Slagelse Rideklub
Slagelse Rideklub tilbyder følgende;
Rideskole
Opstaldning
Medlemskab
Stævner samt andre arrangementer.
Banetræning D 27/8-26
Vi starte med bom på jord og slutter med den højde du ønsker.
Husk at skriv på tilmelding hvilken højde du ønsker at ride.
09/08/2026
Vi har lyttet til jer ❤️
08/07/2026
Pernelles Madunivers søger altid for vi får lækker mad i top kvalitet 🌯🌭🌮
Orientering til medlemmerne af Slagelse Rideklub
Kære medlemmer af Slagelse Rideklub
Bestyrelsen ønsker med dette skriv at orientere alle klubbens medlemmer om den situation, som Slagelse Rideklub har befundet sig i gennem den seneste tid.
Vi er klar over, at nogle medlemmer har fulgt udviklingen tæt, mens andre måske ikke kender baggrunden. Derfor ønsker vi at give en samlet orientering direkte fra bestyrelsen.
I en længere periode har der været stor undren og mange spørgsmål omkring bestyrelsens beslutning om at afslutte samarbejdet med en tidligere medarbejder. Vi har bevidst valgt ikke at kommentere sagen offentligt, da vi er bundet af reglerne om fortrolighed i personalesager. Af respekt for alle involverede kan vi derfor ikke gå ind i de konkrete forhold bag beslutningen.
Det, vi kan sige, er, at beslutningen blev truffet af en enig bestyrelse efter en grundig proces og på et sagligt og veldokumenteret grundlag. Så alvorlig en beslutning bliver aldrig truffet uden en væsentlig årsag og altid med klubbens bedste for øje.
Det er derfor meget beklageligt, at den tidligere medarbejder efterfølgende har valgt at igangsætte en underskriftindsamling med henblik på at skabe mistillid til den siddende bestyrelse.
Som bestyrelse har vi naturligvis respekt for, at medlemmer kan have forskellige holdninger. Det er en naturlig del af et demokratisk foreningsliv, og det respekterer vi fuldt ud.
Det, vi derimod ikke kan acceptere, er, at der bliver spredt urigtige oplysninger eller fremsat usande påstande om bestyrelsen eller dens medlemmer. Sådanne oplysninger kan være skadelige – både for de personer, de omhandler, og for Slagelse Rideklub som helhed. Vi forventer derfor, at debatten foregår sagligt, respektfuldt og med udgangspunkt i fakta.
Vi opfordrer alle medlemmer til at søge oplysninger direkte hos bestyrelsen, hvis der opstår tvivl eller spørgsmål. Vi ønsker en åben og ærlig dialog, hvor medlemmerne kan få svar på det, vi har mulighed for at besvare inden for de rammer, vi er underlagt.
Bestyrelsen består udelukkende af frivillige kræfter, som hver eneste dag lægger mange timer i at sikre klubbens drift, udvikling, økonomi, rideskole, heste, stævner og arrangementer. Vi påtager os ansvaret, fordi vi ønsker det bedste for Slagelse Rideklub og dens medlemmer.
Bestyrelsen har orienteret fondens bestyrelse om baggrunden for den trufne beslutning og den efterfølgende situation. På baggrund af denne orientering har fondens bestyrelse valgt at udtrykke deres fulde opbakning til den siddende bestyrelse, hvilket vi naturligvis er meget taknemmelige for.
Vi har stor respekt for klubbens demokratiske processer. Hvis der bliver indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, er det medlemmerne, der træffer beslutningen. Derfor håber vi, at alle medlemmer vil møde op og gøre brug af deres stemmeret. Det er her, jeres stemme tæller, og hvor I har mulighed for at få indflydelse på klubbens fremtid.
Vi håber samtidig, at alle vil danne deres egen holdning på baggrund af fakta, egne erfaringer og bestyrelsens arbejde for klubben gennem de seneste år.
Vi håber oprigtigt, at klubbens medlemmer vil stå sammen med bestyrelsen i denne situation. Det gælder både rideskoleelever, forældre, opstaldere og alle øvrige medlemmer af Slagelse Rideklub. Jeres opbakning betyder mere, end I måske tror, og vi sætter stor pris på hver eneste person, der vælger at støtte det arbejde, bestyrelsen udfører for klubben.
Hvis du ønsker at støtte den nuværende bestyrelse, vil vi meget gerne høre fra dig allerede nu. Du er velkommen til at sende en mail til [email protected] eller sende en privat besked via Messenger til Heidi Dyrehauge. Det giver os et overblik over opbakningen, men det vigtigste er, at du møder op til en eventuel ekstraordinær generalforsamling. Det er her, din stemme tæller.
Bestyrelsen er altid åben for dialog. Har du spørgsmål, bekymringer eller ønsker en uddybning af forhold, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil besvare alle henvendelser så åbent som muligt inden for de rammer, vi er underlagt.
Vores ønske er ikke at skabe splittelse, men at skabe sammenhold. Vi håber, at vi sammen kan rette fokus mod det, der betyder mest – vores børn, vores medlemmer, vores heste og den fortsatte udvikling af Slagelse Rideklub.
Bestyrelsen har påtaget sig opgaven, fordi vi ønsker at udvikle og drive Slagelse Rideklub til gavn for alle medlemmer. Vi håber derfor, at I vil være med til at sikre, at klubben også fremover er et sted præget af tryghed, ordentlighed og et stærkt fællesskab.
Tak for jeres tillid og opbakning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Slagelse Rideklub
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Nykobbelvej 2C
Slagelse
4200
05/07/2026
14/05/2026