TEATER V

TEATER V

Del

TEATER V - hele Valbys Teater. Teater V er Danmarks første bydelsteater. Kort sagt; for publikum i alle aldre.

Teatret blev stiftet i efteråret 2005 af Pelle Koppel, med en vision om at etablere et kontinuerligt producerende professionelt teater i Valby. Dette lykkedes i 2008 da Teater V blev godkendt som Lille Storbyteater i Københavns Kommune. Vi producerer nyt dansk samtidsteater ud fra ønsket om, at favne både det smalle, og det lidt bredere repertoire, og viser desuden andre teatres mest vellykkede og væsentlige forestillinger, for både børnene, de unge, de voksne og de lidt ældre.

08/06/2026

SOMMERAFSLUTNING FOR TALENT V-KG☀️🎭
Tirsdag holdt vi afslutning for TALENT V-KG , hvor elever fra alle tre årgange var samlet for sidste gang inden sommerferien.

En særlig tak skal lyde til vores 3. årgang! Tusind tak for tre spændende år sammen. Det har været en fornøjelse at opleve jeres udvikling, og vi glæder os til følge jer fremover. Vi ønsker jer alt det bedste på jeres rejse videre og på gensyn!

Efter sommerferien glæder vi os til at byde 16 nye elever velkommen til 1. årgang på Talent V-KG 💛🌼

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag den 9. oktober, hvor alle tre årgange optræder ved årets første fællesvisning i forbindelse med Københavns Kulturnat🎉

Men for nu ønsker vi alle elever en rigtig dejlig sommer, og rigtig meget pøj pøj til 3. årseleverne med deres studentereksamener🌹❤️

Photos from TEATER V's post 01/06/2026

SÅ BLEV DET PIXIE-TID IGEN🩷🧚‍♀️
Som en del af CPH STAGE kan du selvfølgelig også opleve PIXIE på Teater V🎉🎶

Musicalen PIXIE er en fortælling om ungdom, fællesskab og længslen efter at høre til. Om at ville passe ind, skille sig ud og finde sin egen vej, når livet føles både uoverskueligt og uendeligt på samme tid.

Der er fester, forelskelser og venskaber, der føles som hele verden. Men der er også tvivl, usikkerhed og frygten for at stå alene tilbage, når alt omkring én forandrer sig❤️‍🩹🌸

Vi har glædet os SÅ meget til at byde på endnu en omgang PIXIE!

PIXIE spiller fra d. 3. – 5. juni💗🎭

Photos from TEATER V's post 31/05/2026

NOSTALGI, FÆLLESSANG OG NILFISK🐟🎶
Den fjerde forestilling, vi præsenterer under CPH STAGE , er NÅR ALT GÅR I NILFISK🤩

NÅR ALT GÅR I NILFISK er en varm og musikalsk forestilling fyldt med velkendte danske sange, minder og fortællinger. Forestillingen er en af vores søde plejehjemsforestillinger, som Signe Vaupel , Fredrik Mellquist og Stine Prætorius rejser rundt på landets plejehjem med, og som bringer teater, musik og fællesskab ud til dem, der ikke altid selv har mulighed for at komme i teatret🎭❤️

I dag, d. 31. maj, spiller NÅR ALT GÅR I NILFISK to gange i vores café✨

Photos from TEATER V's post 30/05/2026

ABSURD OG INTENS KLASSIKER📖🤯
Så nåede vi frem til den tredje dag af CPH STAGE , og dermed også den tredje forestilling, der spiller hos os, og som fortjener en præsentation.

DEN FREMMEDE er en stærk og medrivende teateroplevelse baseret på Albert Camus' ikoniske roman. Ligesom i romanen følger vi, i Teatret Møllens intense fortolkning, Marsault hvis liv pludselig vendes på hovedet, og som tvinges til at konfrontere både omverdenens dom og sine egne valg.
En tankevækkende forestilling om at stå udenfor, lede efter mening og finde sig selv i en verden, der sjældent giver enkle svar💥🎭

DEN FREMMEDE spiller første gang hos os i dag, og kan også opleves to gange i morgen ✨

Photos from TEATER V's post 29/05/2026

KVINDER I SOKKER OG SANDALER 🧦🩷
Den anden forestilling, der spiller hos os under CPH STAGE , og som også fortjener sin egen lille introduktion, er K.I.S.S.

K.I.S.S. er en fysisk, humoristisk og modig forestilling af DON GNU, hvor tre kvindelige performere kaster sig ind i et univers af rå styrke, store armbevægelser og klassisk mandehørm. Her bliver der udfordret forestillinger om køn, identitet og de roller, vi forventes at passe ind i – alt sammen med skæve stunts, masser af energi og et glimt i øjet💃🎭

En festlig og tankevækkende forestilling om retten til at være sig selv, præcis som man er.

K.I.S.S. spillede hos os første gang i går, men du kan stadigvæk nå at fange den i dag, hvis du er hurtig🤩✨

Photos from TEATER V's post 27/05/2026

SE MALING TØRRE 🎨
I morgen skyder vi CPH STAGE i gang her på Teater V 🎭🎉
Og selvom vi vist allerede har nævnt, at vi har fem meget forskellige forestillinger på programmet, synes vi også, at de fortjener en lille introduktion hver.

Vi lægger ud med et internationalt gæstespil, når The Rebel Alliance gæster os helt fra New Zealand med deres forestilling WATCHING PAINT DRY.

En minimalistisk og humoristisk performance om tid, mobiltelefoner og alt det, der sker, når det ser ud til, at der ikke sker noget som helst.
Tag med på en ekstraordinær rejse igennem dit sinds nymalede korridorer, imens du bliver guidet gennem kunsten at se maling tørre✨🌿

Forestillingen leger med vores forhold til stilstand og stiller spørgsmålet: Hvor svært er det egentlig bare at være i det, der sker?

WATCHING PAINT DRY spiller i Lille V fra d. 28. – 31. maj.

Photos from TEATER V's post 24/05/2026

KLAR TIL AFGANGSFORESTILLING 🎪🎭
Så er det i morgen, der er premiere på ANGELIQUE FALDER, vores 3. årselevers afgangsforestilling og kulminationen på tre års kreativt arbejde, kunstnerisk udvikling og fordybelse på Talent V-KG.

De sidste mange uger har været fyldt med prøver, finpudsning og lange dage i prøvesalen, og nu er eleverne klar til at vise publikum, hvad de har arbejdet på.

Det bliver både en fejring af de tre år på Talent V-KG og en fantastisk mulighed for at opleve eleverne give den fuldt gas på scenen. Og vi skulle hilse og sige, at de glæder sig til at se jer! 🎭🍾

Har du husket billet?
Ellers kan du købe den til 50 kr. lige her: https://teater-v.dk/performance/angelique-falder/

ANGELIQUE FALDER spiller 25. - 27. maj✨🌺

Photos from TEATER V's post 20/05/2026

ET CIRKUSUNIVERS TAGER FORM🎪🎭
Vores dygtige 3. årselever på Talent V-KG har travlt i disse uger.
Samtidig med at eksamenerne nærmer sig, er de nemlig også i fuld gang med prøverne på deres afgangsforestilling ANGELIQUE FALDER (og på billederne her får I et lille kig ind i prøvesalen 🤩).

ANGELIQUE FALDER er historien om et lille cirkuskompagni i Virginia, hvor vi bl.a. møder den grædende klovn, tankelæseren Juju, Trillingerne fra Rusland, den firebenede kvinde og flere andre sælsomme karakterer.

Forestillingen handler om at være anderledes, om det overnaturlige og om skønheden i det originale, men også om præstationsangst, præstationspres og hvor langt man er villig til at gå for at underholde sit publikum✨🌹

Manuskriptet er skrevet af vores husdramatiker Nanna, og forestillingen instrueres af Johan Sarauw.

ANGELIQUE FALDER spiller fra d. 25.–27. maj, og du kan købe dine billetter til 50kr. lige her: https://teater-v.dk/performance/angelique-falder/

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Kunst & Underholdning-listen i Valby?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Porcelænstorvet 4
Valby
2500