Advokat Bjarne Rasmussen
Cand. jur. fra Århus Universitet 1979, offentlig anklager 1979-1981, dommer 1981-1985, advokat (H)
Julen nærmer sig og året slutter snart. Det har været et godt år, og jeg glæder mig allerede til 2019. GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR til Jer alle🎄🎉
25/05/2018
Godmorgen🌞I dag er persondataforordningen trådt i kraft. Den har kastet lange skygger også ind i min lille butik. Men vi er klar, og lever op til de mange krav, som vi skal opfylde. Derfor får I ikke et billede af min morgensvømmetur med fruen. Hun er ikke spurgt og orienteret om sine persondatarettigheder og jeg har ikke fået hendes skriftlige accept. Derfor kun et billede af de lange skygger. God dag til Jer alle derude😀
Så nærmer julen sig - Glædelig Jul og Godt Nytår.
Merry Christmas and a Happy New Year
24. november. Så er der en måned til juleaften. Kontoret holder åbent til og med fredag den 22. december, og vi har lukket mellem Jul og Nytår. Jeg tillader mig dog i år at holde ferie i hele ugen op til Jul. Alligevel har der sneget sig en sag i Retten ind mandag den 18. december. Sådan er det at være selvstændig - det er svært at sige nej, når der er bud efter mig. Go' weekend derude :-)
Er lige kommet tilbage fra en afhøring af et barn i Børnehuset. Et barn som med al sandsynlighed ikke har det godt. Jeg må indrømme, at det gør lige ondt på mig hver gang jeg oplever en sådan afhøring, også selvom jeg efterhånden har oplevet det mange gange før. Så synes borgmestervalg, og alt det deraf følgende fnidder, at være så uendelig ligegyldigt. Det drejer sig i stedet om at de folkevalgte skal sørge for at skabe rammerne for at børn kan have det godt. Og derefter holde godt øje med om rammerne bliver udfyldt. Men det hører vi ikke så meget om i fejderne om borgmesterposterne, eller for den sags skyld om regionsformandsposterne. ØV :-(
Det er jubilæumsdag i dag. 500 år siden Luther slog sine 95 teser op på en kirkedør. Teser om kirkens afladsbreve. Også nu, 500 år efter, kan jeg kun være enig med ham. Og i dag anser vi det vel som en selvfølgelighed, at man ikke skal betale for noget så luftigt, som at komme lettere igennem skærsilden. Luther ville oprindelig være jurist. Gad vide, om han dengang tænkte på det, der i vore dage kaldes bestikkelse. Bestikkelse er på vore breddegrader forbudt. I straffelovens § 144 står: "Den, der i udøvelse af.....offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager.....gave eller anden fordel, straffes...." Nå, det er vist kun tankespind. Mig bekendt er den katolske kirke aldrig blevet straffet, eller afkrævet tilbagebetaling til de arme stakler, der har betalt sig fattige til aflad. Deres efterkommere, må i stedet nyde synet af de ufattelige rigdomme, der er samlet i Pavestaten. Go' jubilæumsdag derude :-)
Jeg har ikke været så meget på FB den senere tid. Synes der sker så meget ude i den virkelige verden, som er vigtigere at forholde sig til. Synes også at alt for mange er viklet alt for meget ind i den virtuelle verden - den uvirkelige verden. Jeg oplever, at skellene mellem sandhed og usandhed bliver udvisket. Det er en trist udvikling. For efterhånden bliver det svært at skelne mellem sandhed og usandhed. Jeg oplever det i familiesager om børn, hvor min klient ofte i vores fortrolige samtale lægger ud med et idylliseret billede af virkeligheden. En virkelighed der desværre ofte indeholder vold, misbrug og overgreb af værste skuffe. Jeg forstår godt, at klienten har svært ved at fortælle om tingene som de er. Men der er desværre ingen vej udenom, hvis jeg skal kunne hjælpe ordentligt. Og når sagen ender i Retten, skal klienten alligevel svare sandfærdigt på alle relevante spørgsmål (medmindre klienten udsætter sig selv for straf). Så sandheden kan være noget besværligt noget, men den er nødvendig i mange situationer. Men som en tidligere kollega engang sagde; "Ja ja - nok skal vi fortælle sandheden, men vi behøver jo ikke rutte med den". Om det er rigtigt, skal jeg ikke udtale mig om, men det er i hvert fald sandt, at jeg som advokat stort set uden undtagelse har tavshedspligt om alt klienten fortæller mig om.
Så er sommerferien ved at være ovre. Ja, den har for mit vedkommende været ovre i snart 3 uger, men vi arbejder stadig med at komme i bund og være helt med efter de 2 uger hvor kontoret var lukket. Vi har det bedst med, at få sagerne ekspederet fra dag til dag. Men det lykkes ikke altid. Og slet ikke efter en sommerferie. Heldigvis har vores klienter forståelse for det. Tak for det, kære klienter. :-)
Snart sommerferie. Kan ikke lade være med at tænke på et møde jeg deltog i for nogle år siden i Ankestyrelsen. Min klient var en ung mand på 17 år og 10 måneder, som meget mod sin vilje var tvangsanbragt udendenfor hjemmet. Kommunen havde sammen med et opholdssted anbragt ham i et sommerhus på en ø, og hans kontakt til hans nære familie og kæreste var afbrudt. Han var dybt ulykkelig, og det var jeg egentlig også på hans vegne. Under mødet i Ankestyrelsen deltog en særlig børnesagkyndig og et af hendes spørgsmål til min klient lød nogenlunde således: "Jamen, kan du ikke bare betragte det som en ferie indtil du bliver 18 år?" Jeg var målløs, og jeg tænker tit på episoden når sommerferien nærmer sig. Go' weekend derude :-)
Virkelighed er noget underligt noget. Min advokatvirkelighed er fyldt med mennesker, som er i store problemer. Kriminalitet, tvangsfjernelse af børn, forældre der slås om deres skilsmissebørn, arbejdsløshed, alvorlig sygdom, bare for at nævne nogle eksempler. Men i morges på vej til arbejde, lagde jeg mærke til det mylder af mennesker, som var på vej. På cykel, til fods, for slet ikke at tale om alle os i bil, og i de fyldte busser. Og på vej til deres daglige dont. Uddannelse, arbejde, eller måske bare til bageren.Tænkte på at det egentligt var dejligt at opleve. Som en kæmpe kontrast til mit advokatarbejde. Selvom vi har kriminaltet, ulykkelige børn, ulykkelige skilsmisser, arbejdsløshed og alvorlige sygdommei Danmark, så er det trods alt et mindretal i forhold til det store flertal, som ikke rammes. Det holder jeg fast i. Virkeligheden er trods alt noget meget relativt, og skal altid sammenholdes med en helhed. Ellers var det nok heller ikke til at holde ud at arbejde med de ulykkelige mennesker, som har brug for en advokat. Go' weekend derude.
Facebook. Er efterhånden noget i tvivl om hvad jeg synes om den. Det er ganske vist, at FB er en mega informationsindsamlingscentral. Når jeg kigger på min FB side, er der efterhånden langt imellem det jeg gerne vil se. Nemlig nogle personlige opslag fra mine FB venner. I stedet bliver jeg stopfodret med reklamer og indlæg til støtte for en eller anden "sag". Det gider jeg ikke læse, og jeg overvejer virkeligt at slette min konto.
05/05/2017
Jeg har sat min motorcykel til salg på eBay. Får ikke kørt på den. Har haft den i 14 år og har haft mange fine ture på den og heldigvis uden uheld. Nu kommer det forhåbentlig en ny glad ejer, som kan nyde at køre på en motorcykel med den rigtige lyd og fra dengang man lavede rigtige motorcykler 😀
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Telefon
Internet side
Adresse
Albanigade 15
Odense
5000