Das Rattenpack

Das Rattenpack

Del

SET IT ALL TO MUSIC DAS RATTENPACK
The musiccomposing is mostly Inger B (composing & reverse engeneering).

Jainxer (vocal/ lyric)
Tommy Nielsen (guitar)
Alexander Drachmann and Erik Dyhr (spoken word)
Occasionaly in studio Carsten Sindvald (sax/keyboard)

EWI 4000S Elektronisk Blæseinstrument | DBA 14/10/2025

EWI 4000S Elektronisk Blæseinstrument | DBA EWI 4000S elektronisk blæseinstrument i sølvfarve med flere kontrolknapper og tilslutninger. Instrumentet er designet til at efterligne lyden og spilleteknikken

The Goodiepal Equation (Full length documentary film) 22/08/2024

Så er der snart filmfestival OFF i Odense.
Jeg varmer op herhjemme med denne atypiske film, i hele sin længde, om kunstner/musikker Goodiepal.
Det var den musikker som udgav en LP som kostede 350 kr med et indlæg af 500 kr til dem der købte skiven.... ;)

The Goodiepal Equation (Full length documentary film) BUY USB drive:: https://fonal.com/shop/the-goodiepal-equation-usb/T-SHIRT: https://fonal.com/shop/the-goodiepal-equation-t-shirt/RENTAL: https://fonal.com/sh...

11/04/2023
26/02/2023
21/09/2022

Das Rattenpack er gået tilbage i tiden og har samlet en gammel saxofon op fra 1966. En amerikansk Conn fra 65. Inger Bee, der spillede funksax i 80serne, prøver nu at babbe den op til nutiden.
Men historien er meget længere:

Hvem er Danmarks første rapper?
Skrevet 06-08-00

Morten Aurelius Jensen, trommer / Peter Moos, vocal, keyboard / Inger Binger, altsax, Jon Balslev, bas / Henrik Skov, guitar

ORIGINOL
Da jeg i 1983 første gang mødte gutterne fra bandet ORIGINOL, som jeg altid har syntes var et underligt navn der klingede af dyb afhængig af cannabinol.
Bandets medlemme var Peter Moos på vocal, keybord, Jon Balslev på bas, Morten Aurelius på trommer og senere Henrik Skov på guitar. Jeg var lige startet på altsaxofon og kunne næsten ingenting, men blev lokket vildt af Peter Moos der havde store planer. Bandets medlemmer var ikke ældre en 18-20 år og så var der mig på 35 år. Det kunne skabe nogle problemer, men jeg lukkede øjnene og havde en fantastisk tid sammen med ORIGINOL. Jeg hev op i næsehornet og babbede funky rifs så godt jeg kunne. Jeg blev med tiden rimelig god, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg var, på det tidspunkt ikke bekendt med hiphop og rap. Jeg var ikke kommet mig over avangarden og den sorte punkperiode endnu, men kunne straks lide de fede rytmer, som bandet forsøgte sig med da jeg hørte dem første gang på Park kollegiet i Odense 1983. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at hiphoppen kunne overleve år 2000, der på det tidspunkt lå ude i fremtiden som en effektfuld science fiktion film. Nu sidder jeg her med mulig kontakt til hele jorden via internettet og rappen rykker stadig.

Tidsrejse
For et par måneder siden hørte jeg Clemens i radioen. Jeg blev pludselig suget ned i en tidsmaskine og fløj tilbage til den seje tid i 1983, for Clemens brugte nøjagtig det samme arrangement som ORIGINOL brugte i deres fede rap ”Good Times” i 1983.

Peter Moos den første rapper?
Peter Moos, som startede bandet og absolut var primussen, var meget energisk og et talent på vocal og næsten alle instrumenter.
For Peter Moos startede rappen med at en LP blev efterladt i hans mors kollektiv af Doane Stewart, en amerikaner der flygtede fra militærtjeneste i Vietnam.
Doane var en Black Panther fra New York og LP’en var, efter sigende, udgivet af nogen af hans venner derfra og som Peter Moos er den lykkelige ejer af den dag i dag.

” This is Madness ”
med THE LAST POETS
udgivet på Douglas 7
og senere genudgivet på Bill Lasswell Celloid label.

Peter Moos oprindelige ide var at bruge teksten ” White man’s got a God complex” oven på COOL & THE GANG’S ” Get Down On It ” , men det nåede ikke at blive til noget.
I stedet havde Peter, fra hans DJ- tid i ungdomsklubben 1978, fået fat i en ”7” fra London SUGAR HILL GANG’S ” Rappers Delight ”. Nummeret havde Peter hørt i radio Luxemborg flere gange . Hits kunne være op til år undervejs dengang, hvis de da nogensinde kom til Danmark. Sort soul og popmusik var absolut ikke danskeres kop te dengang i 70-serne. '
Da Peter Moos hørte DEFUNKT voldtage Niel Rodgers ” Good Times” kopierede han nummeret i DEFUNKT’s arrangement og med SUGAR HILL GANG’s rap. Det var i 1983.
Klassificere det ikke Peter Moos til at være den første rapper i Danmark?

Hvordan gik det ORIGINOL?
ORIGINOL nåede at blive et populært band i Odense og spillede både på Badstuen, Hansens Værtshus, Sophus Ferdinand og kom også i lokal TV. Det var skam store sager dengang. Vi var allestedsnærværende og var med til at starte RYTMEPOSTEN i Odense indtil bandet gik i opløsning i 1985 på grund af forskellige ambitioner.
De fleste flyttede til København. Jeg var jo ” køvenhavner” som var flyttet til Odense så jeg blev og passede min teaterkarriere.

Skør med HIPHOP
Jeg blev fuldstændig skør med rap og hiphop og måtte ind i midten af vulkanen
Jeg tog til New York og LA i 1988 og oplevede de smarte sorte rappere med guldkæder så store som cykelkæder og deres brede biler, komme sejlende ned af gaden. Lydtrykket fra musikken var så højt at vinduerne buede ud af i takt til den dunkende hiphop rytme. Jeg havde oplevelser, hvor jeg så mig selv som den eneste hvide blandt en masse sorte, men blev hævet til skyerne fordi jeg, som udlænding og kvinde, vidste meget om den sorte musik.. takket været mit gamle funk-rapband ORIGINOL og Peter Moos.
Da jeg kom tilbage fra USA ville jeg have noget ægte hip hop- musik og stormede ind i en pladebutik i Odense, men de havde ikke kendskab til hip hop dengang i 88… han troede sgu jeg snakkede om hippie-musik og jeg blev grinet ud af butikken. I dag er det mig der griner for jeg var måske med i Danmarks første hip-hop og rap band.

Os i dag år 2000
Peter Moos kører stadig frontløb på musikken og er DJ ved forskellige lejligheder ud over at han er en hamrende god kok. Han er meget til House og Techno hvad jeg sagtens kan tilslutte mig og han er stadig fuld af geniale ideer .
Der bliver hvert år holdt en overfed alternativ musikfestival i Peters mors sommerhus på Langeland, hvor man får cremen af house-funk-rap-tecno-jungle osv. i øret i tre døgn.

Morten Aurelius og jeg konkurrerer om at finde det mest interessante, nye musik. Han har ikke spillet trommer siden han blev uddannet PC ingeniør og startet eget firma. Han er meget til Jungle og drum’and bas.

Henrik Skov spiller stadig guitar og laver stuetechno med hang til arabisk. Han er et enormt musiktalent men har desværre ikke lyst til stjernefnidder, så alt bliver på det hjemlige plan. Han bruger al sin energi som pædagog i stormens øje i Vollsmose i Odense. I kan høre en lille stump på 30 sek. han har lavet til en jingle for UGGY DUGGY filmen på min hjemmeside.

Jon Balslev har jeg ingen kontakt med, men han var en fantastisk basspiller der blev spået en stor fremtid og skulle altså spille i et par bands

Mig, Inger Binger, solgte saxofonen til min far på et fladt tidspunkt. Jeg ville købe den tilbage senere… men nej han spillede skam på den i et par orkestre… han er 82 år og still going.
Nu er jeg såmænd bare lykkelig over at jeg kender en masse dygtige musikere der kommer og besøger mig og at jeg har fulgt med i musikken så jeg kan snakke med Jer unge.

Vil du plassere din offentlig person på toppen av Offentlig Person-listen i Odense?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse

Skt. Jørgens Gade 194
Odense
5000