Bloom

Bloom

Del

Bloom – festival om natur og videnskab
29.–31. maj 2026 i Søndermarken
Fri entré Bloom er tilbage fra den 24.-26.

maj 2024 med et program, der byder på talks, walks, debatter og samtaler under åben himmel krydret med koncerter, mad, åbne laboratorier og kreative åndehuller. Bloom er en helårlig platform for formidling af natur og videnskab. Bloom begyndte i 2017 som en festival i Søndermarken og har siden årligt tiltrukket op til 15.000 publikummer.

30/05/2026

Vi har brug for hinanden 💚 Støt Bloom med et Friends of Bloom-armbånd. Sådan støtter du:

• Overfør 100 kr. eller et valgfrit beløb via Mobilepay på 127907
• Vis overførslen i Wanderlust eller i Blooms barer på festivalen, så får du udleveret dit armbånd.

Armbåndet giver 5 kr. i rabat pr. køb i Blooms egne barer og fri entré til Frederiksberg Museerne under festivalen.

Tak 💚

Photos from Bloom's post 28/05/2026

Hvert år åbner festivalen med Bloom School 🌱

Hvordan kan fugle finde vej fra Danmark til det samme sted på den afrikanske savanne hver vinter? Hvilke uopdagede væsner gemmer sig i dybhavet? Hvorfor føles en forelskelse som sommerfugle, der flakser rundt i maven? Er universet virkelig uendeligt?

I dag besøgte 2.500 udskolingselever Søndermarken, hvor temaet i år var ‘En mystisk verden’. Fra livets oprindelse, mørkt stof og dybhavet til bevidsthedens mysterier, sorte huller og naturens forunderlige fænomener blev verdens gådefulde sammenhænge udforsket sammen med blandt andre biolog Kristine Bohmann, partikelfysiker Troels C. Petersen, aldringsforsker Morten Scheibye Knudsen og hjerneforsker Baland Jalal med Anna Lin som vært.

Bloom School er udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden, LEO Fondet, Frederiksbergfonden og Frederiksberg Kommune, hvilket gør det muligt at tilbyde Bloom School gratis til skoleklasser.

Foto: Malthe Ivarsson

Photos from Bloom's post 24/05/2026

Fra store scener til små vandringer: Her er en introduktion til Bloom for dig, der kommer for første gang 🌱

16/04/2026

Det fulde program for Bloom 2026 er landet 🌳

Snart inviterer Bloom til en tankevækkende og sanselig forårsweekend i Søndermarken med over 125 programpunkter. Fra dybdegående talks og samtaler med nogle af forskningens største stemmer til kunstneriske oplevelser, naturvandringer, koncerter og oplevelser for de mindste.

Glæd dig til at opleve den verdenskendte antropolog Anna Tsing fortælle om matsutake-svampens forunderlige rejse, vær med, når teknoøkologen James Bridle udfolder sin provokerende vision for en ny teknologi skabt i pagt med naturen, hør om jordens selvarkivering i form af sten med den geologiske mesterfortæller Marcia Bjornerud og få en tour de force i fantasi med hjerneforsker Adam Zeman.

Oplev kunsten springe ud i Søndermarken, når kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm giver stemme til Søndermarkens træer i det interaktive værk ‘Talking Trees’ og tre gigantiske bjørnedyr skyder op i landskabet skabt af kunstner Stine Deja. Fordyb dig i naturen, og dans med til et lydspor af alt fra indiepop til anatolsk electronica, når Barbro, Aysay, Østen og flere funklende musikalske stjerner sætter soundtracket til årets Bloom.

De mindste hoveder kan sætte kursen mod det uendelige univers i Observatoriets raketværksted, lege kemikere i Videnskabsklubbens slimværksted, fange skygger i sollyset og lav plante-print i Copenhagen Contemporary’s Kunstlaboratorium.

Vi gør det for tiende gang på Bloom i år — vi ses i den 29.—31. maj.

Der er som altid fri entré.

Artwork: Martin Naumann
Track: George Hill

08/10/2025

Hvordan kan vi konfrontere Jordens udfordringer?

Vi lever i en tid, hvor banebrydende forskning har ændret vores videnskabelige verdensbillede. Den har fået os til at spærre øjnene op for, hvor verden er på vej hen. Vi ser nu på verden gennem biologernes blik for levende væsener og deres miljø, samt for livets bestanddele og naturens processer. Naturens verden er inspiration til videnskabelige nybrud, og et uundgåeligt grundlag for vores eksistens 🌱

Vi har talt med hovedtalerne fra årets festival, som gennem deres forskning har styrket vores bevidsthed om den jord, vi lever på, og har inspireret til refleksion over, hvordan vi kan møde dens udfordringer.

Photos from Bloom's post 20/08/2025

Bloom er nomineret til Børn i byen-Prisen! – hjælp os med din stemme og vær med til at fejre videnskab i børnehøjde 💚

Vi er ellevilde over at være nomineret i kategorien Årets tech- og scienceoplevelse. En pris, der hylder de allerbedste oplevelser for børnefamilier i Danmark.

Hvert år forvandler vi Søndermarken til et laboratorium under åben himmel, hvor børn kan bygge rumraketter, dissekere krokodiller, trykke en chimpanse i hånden, gå på insektjagt og sætte naturens kræfter på prøve. Alt sammen med fri entré og som en del af festivalens store program med talks, litteratur, kunst og koncerter for hele familien.

En særlig tak skal lyde til vores samarbejdspartnere hos Observatoriet - en naturvild sciencepark, Copenhagen Contemporary, LIFE Fonden, Statens Naturhistoriske Museum, Tekniske Museum, Videnskabsklubben og Zoologisk Have, der år efter år fylder Søndermarken med nysgerrighed og begejstring.

Stem via link i kommentarfeltet🌱

Foto: Malthe Ivarsson

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Kunst & Underholdning-listen i Valby?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Valby