hvor vi sender danskere med 'ondt i relationen' i terapi. Føler du, at dit forhold til en, du elsker er truet, så skriv.

Timeline photos 16/05/2020

.
6: At have brug for at planlægge alt:
Du laver lister, både fysisk og i hovedet, bange for at glemme noget. Du har rutiner som giver dig en forudsigelighed i din hverdag. Du har fuld styr på din kalender og alligevel tjekker du gerne mere end én gang for at være sikker. Du er ikke så vild med spontane aftaler.
Det handler ikke om at du er en planlægnings-freak, men at du med stor sandsynlighed har oplevet kaos i din barndom, hvor du hele tiden skulle være forberedt på hvordan tilstanden var i hjemmet. Det husker din krop og derfor forsøger du som voksen at undgå den tilstand, ved hele tiden at være forberedt - være på forkant. Du har brug for ydre kontrol fordi du har en indre ro.
❤️kh Marika
̊digselv

Timeline photos 15/05/2020

.
5: At være bange for at fejle:
Under frygten for at fejle ligger frygten for at miste, derfor tror du, at du er nødt til at skjule dine “fejl”.
Hvis du er bange for ikke at være god nok, bange for at “falde igennem” og ikke leve op til dit eget selvbillede - eller det billede du tror andre har af dig, så er du på en hård og ubarmhjertig opgave.
Man kan sige at du forlader dig selv når du hele tiden er den vurderende, du mister følelsen af at være til stede her-og-nu og mærker ikke hvad du har lyst til eller brug for, men kun hvad du mener du skal leve op til.
Det vil med tiden udvikle stress symptomer - for ingen kan leve op til hele tiden at gøre alt på den rigtige måde.
❤️ kh Marika
̊digselv

Timeline photos 14/05/2020

.
4: At være grænseløs:
At være grænseløs handler om, at du har svært ved at mærke dig selv, dine egne behov og grænser. Til gengæld er du med stor sandsynlighed rigtig god til at mærke hvordan andre har det, og søger flugt i at tilpasse dig og imødekomme deres behov.
Når du ikke kan mærke dig selv, skyldes det ofte at du er trænet i at undertrykke de negative følelser, og uden at vide det - kommer du også til at undertrykke de behagelige følelser. Det vil på sigt give dig en iboende følelse af tristhed og tomhed.
At undertrykke de negative følelser er et mønster du kan have fra din opvækst, hvor du har lært at please andre fx. være den søde pige der hjalp mor, passede søskende, var den forstående datter el.lign.
❤️ kh Marika
̊digselv

Timeline photos 13/05/2020

.
3: Tankemylder
Når tankerne kører i ring, og du aldrig oplever ro og stilhed, du er hele tiden på arbejde. Du har måske tanker om fremtiden, eller tanker om noget der er sket for længe siden, tanker om hvordan du kunne have grebet en situation anderledes an osv.
Det kan også være angst-tanker, fx. angst for at der sker noget forfærdeligt, angst for at der sker dine kære noget, at du bliver kørt over osv. Angsten overtager så meget at det påvirker dit liv.
Tankemylder kan have rødder i din barndom hvor du hele tiden skulle være påpasselig med at gøre tingene rigtigt, bange for at få skældt ud eller hele tiden aflæse stemninger i hjemmet. ❤️kh Marika
̊digselv

Timeline photos 12/05/2020

.
2: Følelsen af ikke være god nok
Det lave selvværd viser sig, når du ikke føler dig lige så god som andre - har en iboende følelsen af at være forkert, du føler dig ubehageligt til mode når du er sammen med andre. Det kan både være med venner/veninder, på jobbet eller i familien.
Du føler du skal passe på ikke at sige noget forkert, du vurdere hele tiden dig selv, er bekymret over hvad andre tænker om dig. Samtidig synes du alle andre er klogere og mere spændende.
Måske har du følt dig alene og ensom i din barndom, fordi ingen voksne talte med dig om de problemer der var i dit hjem, eller spurgte ind til hvordan du havde det.
❤️kh Marika
̊digselv

Timeline photos 11/05/2020

.
1: Overspringshandlinger
Er en flugt fra en opgave eller en beslutning. Noget du udskyder (eller måske ikke få gjort) Så i stedet bruger du tiden på alt muligt andet. Som senere giver følelsen af du har spildt din tid, som så ofte påvirker dit selvværd og selvtillid.
Du er måske ikke engang bevidst om at du gør det - det er blevet en indgroet vane at når noget kan virke uoverskueligt, for svært, kedeligt eller du føler dig energiforladt og trist, så finder du på noget andet at foretage dig.
Områder som vi som menneske har tendens til lave overspringshandlinger på kan være:
Det kan være nogle bestemte opgaver på jobbet
De daglige gøremål som indkøb, tøjvask, lave mad osv.
Sørge for at spise sundt, gå til lægen, få trænet
Skabe sig et overblik over din økonomi, fx. lave budget - tjekke din skatteopgørelse mv.
Måske noget helt andet
❤️kh Marika
̊digselv

Photos from De 2 terapeuter's post 10/05/2020

Barndomstraumer kan være enkeltstående hændelse, som fx. opleve en ulykke, miste en vigtig person, eller det kan være gentagne oplevelser af utryghed i hjemmet med fx. vold eller misbrug.
Traumet kan ændre din oplevelse af sikkerhed, tryghed og tillid og vil blive ved med at påvirke dit liv, hvis du ikke får bearbejdet det.
Jeg hører ofte klienter sige, at det er underligt de fx. ikke kan mærke dem selv, når at det der skete i barndommen jo er så længe siden, at det da må være lige meget nu.
Eller det andet der bliver sagt er: jo men altså det er jo ikke så slem en barndom som dem man læser om i avisen.
Det handler ikke om hvem der har haft den grummeste opvækst. Det handler om, at det du har oplevet da du var barn, var for meget for dig, og uanset hvor meget dit hovede gerne vil overtale dig til at synes det er pjattet, så husker kroppen og den er stadig ked af det. Det kan være opslidende at forsøge at lukke ned for sine følelser.
Jeg vil de næste par dage sætte flere ord på de forskellige punkter (swipe)
❤️ kh Marika
̊digselv @ Vesterbro, Copenhagen

Timeline photos 02/04/2020

Du har sikkert hørt om begrebet “indre barn”, og måske har du svært ved at forholde dig til hvad det handler om eller hvorfor det kan være en ide at arbejde med den del af dig selv i terapien.
Når jeg arbejder med “dit indre barn” kigger jeg på episoder i din barndom som ikke tidligere er blevet bearbejdet. Det kan være minder der er gemt godt væk, noget du bevidst/ubevidst ikke har ville kigge på eller som du tænker, ikke har betydning for hvordan du har det i livet lige nu.
Det kan også vise sig, at disse oplevelser har rødder i dine nuværende mønstre, så det giver mening hvordan du agerer overfor dine relation.
Jeg har et eksempel fra min egen terapi mens jeg var under uddannelse som psykoterapeut. Jeg fortæller min terapeut om en oplevelse hvor jeg er 6 år, jeg har i længere tid klaget over smerter i min højre side, smerterne kom on/of. Ingen læger kunne finde noget der var galt. I det ene øjeblik legede jeg, i det næste øjeblik græd jeg.
Min far skældte mig ud og sagde jeg løj for at få opmærksomhed. Jeg kan stadig fremkalde følelsen i kroppen, og huske at jeg tænkte “voksne er så dumme”. Jeg modsagde ham ikke, i stedet gik jeg ind på værelset.
Det viste sig, at jeg var alvorligt syg, og fik fjernet min ene nyre.
Under min uddannelse som psykoterapeut, arbejdede jeg med “mit indre barn” hvor jeg som voksen kunne passe på den lille pige, som far ikke troede på. Jeg kunne beskytte og støtte det indre barn, og svar igen. Så den uretfærdige behandling blev afsluttet.
Jeg fik også øje på, at når jeg som voksen følte mig misforstået, var det stadig samme mønstre jeg brugte, nemlig at jeg trak mig, gik min vej, ikke sagde min mening.
Jeg håber dette lille skriv har åbnet for hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med sit indre barn. Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at sende mig en PB.
❤️ kh Marika
billede lånt af

Timeline photos 29/03/2020

Jeg synes det er et fint citat, for det rammer lige der hvor sandheden er.⠀

Det er ikke fordi du ikke vil erkende at du har det svært, det er blevet din overlevelsesstrategi, at lade som det ikke er sandt, at ignorerer de tegn din krop giver dig, og kun være i dit hovede, hvor du ofte igen og igen fortæller dig selv, at det er længe siden, og at det nok ikke var så slemt, og der er andre der har oplevet noget der var langt værre osv. ⠀
⠀⠀
Det er naturligt at vi mennesker nedtoner vores barndomstraume, det er ubærligt at kigge på at vores omsorgspersoner svigtede. Derfor bliver dit fokus at huske at fortælle at dine forældre også havde gode sider eller bortforklare at forældrene også har haft det svært i deres liv.⠀⠀
⠀⠀
Det handler ikke om at vi i terapien skal sidde og tale dårligt om dine forældre, men vi skal få øje på det som var for meget for dig, som gjorde det svært at være barn, hvor dine forældre ikke klarede opgaven så godt og passede ordentligt på dig.⠀⠀
⠀⠀
På den måde kan vi også få øje på hvordan det påvirker dit liv i dag, hvordan du fx. reagerer i situationer hvor du føler dig stresset, presset, misforstået osv.⠀⠀
⠀⠀
❤️ kh Marika⠀⠀
⠀⠀

Timeline photos 20/03/2020

I torsdags afsluttede en af mine klienter sit forløb. Hun sagde: i starten var jeg meget utålmodig og følte det gik meget langsomt, og nu når jeg kigger på tiden har jeg kun været her 8 gange. Altså jeg har brugt 8 timer og fået det bedre, på noget jeg har undertrykt i 15 år. Så fik jeg et stort smil. Lige inden hun gik ud af døren, fik jeg et langt kram, og så sagde hun: det er vemodigt at sige farvel, på den anden side håber jeg ikke vi ses igen 😂😂
Om utålmodigheden: Ofte når man kommer i terapi, har det været et langt tilløb. Måske på flere år. Det er derfor naturligt, at have ønsket om Quick Fix, for nu vil du gerne af med den tilstand der så længe har generet dig.
Men der findes ikke Quick Fix. Du må igennem den nødvendige process, hvor du skal lærer dig selv at kende og lærer at mærke kroppen. Du skal få øje på dig selv, forstå dig selv og øve dig på de nye sider som fx. at sætte grænser. Alt det tager tid. Vær derfor tålmodig overfor dig selv.
Ofte sker der det, at starten kan virker langsom, men pludselig kan der ske et kvantespring, så fortvivl ikke. Det er ikke hele processen der er så langsom som starten. For jo mere tryg og øvet du bliver, jo mere kan du være i din udvikling.
I terapien handler det også om at nyde det nye der sker. Få øje på sin udvikling. Være stolt over den.
God søndag.
❤️ Marika

Timeline photos 19/03/2020

Det er svært for os alle at tale om det vi er skamfulde over, men jo mindre vi taler om det, jo store kontrol har skammen over vores liv.⠀

Skyld = jeg har gjort noget slemt⠀⠀
Skam = jeg er slem⠀⠀

Når vi angribes af skam, taler vi oftest til os selv på måder, vi ALDRIG ville benytte overfor dem vi elsker og respekterer.⠀⠀

Prøv i stedet at tale til dig selv, som hvis det var en person du virkelig holder af ”du er okay. Du er et menneske – vi går begår alle fejl! Jeg er her for dig”.⠀⠀

❤Marika

Photos from De 2 terapeuter's post 17/03/2020

Pleaseren - en person der prioritere andres behov før sine egne
Sagt af klient: “Helt siden jeg var lille har jeg følt et kæmpe ansvar for at gøre andre glade, og for at tilbyde min hjælp i alle mulige situationer. Hvis en veninde spørger om vi skal ses, kan jeg have lyst til at sige nej, men en anden stemme inden i mig skælder mig ud, for jeg har jo ingen andre planer, jeg har bare lyst til at være alene, så føler jeg mig som en dårlig veninde og ender med at tage afsted alligevel”.
Som pleaser tænker du voldsomt meget hvad andre tænker om dig, du vil gerne have at alle kan lide dig, du ønsker ikke at være til besvær og du er bange for at blive uvenner med dem omkring dig, du gør derfor dit bedste for at imødekomme andres behov. .
Det sørgelige er, at når du imødekommer andres behov for at undgår konflikter med dem, medfører det ironisk nok i stedet til en indre konflikt, du begynder at se kritisk på dig selv og tænke du burde have sagt fra.
Det er en meget anstrengende og drænende tilstand at være i, når du hele tiden har en opmærksomhed på andres behov og for hvad andre tænker om dig.
Når du har en overdreven trang til at gøre andre tilfredse og dermed tilsidesætter dig selv, kan det med fører til dårligt selvværd, depression, stress eller spiseforstyrrelse.
Hvis det er genkendeligt for dig, vil jeg anbefale du opsøger en terapeut som kan hjælpe dig med, at finde ud af hvor dit mønstre stammer fra, så du kan føle dig mere fri og imødekomme dine egne behov.
Jeg har fået lov at citere klienten.
❤️ Kh Marika
@ Vesterbro, Copenhagen

Photos from De 2 terapeuter's post 17/03/2020

Pleaseren - en person der prioritere andres behov før sine egne
Sagt af klient: “Helt siden jeg var lille har jeg følt et kæmpe ansvar for at gøre andre glade, og for at tilbyde min hjælp i alle mulige situationer. Hvis en veninde spørger om vi skal ses, kan jeg have lyst til at sige nej, men en anden stemme inden i mig skælder mig ud, for jeg har jo ingen andre planer, jeg har bare lyst til at være alene, så føler jeg mig som en dårlig veninde og ender med at tage afsted alligevel”.
Som pleaser tænker du voldsomt meget hvad andre tænker om dig, du vil gerne have at alle kan lide dig, du ønsker ikke at være til besvær og du er bange for at blive uvenner med dem omkring dig, du gør derfor dit bedste for at imødekomme andres behov.
.
Det sørgelige er, at når du imødekommer andres behov for at undgår konflikter med dem, medfører det ironisk nok i stedet til en indre konflikt, du begynder at se kritisk på dig selv og tænke du burde have sagt fra.
Det er en meget anstrengende og drænende tilstand at være i, når du hele tiden har en opmærksomhed på andres behov og for hvad andre tænker om dig.
Når du har en overdreven trang til at gøre andre tilfredse og dermed tilsidesætter dig selv, kan det med fører til dårligt selvværd, depression, stress eller spiseforstyrrelse.
Hvis det er genkendeligt for dig, vil jeg anbefale du opsøger en terapeut som kan hjælpe dig med, at finde ud af hvor dit mønstre stammer fra, så du kan føle dig mere fri og imødekomme dine egne behov.
Jeg har fået lov at citere klienten.
❤️ Kh Marika
@ Vesterbro, Copenhagen

Photos from De 2 terapeuter's post 15/03/2020

Nu hvor det er umuligt at komme til de tilmeldte foredrag, har jeg kigget billeder og noter igennem fra tidligere foredrag. Lige dette billede giver anledning til et lille skriv. For det første er det vildt at tænke på, at man allerede i 1889 brugte begrebet dissociation og for det andet vil jeg gerne tilføje at der ikke kun gælder for personer der har været udsat for seksuelle eller voldlige overgreb. Det kan også være mindre hændelser.
Billedet er mit eget, men jeg har lavet den lette løsning og kopieret teksten fra kompleksptsd.dk. Den forklare let hvad begrebet dissociation. Flere af mine klinter kan få fornemmelsen af f.eks. at forsvinde ud af kroppen og tænker derfor at nedenstående kunne være genkendeligt for andre.
Talrige undersøgelser har vist en betydelig sammenhæng mellem dissociation og traume. Traumeteorien hævder i al korthed, at der skabes dissociation, når man er ude af stand til at forene hele sin virkelighed i mødet med en overvældende trussel om fare. Dette indre forsvar tillader én at holde sin virkelighed ud, hvor ondartet den end kan være, uden at føle sig tilintetgjort, fordi man er nødt til at holde den ud.
Symptomerne på dissociation kan være ➡️ swipe
❤️god søndag kh Marika
,

Timeline photos 11/03/2020

Jeg synes det er så fint et citat (fra i Alt for damerne).
Jeg tror det er rigtigt, at hvis man gennem længere tid har været sig selv utro, er der risiko for at hoppe ud i at være sin partner utro.
Der kan være forskellige situationer hvor man er sig selv utro - ofte uden at tænke over det, fælles for de forskellige muligheder er, at det er et mønster, det sker om og om igen:
Du giver for meget af dig selv i parforholdet. Du tager dig måske af det praktiske og nedtoner dine egne behov, interesser eller ønsker og lever derfor ikke det liv du dybest ønsker.
Du har svært ved at sige nej, og ikke kan sætte grænser, men i stedet bliver den der siger pyt konstant, selv om du inderst inde er træt af situationen. Fx. din partner arbejder for meget og for længe, så du føler du har alt ansvaret for børnene.
Du har interesser som din partner synes er latterlige, fx. du er meget spirituelt indrettet, men din partner synes det er fjollet og gør grin med det, du føler dig forkert og gemmer den side af dig selv væk.
Du trækker dig hver gang der er en uenighed om fx. hvordan jeres økonomi skal forvaltes. Du har måske lyst til at rejse pengene op, men din partner har lyst til at spare sammen og købe et hus.
❤️ Kh Marika

Timeline photos 07/03/2020

Da jeg så dette citat, blev jeg først lidt utilfreds. For da jeg læste det, opfattede jeg det som, at ens problemer ikke er rigtige problemer. Og hvem kan bestemme det! Der kom sådan lidt retfærdigheds følelse over mig.
Så begyndte jeg at spørge rundt. Lulu tænker, at det kan handle om, at vi kan være fastlåst i vores tanker, og ikke altid ser en løsning på vores problemer. Og vi kan have en tendens til at overtænke vores problemer.
Så spurgte jeg min ældste datter, og her bliver jeg altså en anelse stolt. Hun sagde, at citatet vel egentligt rammer den følelse man har i sig, og det derfor opfattes forskelligt og kan betyde noget forskelligt for den enkelte.
Hun gav den et ekstra hak, og tilføjede at det samme gælder når vi taler med hinanden, vi forstår og oplever ud fra egne erfaringer, og at det derfor sker vi misforstår hinanden.
Hvad tænker du om citatet?
❤️ Fra Lulu og Marika

Photos from De 2 terapeuter's post 19/02/2020

Forladthedssyndrom:
Hvis du i din barndom har haft forældre der i kortere- eller længerevarende tid har været i krise, har haft nok i sig selv, har været stresset, har været misbruger (alkohol/stoffer) el.lign. så har de haft svært ved at rumme andre end sig selv. Som barn vil du mærke denne alvorlige afvisning og tro du ikke er værdifuld nok som du er. Tanker som ”jeg er ikke vigtig”, ”jeg er forkert”, ”jeg er nødt til at gøre mig fortjent til kærlighed” eller ”jeg skal være sød og perfekt”, vil følge dig fra din barndom op i dit voksne liv.
Forladthedsfølelsen kan også udspringe af religiøse forhold, hvor der i hjemmet er visse leveregler og overbevisninger, hvor du som barn er du nødt til at tilsidesætte dine egne tanker, følelser, behov eller grænser – og i stedet tilpasse dig ved at gøre dig sød eller nyttig for ikke at blive afvist eller udstødt.
I disse situationer har du været nødt til at lave om på dig selv for at kunne være i relationen, det kalder vi at forlade dig selv, fordi du var nødt til at være en anden for at tilpasse det miljø du var i.
Som voksen vil du måske have en iboende tristhed, som du ikke helt forstår. Du kan også blive en person som ikke vil være til besvær og derfor ikke beder om hjælp men hellere vil klare dig selv.
Hvis noget af dette er genkendeligt for dig, vil jeg anbefale at du finder en terapeut eller psykolog der kan hjælpe dig. Husk vi tilbyder gratis intro-samtale.
❤️kh Marika
følelser @ Vesterbro, Copenhagen

20/01/2020

NÅR ABORT OVERVEJES
Mange kvinder, uafhængigt af baggrund, sociale lag og alder, vælger at få foretaget abort i løbet af deres liv. Årsagerne til det kan være mange. De kan have stået i en livssituation, hvor de ikke mente, det var optimalt at skabe et nyt liv, eller de følte ganske enkelt ikke, at de havde et valg.
Grundene spænder vidt, og faktorer der kan blive afgørende er overvejelser om et trygt nok hjem, fast arbejde, stabil økonomi, manglende partner eller det kan være et fravalg, fordi fosteret var handicappet.
Vi kender til kvinder, der har stået alene med beslutningen om abort, tynget af indre kvaler og ensomhed, hvor ”for og imod” har kørt, som en indre dialog.
Ofte er det en meget rationel og fornuftsbaseret beslutning, og kvinderne giver sig sjældent hen til den sorg, det kan være, at give slip på det lille barn.
Samtidig kan det være forbundet med stor skam og skyldfølelse, hvilket gør det svært for kvinderne, at dele sorgen med deres nærmeste. Den indre kritik kan være tung og som tiden går, begynder kvinden at undre sig over tristheden stadig fylder. En hård sætning kan være: ”Jeg valgte det jo selv, hvorfor er jeg så stadig ked af det” eller ”det kunne jo ikke være anderledes, nu må jeg stoppe med at være så trist”.
Det betyder, at de bærer sorgen med sig, og for nogle er de plaget af tilbagevendende tanker om, hvor gammel barnet kunne have været på nuværende tidspunkt.
Det at træffe et valg om abort, er en stor eksistentiel beslutning, der sætter gang i en kavalkade af følelser. Det kan være et afsæt til en søgen efter meningen med livet, eller kvinden kan blive meget sårbar overfor holdninger og fordomme, og lader sig let påvirke af, hvad andre opfatter som rigtig og forkert.
Er det fx. en god ide at vælge abort, hvis man lever i et fast forhold, med god økonomi og trygge rammer, men den ene part ønsker ikke et barn? Hvad gør dine tanker, og udefrakommende ”regler” ved dig?
Er du i tvivl om abort er løsningen for dig, kan det være en god ide, at kontakte mødre -hjælpen.
Hvis du allerede har taget beslutningen, men føler dig mærket af sorg/tankemylder eller nedtrykthed, anbefaler vi at du evt. kontakter en psykoterapeut. ❤️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Telefon

Adresse


Søndre Fasanvej 14
Copenhagen
2000

Andre Rådgivning og psykisk helbred i Copenhagen (vis alle)
Soul-Healing Soul-Healing
Copenhagen, 1726

Spirituel vejledning, healing og terapi

Psykologerne ved Kongens Nytorv Psykologerne ved Kongens Nytorv
Store Kongensgade 36-38, 2. Tv
Copenhagen, 1264

Vi er et psykologhus med bred vifte af erfaringer og specialer, hvilket giver os mulighed for, at hj

Christina Copty Terapi Christina Copty Terapi
Nørregade 41, Kontor 322
Copenhagen, 1200

Hos Christina Copty Terapi får du en specialiseret psykoterapeut med viden og ekspertise indenfor n

Holistisk udvikling Holistisk udvikling
Frederikssundsvej
Copenhagen, 2400

Svaret er balance! Vi hjælper dig med at opnå balance gennem samtale, positiv energi, healing og

Metakognitiv Terapi Islands Brygge Metakognitiv Terapi Islands Brygge
Islands Brygge 27
Copenhagen, 2300

Susanne Johansson, Metakognitiv Terapeut, coach, ungekonsulent og udskolingslærer

Njord Kropsterapi Njord Kropsterapi
Gudenåvej 3 2 Th
Copenhagen, 2720

Kroppen kalder! Jeg hjælper dig med at at give slip på stress, spændinger, smerter og traumer

Anton Akin - Psykoterapeut MPF og Kropsterapeut Anton Akin - Psykoterapeut MPF og Kropsterapeut
Sankt Hans Gade 9A
Copenhagen, 2200

Anton Akin Stengade Psykoterapi og Kropsterapi Organisk Samtale- og Kropsterapi Psykomotorisk beha

Lea Wellejus  - samtaleterapi og rådgivning Lea Wellejus - samtaleterapi og rådgivning
Hejrevej 30, 3. Sal
Copenhagen, 2400

Min ekspertise er indenfor: •Unge •Forældre & pårørende •Fagpersoner

Psykomotorik Laura Morsing Psykomotorik Laura Morsing
Njalsgade 23E
Copenhagen, 2300

Få hjælp og slip fri fra stress, angst og uro i kroppen med psykomotorisk terapi og afspænding

Terapihuset Valby Terapihuset Valby
Nystedvej 1
Copenhagen, 2500

Terapihuset Valby er et sundhedshus og et fællesskab bestående af veluddannede terapeuter. Vores f

Gruppeforløb.nu Gruppeforløb.nu
Rewentlovsgade
Copenhagen

Vi er Astrid Kring og Michael Illo Rasmussen. Du kan læse mere om os og grupperne her: https://xn--

Psykoterapeut Therese Hansen Psykoterapeut Therese Hansen
Vester Voldgade 96, 2. Sal
Copenhagen, 1552

De fleste mennesker oplever at stå i en svær situation på et tidspunkt i livet, og måske have et