Added Value Communication
Få Added Value Communications GRATIS NYHEDSBREV med tips og ideer til at styrke din kommunikationsi Kommunikation & PR
23/09/2026
16/09/2026
“Det er lettere at ringe til en advokat, man allerede har mødt og talt med.”
For advokat Martin Falk Rømer fra Advokatfirmaet Ladefoged i Ringsted begynder forretningsudvikling med relationer, tillid og engagement i lokalsamfundet.
Men hvordan bliver netværk og frivilligt arbejde til forretning? Og hvorfor sker det, at en tidligere modpart senere bliver klient?
Læs interviewet i AVC’s nyhedsbrev:
https://us11.campaign-archive.com/?u=faa90154d7aa678bbf2d4e985&id=41e2dfb462
11/09/2026
Fed fredagsbar på en torsdag 😄
10/09/2026
Hvad skal mennesker gøre anderledes, når kommunikationen har virket?
Det spørgsmål bør komme før diskussionen om budskaber og kanaler. I septemberudgaven af AVC’s nyhedsbrev ser jeg på, hvordan kommunikation kan gøre virksomhedens strategi til handling.
Du kan også møde advokat Martin Falk Rømer, der fortæller om relationer, tillid og lokalt engagement som grundlag for forretning. Få råd om at møde journalisten velforberedt, og læs, hvorfor virksomheden bør fortælle om krisen, før andre gør det.
Og til sidst: Lidt dansk grammatik med nogle usædvanligt ligefremme huskeregler.
Læs med her:
https://us11.campaign-archive.com/?u=faa90154d7aa678bbf2d4e985&id=41e2dfb462
31/08/2026
Ringsted Erhvervsforum har mandag afleveret erhvervslivets input til Ringsted Kommunes kommende erhvervsstrategi til borgmester Andreas Karlsen 😀
Ringsteds erhvervsliv står sammen om ny vækstdagsorden
Ringsted Erhvervsforum har taget initiativ til at samle erhvervslivets input til Ringsted Kommunes kommende erhvervsstrategi. Resultatet er en fælles vækstdagsorden for 2026-2030 med fem ambitioner for et stærkere og mere erhvervsvenligt Ringsted.
En bred kreds af lokale erhvervsorganisationer og virksomheder står bag oplægget, som nu er sendt til Ringsted Kommune som input til arbejdet med den nye erhvervsstrategi.
Mandag den 31. august afleverede Kim Elfving (tv) og Christina Bundgaard Sørensen (th) fra Ringsted Erhvervsforum erhvervslivets bud på en erhvervsstrategi for Ringsted Kommune til borgmester Karlsen.
– Vi ønsker, at Ringsted skal være et af de bedste steder i Danmark at drive virksomhed. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet står sammen om nogle klare ambitioner og giver kommunen et konstruktivt og samlet input til den kommende strategi, siger Christina Bundgaard Sørensen, formand for Ringsted Erhvervsforum.
Den fælles vækstdagsorden peger på fem overordnede ambitioner:
En mere ambitiøs erhvervspolitik som drivkraft for kommunens samlede udvikling.
Ringsted skal være blandt Danmarks 20 mest erhvervsvenlige kommuner inden 2030.
Strategiske investeringer i infrastruktur og mobilitet.
En ny og stærkere samarbejdsmodel mellem kommune og erhvervsliv.
Ringsted som centrum for grøn vækst og bæredygtige styrkepositioner.
– Vi står klar til at bidrage med både engagement, viden og konkrete løsninger. Hvis Ringsted skal løfte sig som erhvervskommune, kræver det et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Det håber vi, at den nye erhvervsstrategi kan blive startskuddet til, siger Christina Bundgaard Sørensen.
Bag initiativet står Ringsted Erhvervsforum sammen med Ringsted Cityforening, Ringsted Håndværker- og Industriforening samt en bred kreds af lokale virksomheder og erhvervsrepræsentanter.
Mandag den 31. august behandler kommunens økonomiudvalg en sag om at igangsætte arbejdet med en ny erhvervsstrategi for Ringsted Kommune.
Læs strategien her:https://dit-ringsted.dk/wp-content/uploads/2026/08/En-faelles-vaekstdagsorden-for-Ringsted-Fem-ambitioner-for-et-staerkere-Ringsted_5526667901715235157.pdf
28/08/2026
Lad tallene gøre arbejdet
Tal kan være noget af det mest effektive i en pressemeddelelse. De dokumenterer, skaber perspektiv og gør det lettere for journalisten hurtigt at se, om der er en historie.
Ritzau – Danmarks nationale nyhedsbureau og leverandør af nyheder til en lang række danske medier – peger på, at gode nøgletal kan give en pressemeddelelse både tyngde og citerbarhed.
Men mange tal gør ikke nødvendigvis historien bedre. Tværtimod.
Det afgørende er at vælge de tal, der forklarer udviklingen og understøtter vinklen. Et procenttal bliver stærkere, når det sættes i forhold til noget andet. Et omsætningstal bliver mere interessant, når man kan se, om det er steget eller faldet. Og en undersøgelse bliver mere troværdig, når relevante modtal også kommer med.
Tre gode råd:
Vælg få, stærke tal frem for at tømme regnearket.
Sæt tallene i perspektiv, så læseren kan forstå deres betydning.
Placér de vigtigste nøgletal tidligt i teksten.
Den journalistiske tommelfingerregel er enkel: Tal skal ikke pynte på historien. De skal bevise, at den er værd at fortælle.
Læs mere i mit nyhedsbrev på Added Values hjemmeside under nyheder. Link i bio.
18/08/2026
Hvordan skriver man på LinkedIn uden at lyde som alle andre? Hvordan får man tal til at arbejde for historien? Og hvad skal der til for at skabe møder, hvor flere faktisk tør bidrage?
Det er tre af temaerne i august-udgaven af Added Values nyhedsbrev. Her får du konkrete råd til mere præcis kommunikation, stærkere pressehistorier og bedre samtaler – plus et lille kig på, hvad ChatGPT stadig ikke kan.
Læs nyhedsbrevet her:
https://mailchi.mp/5a9f9c1c6b02/added-value-nyhedsbrev-juni-6434451?e=1dff6a06e2
03/07/2026
Sommerens gode tilbud 😁
Netværk skal kunne mærkes i hverdagen
Ringsted Erhvervsforum samler lokale virksomhedsejere, ledere og beslutningstagere om det, der gør en reel forskel for virksomhederne: Stærke relationer, ny viden og en tydelig stemme i den lokale erhvervspolitiske dialog.
Kender du nogen, der kan have glæde af et medlemskab, så del gerne dette opslag med dem.
Som medlem får man blandt andet adgang til:
• politisk indflydelse på lokale rammevilkår
• netværk med andre erhvervsledere i Ringsted
• Torsdagsbrunch og virksomhedsbesøg
• Lederlounge med aktuelle oplæg og samtaler
• kurser og workshops om blandt andet salg, digitalisering, rekruttering og bæredygtighed
Relationerne bliver hurtigt konkrete. De kan føre til ny sparring, nye samarbejder og nye muligheder, som ikke altid opstår fra skrivebordet.
Bliv en del af Ringsted Erhvervsforum.
https://irp.cdn-website.com/362bddce/files/uploaded/Ringsted_Erhvervsforum_2026_1-pager-3.pdf
15/06/2026
Hvordan gør man cybersikkerhed konkret?
GDPR, compliance og informationssikkerhed er for mange virksomheder nødvendige discipliner, men også emner, der kan være svære at få helt tæt på hverdagen.
Hos Vangsaa A/S i Ringsted har direktør Thomas Vangsaa valgt en usædvanlig vej: Et escape room i en tidligere bankboks.
Her skal virksomheder arbejde med digitalisering og it-sikkerhed gennem konkrete opgaver, ledetråde og beslutninger under pres. Ikke som teori alene, men som en praktisk øvelse i det, der ofte først bliver synligt, når noget går galt.
Interviewet handler også om en klassisk kommunikationsudfordring: Hvordan markedsfører man en vidensydelse, hvor værdien kan være vanskelig at forklare – men afgørende at forstå?
Læs interviewet her:
https://www.added-value-communication.dk/interview-cybersikkerhed-i-tidligere-bankboks
10/06/2026
Inspirerende onsdag morgen i Movie House 😄
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Telefon
Internet side
Adresse
Ryttermosevej 1
Ringsted
4100