Karen Lumholt
Profilen her er ikke i brug. Find min private 'Karen Lumholt'-profil. Bio: Journalist, forfatter, rådgiver og foredragsholder. Partner i Lumholt & Stahlschmidt.
Tidl. direktør i tænketanken Cura. Medstifter af Familiepolitisk Netværk. Se karenlumholt.dk Journalist, forfatter og foredragsholder. Medstifter af Familiepolitisk Netværk, Forum for Konstruktiv Journalistik mm. Rådgiver om fremtidens fællesskaber. Fagbogsredaktør - rådgiver fagbogsforfattere. Specialer:
- samfundsanalyse, analyse og formidling af aktuelle agendaer
- strategisk storytelling
- konstruktiv journalistik
- landdistriktsudvikling
- familiepolitik, børn og unge
Dagens bedste grin...
20/04/2026
Jeg synes faktisk selv at dette er blevet en vildt god udsendelse (podcast). Spring måske de første 5-7 minutter over. Den er lidt lang tid om at komme godt i gang.
https://www.spreaker.com/episode/12-bag-enhver-frustration-ligger-en-ambition-med-karen-lumholt--71031101?fbclid=IwY2xjawRS2JxleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeB8XOgKVA5hKP7Gx05kJ9P4qRr71WdI22ir-6roNlfio20wDAt9L-FV1abZw_aem_ihVa-ntfafuVfAqv5aJmcQ
#12 Bag enhver frustration ligger en ambition - med Karen Lumholt På baggrund af Karens bog Velfærd inden for planetens grænser, vender vi alt fra rådgivning af kommuner, borgerinddragelse, finde det brugbare og gode i bro
23/09/2025
Juhu, i dag udkom min bog "VELFÆRD inden for PLANETENS GRÆNSER". Det er et opgør med den forestilling, at vækst er en forudsætning for velfærd. Det er en bog der viser, hvordan vækst nedbryder vores velfærd - og hvordan bæredygtighed kan genopbygge den. Derfor er det også en meget konstruktiv bog.
Den kan nu fås alle steder - i boghandelser, på nettet osv. Og også lige her:
VELFÆRD INDEN FOR PLANETENS GRÆNSER NY BOG Karen Lumholt tilbageviser myten om, at velfærd kræver vækst. Velfærd kræver tværtimod overholdelse af planetens grænser.
08/09/2025
Nemlig!
Ja. Det er ægte optur at betale skat ♥️
Nu har højrefløjen fået en ny kamporganisation for at få skatten ned. Skattebetalerne, hedder den.
Skat er åbenbart stadig noget rigtig træls at betale på højrefløjen. Jeg ved ikke med jer – men sådan har jeg det grundlæggende ikke.
Når jeg løber min lønseddel igennem og ser mit månedlige bidrag til fællesskabet, tænker jeg ikke et sekund, at det er urimeligt. Tværtimod.
Jeg har tre skønne børn, som får finansieret en god skolegang. Fordi vi betaler skat.
Tidligere på året brækkede den mindste armen, hvilket resulterede i en tur på skadestuen. Yes, hvor er det fedt at kunne betale skat til et offentligt sundhedsvæsen med dygtige offentligt ansatte sygeplejersker, læger, sosu’er mv.
Kæmpe fedt, faktisk 🤩
Min mor har været igennem en alvorlig hjerneblødning med lange indlæggelser, plejehjem, genoptræning, hjælpemidler og i dag - med masser af hjælp fra fællesskabet - hjemme i egen bolig med min far og har et godt liv.
Uden at vi har måttet betale en øre for det. Fordi vi betaler skat.
Tak!
Forleden dag var jeg på biblioteket og lånte nye bøger til min mindste, der kæmper lidt med læsningen. Biblioteker er noget af det bedste, der findes. Og offentlige svømmehaller.
Og de findes. Fordi vi betaler skat 📚
Når jeg kigger ud mod verden og mod lande, hvor skatteprocenten er lavere – men fællesskabet svagere, og din velfærd afhænger af din pengepung (og forsikringspolice) – bliver jeg ikke jaloux. Tværtimod.
Jeg elsker at betale skat. Og jeg elsker at bo i et land med en stærk offentlig sektor, gratis biblioteker, skoler og hospitaler.
Der er meget, der kan være bedre.
Men det er ikke et problem, at vi betaler skat. Tværtimod er det ret optur.
11/03/2025
UHA, NU GÅR DET STÆRKT! Jeg er med til at arrangere og afvikle dette års familiepolitiske konference 30. april i Kbh. på Christiansborg. Der er ganske få billetter tilbage (omkring 10) - man kan købe billet til fysisk deltagelse eller en onlinebillet. I begge tilfælde er der adgang til den videostreamede version af konferencen i 30 dage: https://billetto.dk/e/familiepolitisk-konference-2025-billetter-1107164?fbclid=IwY2xjawI9HxRleHRuA2FlbQIxMAABHfpuqWr4SVnJvmboJL7s4GblQdoBrCsrnPq-oZKQ0JDeidaadcjQhvVDLA_aem_oitTiFV2ChOLXeRzAb_Lhw
PS: Det er Trine Bramsen (S), Helene Liliendahl Brydensholt (Å) og Birgitte Bergman (K), der er værter. Og arrangørerne er Familiepolitisk Netværk, Børns Værd og HJEM
Familiepolitisk Konference 2025 Kom med, når vi til årets Familiepolitisk Konference undersøger, om familiepolitik kan forebygge og...
28/01/2025
Jah… I do agree. Det eneste positive i dag er, at Canada vil samle EU, England og Mexico for at håndhæve den internationale retsorden mod bøllemetoderne.
Oslaget er redigeret 27.1.25, efter at der er opstået mistanke om, at et citat fra Elon Musk var fake news. Citatet og kommentaren til det er fjernet.
LÆR DET NYE TRUMP-SPROG
Her er en håndbog til overlevelse i disse Trump-tider.
Først og fremmest må du lære et nyt sprog. Et Trump-sprog, som nu også vil blive mediernes sprog.
Du må forstå, at Trump ikke bedriver propaganda. Det er sådan et grimt, utidssvarende ord. Han kommunikerer, et moderne, harmløst ord. Hurra for Trump!
Trump lyver ikke. Han siger bare tingene, som de er, lige ud af posen. Hans ublufærdige løgne er just det folkelige ved ham. Hurra for Trump!
Trump er ligesom en dygtig tv-producer, siger Kim Bildsøe på DR. Det er også folkeligt. Især nu, hvor tv´s opgave ikke længere er at oplyse. Hurra for Trump!
Trump holder os ikke hen med snak, sådan som de andre politikere gør. Det var kun i gamle dage, at alle beslutninger i demokratiet begyndte med snak, argumenter og diskussioner, før en lov blev vedtaget. Nu bliver snakkens besværlige, overflødige mellemled sprunget over, og der skrides direkte til handling. Trump er derimod handlekraftig. Hurra for Trump!
Når Trump siger, at han repræsenterer “den sunde fornuft”, mener han, at der ingen alternativer er. Et demokrati uden alternativer er intet demokrati, og det er pointen. Trump vil ikke fordele magten, men monopolisere den. Hurra for Trump!
Trump er på folkets side. Han holder sine løfter, når han benåder de 1500 dømte voldsmænd fra stormen på Capitol. Hans tilhængere behøver ikke at overholde loven, og det løfte står han ved. Straffeloven er i den sammenhæng en uvæsentlig detalje, som altid når det gælder en stor mands venner. Hurra for Trump!
Trump-land er “farveblind” siger han selv. Farveblind, javel, men ikke privilegieblind, for loven gælder ikke for de rige, og de fattige skal forfølges som altid. Lovgivning er ifølge Trump et overgreb på de rige, men til gengæld et nyttigt våben mod de fattige. Hurra for Trump!
Gudstjenester er gode, men Trump kan ikke lide biskopper, der prædiker det kristne budskab om næstekærlighed. Den barmhjertige samaritaner er nemlig en dårlig amerikaner. Hurra for Trump!
Klima-aktivister er mentalt forstyrrede repræsentanter for en humbug-bevægelse med akut brug for en beskyttet bolig, og det vil Trump skaffe dem. Det hedder også et fængsel, hvor de slipper for at se på den natur, de er så sygeligt optagne af. Hurra for Trump!
Frihed betyder i Trump-land først og fremmest frihed fra staten. Når hospitalets døre lukker sig for dig, fordi du ikke kan betale; når du må forlade din bolig, fordi du er arbejdsløs, og arbejdsløshedsunderstøttelsen er afskaffet; når du står alene på gaden, så er du fri i ordets dybeste, Trump´ske forstand og kan skråle med på sloganet om din nations storhed. Hurra for Trump!
At gøre Amerika stort betyder at gøre dets mennesker små, voldelige, intolerante og hævngerrige.
Hurra for Trump!
Min gode veninde, Politiken-journalist Mette Guldagger, med de vigtigste 5 grafer du skal kende for at forstå, hvordan det står til med kloden og viser dig, hvordan det siden 2020 desværre på mange parametre går den forkerte vej... Ingen hysteri. Bare triste og også uhyggelige fakta.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt den offentlige person
Telefon
Internet side
Adresse
Valby
2500
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 09:00 - 17:00 |
| Tirsdag | 09:00 - 17:00 |
| Onsdag | 09:00 - 17:00 |
| Torsdag | 09:00 - 17:00 |
| Fredag | 09:00 - 17:00 |