Mette Vestergaard-Knudsen

Løsningsfokuseret samtaleterapi til sammenbragte familier, deleforældre og stressramte. Kontakt mig til en uforpligtende samtale. Uddannet Cand. Pæd. Psyk.

21/09/2023

Marie fra BOGhandleren Godthåbsvej Frederiksberg har inviteret mig til en snak om livet som deleforældre. Eventet er ganske gratis og foregår i BOGhandlerens hyggelige butik på Godthåbsvej.
I butikken kan min bog Friuger - Livet som deleforældre med og uden børn købes til den nette sum af 199,95 kr.
Bogen kan også bestilles direkte hos mig (køber betaler porto).

Håber vi ses ☀️

Se link i kommentar

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 11/02/2023

Jeg har til morgen været i Go' morgen Danmark og Go' aften LIVE sammen med Ekstramor, hvor vi klogede os på livet i en sammenbragt familie.
Jeg sagde blandt andet:

“Der er mange, der har en forestilling om en rigtig kernefamilie, men det bliver man jo aldrig, men så bliver man noget andet.”

Og så påpegede jeg, at vi også skal huske at lytte til børnene, der kan have svært ved at kommunikere sine følelser ud, hvor man i stedet kan være opmærksom på deres reaktioner og adfærd: “Man skal ikke være så bange for at gå ind i det og tage snakken med børnene.”

Tak til Go Morgen Danmark TV2 i Tivoli for at invitere os ind og sætte fokus på dette meget vigtige og til tider tabubelagte emne.
Livet som deleforældre har jeg skrevet en bog om, hvor der også er kapitler, der omhandler den sammenbragte familie. Bogen hedder “Friuger - livet som deleforældre med og uden børn”.

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 06/02/2023

Jeg er igen blevet interviewet til Berlingske af dygtige Anne Funch - denne gang sammen med Emilie Stein, der har skrevet bogen "Generation 7/7", baseret på interviews med 25 unge med skilte forældre.

Emilie og jeg repræsenter hver vores generation - henholdvis delebarnet og den fraskilte forældre, som jeg beskriver i min bog "Friuger - livet som deleforælder med og uden børn". Det er der kommet en god artikel ud af, hvor Emilie og jeg kommer med vores betragtninger på skilsmisse og gode råd til andre deleforældre og delebørn.

"Når man bliver skilt, skal man være opmærksom på, at ens børn hidtil har kendt én som mor eller far. Og kun det. Men efter en skilsmisse bliver mor også en singlekvinde eller en bonusmor eller nogens kæreste. Man viser nye sider af sig selv, og det kan være ret voldsomt for ens barn at opleve.

Jeg har hørt mange deleforældre sige: 'Jamen, skilsmissen har været det bedste for mine børn, for nu er jeg simpelthen så glad. Nu er jeg en meget mere glad mor.'

Ja, mor, men du har forandret dig! Husk, at dine børn også vil komme til at se dig i et andet lys, når der kommer kærester, bonusforældre, bonussøskende, nye fælles børn og så videre. Man er ikke længere kun den mor eller far, man ellers har været."

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 11/12/2022

Jeg blev i den forgangne uge interviewet af den dygtige Anne Funch fra Berlingske.

Interviewet tog udgangspunkt i en af kapitlerne fra min bog - Livet som deleforældre med og uden børn, nemlig kapitlet, der omhandler mødet med en ny kæreste og den sammenbragte familie.

Interviewet kan læses i den fysiske avis i morgen, men allerede nu kan du online læse mine indspark til den sammenbragte familie: Hvad skal man tænke over, når man vil flytte sammen, og hvilke hensyn bør man tage, når barnet eller børnene skal mødes den nye kæreste.

”Det er virkelig stærke følelser, der er på spil, og det er ikke nok, at man er forelsket, tror på kærligheden og vil gøre sit allerbedste for, at en ny sammenbragt familie skal lykkes,” siger familierådgiver Mette Vestergaard-Knudsen, der både er privatpraktiserende og offentligt ansat familiebehandler i Rødovre Kommune.

Link i kommentarfeltet ♥️

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 03/09/2022

Den 3. sep. vil altid have en særlig plads i mit ♥️ - den dag for præcis 1 år siden udkom min bog - Livet som deleforældre med og uden børn. 🥳📚
Og hvilket år det har været: Store interviews i Kristeligt Dagblad , Politiken og SN.dk optræden i Go' morgen Danmark og Go' aften LIVE gæst i Radio4 hos Marie Sloma Qvortrup og hendes program “Hjælp - jeg er forælder, og gæst i podcasten “Skilsmisseliv”.
Det blev også til min debut på Bogforum, hvor jeg blev interviewet af søde og kloge Maise Njor, der efterfølgende anbefalede min bog - det har Szhirley og også gjort ♥️🙏🏻.
Der blev også tid til min debut som foredragsholder, og hold nu op hvor har det været skønt at møde andre deleforældre, der modigt deler deres erfaringer og som ønsker at blive klogere på en rolle, der altid er i bevægelse.
Endelig så er jeg også møghamrende stolt over at bogen kom ud på næsten 90 biblioteker landet over, hvor den hurtigt blev lånt ud og reserveret mange uger frem.
Glæden var også stor, da bogen udkom som e-bog og lydbog (lækkert indtalt af ) på streamingtjenester såsom Mofibo +
Igen mange tak til alle de deleforældre der medvirker i bogen, som har gjort det hele muligt.
Måske jeg skulle skrive en opfølger… ♥️

28/06/2022

Det er langt om længe blevet sommer og det er jo ganske fantastisk ☀️🏖
Men sommerferien kan også være en kilde til frustration og tvivl for alle os deleforældre. For hvordan skal vi egentlig dele børnene i ferien?
Er der forskel på hvor lang tid en femårig og en tiårig kan være væk fra en forælder?
Kan man holde ferie kun med fællesbørn og ikke delebørnene?

De spørgsmål og mange flere svarer jeg på i denne podcast med Mille fra ☀️

Episoden kan høres på Spotify, Apple Podcast og Podimo 🎧

I er også velkommen til at dele jeres erfaringer herunder ☺️⬇️

Rigtig god sommer ☀️🏖

Mette Kathrine Vestergaard-Knudsen on LinkedIn: S*x and the City har jo ret – hvem har styr på livet bare fordi man 15/02/2022

Jeg har kloget mig lidt over S*x and the City og livet i 40’erne og 50’erne på LinkedIn. Læs med her 👌🏼♥️

Mette Kathrine Vestergaard-Knudsen on LinkedIn: S*x and the City har jo ret – hvem har styr på livet bare fordi man S*x and the City har jo ret – hvem har styr på livet bare fordi man er blevet 40 eller 50 år?...

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 02/02/2022

Dater du “din far” eller er du bevidst om at date “det modsatte”?

Har du oplevet svigt fra din far eller har du en dårlig relation til ham?

Kunne du godt tænke dig at gøre noget ved det? Ja så er WORKSHOP FOR VOKSNE DØTRE måske noget for dig.

Vi kan ikke ændre på din far eller fortiden, men vi kan arbejde med hvordan du forholder dig til din relation til ham.

Workshoppen foregår i Holte den 12. februar.

Læs mere her:

https://facebook.com/events/s/workshop-for-voksne-d%C3%B8tre/283531690377350/

eller kontakt mig her.
Du kan også kontakte min medcoach
Asbjørn Andreasen fra Far & søn

26/01/2022

Kære kvinde

Tag med på denne fantastiske workshop hvor vi arbejder med relationen til din far.
Der er begrænsede pladser tilbage så skynd dig at tjekke det ud og kontakt enten Asbjørn eller mig.

HVORDAN HAR DU DET MED MÆNDENE I DIT LIV?
Vi kan ikke ændre andre, men vi kan ændre hvordan vi forholder os til andre.
En dag i skoven for voksne døtre, hvor vi arbejder med hvordan du forholder dig til din relation til far.
Begrænset antal pladser.
Mere info https://fb.me/e/PGvq77bP
Eller skriv til [email protected]
Del eller inviter andre du tænker kan have udbytte af denne dag i skoven.

20/01/2022

Workshop for alle kvinder, med ondt i relationen til deres far 💪🏼♥️

Vores far er den første mandlige rollemodel, vi møder i vores liv. Relationen kommer ofte til at danne grundlag for, hvad vi fremover helt naturligt forventer og tager for givet ved mandlige relationer senere i vores liv. Samtidig er vores far, udover vores mor, den første voksne vi spejler os i og det betyder alverden i forhold til vores udvikling.

En problematisk relation kan trække dybe spor med sig ind i voksenlivet. Det samme gælder, hvis du har mistet din far som barn, ung eller voksen.

På workshoppen vil vi arbejde med, hvordan du forholder dig til din far. Vi kan ikke ændre på fortiden og vi kan heller ikke love, at forholdet til din far bliver bedre. Men det, vi godt tør love, er, at du efter workshoppen vil have et andet syn på, hvordan relationen påvirker dig og at du har fået redskaber, der gør dig i stand til at ændre det.

Under begivenheden kan du se dagens program, som finder sted i smukke, rolige omgivelser i en hytte i Rude Skov ved Holte.
Udover omgivelserne garanterer vi også, at du er i trygge hænder hos os.

For mere info se bio.

Intropris: 750,- kr.
Begrænset antal pladser.

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 07/01/2022

Det var en sand fornøjelse at være i radioen med den skønneste Marie Sloma i dag 🥰

Vi fik talt om sorgen, skam og skyld. Vi fik også talt om, hvordan man mon kommer videre i livet som deleforælder, og i gang med datinglivet igen, hvis det altså er det man vil. 👩🏼‍❤️‍👨🏼 I det hele taget kom vi omkring så mange spændende emner og tiden fløj afsted ☺️

Jeg kan kun anbefale alle deleforældre at lytte til podcasten 🎙, som I kan finde her

https://www.radio4.dk/program/hjaelp-jeg-er-foraelder/?id=deleforldre_ep_07_01_22

Tusind tak til Radio4 og ikke mindst for at have inviteret mig til at tale om dette meget vigtige emne - nemlig livet som deleforældre 🙏🏻♥️

06/01/2022

Jeg er blevet inviteret i Hjælp - jeg er forælder! - Radio4 af Marie Sloma Qvortrup til hendes fantastiske program 😍

Vi skal tale om livet som deleforælder. Om sorg, skyld og skam - om børneuger og friuger og ikke mindst om forholdet til eksen.

Det er i morgen fredag den 7/1 kl 11-12

Jeg glæder mig helt vildt og det samme gør sommerfuglene i maven 😅🦋♥️🎙📻

livet som med og uden børn

05/01/2022

SKILSMISSEGRUPPER FOR VOKSNE

Jeg starter to hold op i starten af februar (eller når der er deltagere nok) og det bliver både et hold i lige uger og et i ulige uger.

I skilsmissegruppen er det muligt at møde andre deleforældre, du kan spejle dig i, og måske få et større netværk og nye venner.

Om du har været skilt/deleforælder i 3 minutter eller 3 år betyder ingenting - Du er velkommen uanset hvad. Tilsammen har vi nemlig utroligt mange ressourcer, vi kan dele ud af.

Vi mødes fire gange a' 3 timer. Ved hvert møde sætter jeg nogle ord på et tema, I har valgt. Bagefter vil vi sammen reflektere og give sparring til hinanden, og jeg byder ind med ideer til redskaber, man kan bruge i de konkrete tilfælde.

Disse første skilsmissegrupper bliver også min "sparringsgruppe", hvor jeg har brug for jeres evalueringer, ideer og konstruktive feedback, så konceptet kan blive endnu bedre.
Derfor tilbyder jeg de første to skilsmissegrupper til halv pris nemlig kr 1500.- pr person

For kr 1500,- får du:

4 x 3 timers refleksion og sparring på delelivets udfordringer

Mulighed for at møde ligesindede og skabe et netværk

Redskaber til at stå stærkere (fx ifht samarbejde med eksen, balancen mellem ulige og lige uger, sorgbearbejdelse, savnet til børnene, mødet med en ny etc)

25 % rabat på individuel terapi

Grupperne bliver på min 4 og max 8 personer.

Møderne finder sted i min praksis på Frederiksberg hver anden torsdag fra kl 17-20

Du melder dig til på 60461511 eller på [email protected]

31/12/2021

Rigtig godt nytår til alle deleforældre 🥳
Håber I får en god aften uanset om I hopper ind i det nye år med eller uden jeres børn ♥️💔
For mig er der altid værre at være uden min søn nytårsaften end det er i julen - for man kan ikke bare fejre nytår en anden dag 😢. Men igen handler det om at prøve at få det bedste ud af det - og en voksen-nytårsaften kan nu også noget 🥂🍾🤩
Jeg har forlænget rabatten på min bog Friuger - livet som deleforældre med og uden børn. Så forkæl dig selv eller en du holder af med en lille nytårsgave, der måske kan give lidt tryghed i at man ikke er alene og at alle følelser og tanker er følt og tænkt af andre i samme situation♥️

Følg linket https://turbine.dk/produkt/friuger/ og brug koden FRIUGER - så er der 20% OG fri fragt 🥳🙏🏻♥️

Vi ses på den anden side 🥳🤩🥂🍾

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 23/12/2021

I år har jeg ikke min søn juleaften, men siden vi blev en sammenbragt familie, har vi lavet vores egen tradition. Vi har altid en dag før jul hvor vi alle er samlet, og der er traditionen at vi spiller pakkeleg og hygger ♥️🎄 Der er blevet grint og stjålet pakker fra hinanden - og om lidt står den på filmen… i morgen kysser jeg min søn god jul og sender ham over til sin far og bonusfamilie ♥️🎄

23/12/2021

Den delte juleaften ❤️🎄💔
For nogle af jer, er det i dag, I holder julehygge med børnene, inden de bliver sendt videre til deres anden forælder. For andre er det året, hvor man kan fejre “rigtig” jul den 24., fordi det endelig blev børnejul igen.
Nogle holder stadig juleaften sammen med eksen - for nogle er det helt naturligt, for andre er det ikke, men man gør det alligevel.
Nogle skal holde deres allerførste jul uden børn 😥💔 Til jer - jeg er med jer i tankerne. Det er så vanvittig hårdt og en kæmpe sorg. Det er ganske enkelt helt naturstridigt at skulle undvære sine børn juleaften. Jeg vil gerne fortælle, at det bliver lettere, men jeg ved, at det er en ringe trøst lige nu.
Det er et af de forbandede vilkår ved at blive deleforældre - det gør ondt, og det kræver en indsats og tid at vænne sig til og mest af alt tid at få lavet nye traditioner, så det ikke gør lige så ondt hvert år.
I år er jeg uden min dreng juleaften… eller jeg vil hellere sige - I år er jeg uden min dreng den 24. december. For jeg har besluttet, at det i år er den 26. der er min og min søns jul. I morgen skal jeg have en hyggelig aften med min mand, hans sønner, min fætter og min mands ekskone, hvor vi tilfældigvis spiser and og risalamande 😜 og danser om juletræ 🎄❤️
Kære deleforældre - I gør det så godt. Husk at der er 1000 forskellige måder at fejre julen på, og alle er lige gode. I skal bare lige finde jeres måde at gøre det på 🎄♥️
Med ønske om den bedst tænkelige jul til jer alle - glædelig jul ❤️🎄💔👩‍👧‍👦👨‍👧‍👦🤶🏼🎅🏼


?

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 17/12/2021

Workshop for alle kvinder, med ondt i relationen til deres far 💪🏼♥️

Vores far er den første mandlige rollemodel, vi møder i vores liv. Relationen kommer ofte til at danne grundlag for, hvad vi fremover helt naturligt forventer og tager for givet ved mandlige relationer senere i vores liv. Samtidig er vores far, udover vores mor, den første voksne vi spejler os i og det betyder alverden i forhold til vores udvikling.
En problematisk relation kan trække dybe spor med sig ind i voksenlivet. Det samme gælder, hvis du har mistet din far som barn, ung eller voksen.

På workshoppen vil vi arbejde med, hvordan du forholder dig til din far. Vi kan ikke ændre på fortiden og vi kan heller ikke love, at forholdet til din far bliver bedre. Men det, vi godt tør love, er, at du efter workshoppen vil have et andet syn på, hvordan relationen påvirker dig og at du har fået redskaber, der gør dig i stand til at ændre det.

På billede fire kan du se dagens program, som finder sted i smukke, rolige omgivelser i en hytte i Rude Skov ved Holte.

Udover omgivelserne garanterer vi også, at du er i trygge hænder hos os. Vi er:

Asbjørn .dk
– uddannet pædagog med en bachelor i Ritualiseret Anerkendelse, kaospilot og løsningsfokuseret coach (for at nævne et par af hans uddannelser). Asbjørn er ophavsmanden til Far&søn, hvor han har stor succes med disse workshops for mænd. Nu er det altså blevet kvindernes tur 😃

Mette – uddannet pædagog, kandidat i pædagogisk psykologi og løsningsfokuseret coach. Mette arbejder som familieterapeut med speciale i skilsmisse, deleforældre og stress. Det bliver Mettes første gang som coach i skoven, og udover frygten for kolde tæer, så glæder hun sig virkelig meget.

Skal du også med?

Lørdag den 12. februar kl 9.00-16.00
Pris: 1500 DKR pr person
Inkluderet i prisen er også kaffe, lækker frokost og drikkevarer.

Kontakt:
Asbjørn Andreasen
+45 50577060
[email protected]
Mette Kathrine Vestergaard-Knudsen
+45 60461511 [email protected]

16/12/2021

Hvem køber gaver til dig fra dit barn?

Jeg ELSKER at give gaver. Jeg elsker den følelse, når jeg har fundet det helt rigtige, og bare ikke kan vente med at give det juleaften. Jeg elsker også at få gaver - det indrømmer jeg gerne.🎁🎄😍

Jeg husker den første juleaften, jeg holdt med min søn som delemor. Vi var samlet hos min søster og hendes familie, vores forældre og min søsters svigerforældre. Jeg var studerende og temmelig fattig, så vi havde aftalt, at det kun var børnene, der skulle have gaver det år. Jeg købte gaver til mine nevøer, men jeg købte selvfølgelig også til mormor og morfar fra min søn.
Da vi nåede til at pakke gaver op, var der som aftalt ikke nogle til mig... Men alle andre fik jo gaver. For min søster og hendes mand gav naturligvis hinanden gaver - ligeså gjorde min mor og far. Faktisk var det min søsters svigermor, der lige pludselig udbrød "Jamen Mette, har du slet ikke fået nogle gaver?" 💔😥
Jeg blev faktisk helt egoistisk-og-5-år-gammel glad for, at der var en "voksen", der bemærkede det, for hold nu op, hvor jeg synes, det var lidt hårdt og ensomt at sidde der og kigge på, at alle andre åbnede gaver fra deres partner, børn og børnebørn.
Jeg vidste jo godt på forhånd, at der ikke ville være nogle gaver til mig, men jeg var for stolt og sårbar på det tidspunkt til at sige til min familie, at det faktisk betød noget for mig.
Og den anden del af det er; jeg er vokset op med at mine forældre hjalp os børn med at købe gave til dem hver især. Det ville jeg gerne give videre til min søn, men på det tidspunkt var hans far og jeg ikke det sted i vores relation.
Så what to do… 🤷🏼‍♀️ Udover at min familie blev vildt flove over, de ikke havde tænkt over det (hvilket betød at jeg aldrig siden gik ned på gaver juleaften 🤪😅) så måtte jeg erkende, at jeg var nødt til at opfinde mine egne regler. Det betød at jeg i de efterfølgende år spurgte min mor eller en veninde, om de ville tage min søn med ud og købe en gave til mig - både til jul men også til min fødselsdag (jeg betalte).
For nogle lyder det måske egoistisk, men for mig er det vigtigt - både at få en gave, men især at min søn lærte glæden ved at give. 🙏🏻♥️🎁

14/12/2021

Jeg er nysgerrig… hvad gør alle jer deleforældre med tv-julekalenderen? 🤔
Ser I den hver aften, når børnene er hos den anden forældre, så I kan følge med? Eller står den på Marathon-julekalender dagen før skiftedag? 😅
Og er dig og din eks enige om hvilken julekalender, man følger med i? 🧐
Er der andre udfordringer omkring julekalendere, jeg ikke har beskrevet eller kender til?

13/12/2021

Kender du begrebet arbejdsgiverjul og medarbejder jul? Altså om julen falder ud til fordel for den ene eller den anden part mht fridage 🙃🙂.

Sådan er det hvert år for deleforældre i hele december måned. Hvordan er de lige og uliger uger placeret - til din eller din ekses fordel? 😏😍

For det er ikke kun selve juleaften det kan være svært at undvære sine børn. Vi er mange, der har alle mulige traditioner i løbet af december og ting, man gerne vil lave med børnene. Det er alt lige fra klippe/klistre, småkagebagning, fælde juletræ, pynte juletræ, æbleskive-spisning med familien, til den årlige tur i Tivoli.

Alt efter hvilken deleordning man har, så kan det være virkelig vanskeligt og ganske stressende at skulle nå det hele.

Men det er også en sorg, vi skal deale med gennem hele måneden. December og juletiden er jo i den grad børnenes og familiernes fest. Og når man så sidder der til jule-klippe/klistre-æbleskive-spisning-arrangement hos familien uden sine egne børn, så gør det sgu ondt helt ind i hjertekulen 🎄✂️💔

Jeg har min søn i ulige uger, og som det fremgår af billedet, så er i år (og i øvrigt også sidste år😤) i den grad min ekses jul. Udover at jeg ikke skal have min søn juleaften, så er der reelt kun én weekend i december, jeg har ham.

Selv om jeg har været deleforælder i 12 år nu, så synes jeg stadig december og julen er en hård tid, der ripper op i bristede drømme om kernefamilien rundt om bordet hver dag, i gang med at planlægge de næste juletiltag i hjemmet.

Men hvad gør man så? Tja mit bedste råd er... start med at acceptere, at julen aldrig bliver det samme igen. Det er nemmere sagt end gjort - I know 🙄.
Men prøv, for når vi accepterer det som et nyt vilkår i vores liv, så er det meget nemmere at forholde sig til nye traditioner.
Og så find ud af hvilke ting, der er det vigtigste for dig i december og skær de andre fra. Du og dine børn er nu en ny familie, så lav dine og jeres helt egne traditioner. Og så lav nogle hyggelige traditioner for dig selv, når du er uden børn (fx gin-smagning, køb-julegave-til-mig-selv-dag, gløgg med vennerne 🤗🍹🎁)

Se med de næste dage, når jeg fortæller mere om nye traditioner og delejul. 🎄

12/12/2021

Det er december - det er søndag - og det er gråt 🙄☁️ 🕯

Så det du skal gøre nu er at lave en kop varm kaffe, the eller kakao ☕️🫖🧋
Find din yndlingsplads i hjemmet - indtag den med et dejligt varmt tæppe. 🕯♥️
Prop hørebøfferne i ørene og så er du klar til at lytte til denne fine podcast som og jeg lavede sidste år om det at være deleforældre i julen🎙♥️

Her er hvad skriver om podcasten:

“De første juleaftener uden børn er helt forfærdelige. Sådan siger de deleforældre, som familieterapeut Mette Vestergaard-Knudsen har talt med om julen. Dette afsnit handler om, hvorfor det er så svært at være deleforældre i julen, der er forbundet med familie, traditioner og fællesskab. Hvordan får man skabt nye traditioner og får det bedste ud af julen både med og uden børn?”

Der er direkte link her

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skilsmisseliv/id1536536653?l=da&i=1000502554191

Og ellers kan den findes ved at følge linket i bio hos på Instagram ♥️🕯🎙🎄💔

eller er det

10/12/2021

For de fleste deleforældre, så er december og julen den tid på året, hvor der bliver rippet godt og grundigt op i vores skilsmissesorg.

Uanset hvor længe, man har været deleforælder, så bliver det aldrig helt normalt at være uden sine børn juleaften.
Men det er også resten af december, der kan være svær.

I de sidste 14 dage op til jul, vil jeg sætte fokus på julen for deleforældre.
Jeg vil komme rundt om forskellige emner som er særligt udfordrende her i julemåneden.

Jeg vil også komme med lidt inspiration og gode råd til, hvordan man måske kan gøre det lidt nemmere. Og så må I også meget gerne dele jeres historier.

🎄🤶🏼💔🎅🏼🎄

eller er det

09/12/2021

Resten af december kan du købe min bog FRIUGER - Livet som deleforældre med og uden børn - med 20% rabat og gratis fragt 🎄🤶🏼🎅🏼🎉
Måske du kender en deleforælder, der ville blive glad for at få denne i julegave. Eller måske din eks? 🤔 Det vil helt sikkert åbne op for nogle gode snakke ♥️ 🎁
Eller skal du bare forkæle dig selv lidt i denne juletid, der altid er ekstra hård for deleforældre 💔🎄
Alt du skal gøre er at bruge koden FRIUGER ved betaling på TURBINE forlaget hjemmeside. Rabatten gælder også e-bog og lydbog.
Følg linket i kommentarfeltet og så er bogen næsten på vej til din postkasse ♥️

25/11/2021

Den 2. December gæster jeg VinDanmark i Århus med mit foredrag “halv familie / helt menneske”.

Det bliver en vanvittig hyggelig aften, der både byder på et glas vin til ganen, perspektiver på forskellige temaer fra delelivet og ikke mindst nogle brugbare redskaber til at finde ro og hvile i deleforældrelivet.

Lige nu er der to billetter på højkant.

Alt du skal gøre er at:

• Like opslaget
• Skrive i kommentarfeltet om du ønsker én eller to billetter
• Gerne tagge andre, der skal have muligheden for at vinde en billet eller to

Hvis du bare gerne vil med og ikke tør løbe an på at vinde denne giveaway, så kan du bestille billetter direkte på VinDanmarks hjemmeside. Blot følg linket i kommentarfeltet.

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 23/11/2021

Du kan stadig nå det 😃 Tag en deleforælder under armen og deltag i mit foredrag den 2. dec på VinDanmark i skønne Århus! 🍷☀️

Vi byder på et glas vin og sørger for god afstand mellem stolene, så gå ikke glip af årets sidste foredrag, der har fokus på deleforældrenes splittede tilværelse og som byder på en masse nyttig viden om, hvordan du kan blive en glad deleforælder, der hviler bedre i rollen og lærer at få skyldfølelsen og savnet under kontrol 👨‍👧‍👦👩‍👧‍👦♥️

Meld dig til på Vin Danmarks hjemmeside (se link i kommentaren) 👌🏼☀️♥️

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 22/11/2021

Netop hjemvendt fra kærestetur i Malaga - sidder og kigger på billeder - helt glad og varm i sjælen ☀️🙏🏻♥️
Kommer til at fundere lidt over hvordan livet i den grad har ændret sig for mig, på ret kort tid og hvor meget det skyldes mødet med denne helt særlige mand ♥️

For 4,5 år siden mødte jeg Thomas B. Vestergaard-Knudsen - to år senere blev vi gift, og en måned efter brylluppet startede jeg som selvstændig og gik i gang med at skrive på min bog Friuger - livet som deleforældre.

Jeg kan på mange måder takke Thomas for, hvor er jeg i dag. Jeg hører tit (især fra ham) at det er min egen fortjeneste og at jeg ikke skal undervurdere mig selv. Og det gør jeg heller ikke. Jeg er pivhamrende stolt over at have forfulgt mine drømme og ikke mindst at have skrevet en bog.
Men jeg ved også, at alt dette blev muligt på grund af ham.
Der er den helt praktiske/økonomiske del - det havde været tæt på umuligt at kaste sig ud i det selvstændige liv, som enlig mor 😳 (så tak for støtten, skat 😅🤑).

Men den vigtigste grund er Thomas kærlighed og tro på mig. Hans tro på mine evner gjorde og gør, at jeg fortsætter, når tvivlen nogle gange har fat.
Han hepper og fejrer mig, når tingene går godt - ja han er faktisk den der har først styr på hvor mange følgere/likes/anmeldelser osv, og altid ringer han begejstret for at fortælle det.

Udover at jeg havde meget stor gavn af hans journalistiske evner under bogskrivning, så har det mest interessante været alle vores snakke undervejs. Jeg deler min personlige skilsmissehistorie i bogen - og Thomas står også frem med flere citater fra hans brud. Det betød, at vi havde mange modige og ærlige snakke undervejs. Vi talte om min sorg og om hans sorg, om brudte håb og drømme, og hvad det har gjort ved os som mennesker.
På mange måder har tilblivelsen af bogen gjort vores forhold stærkere - det er da en ret dejlig sidegevinst 😍.

Det jeg egentlig gerne vil sige med dette meget lange opslag er;
Tak Thomas for at være der, for alle vores snakke og for at se mig.
Vi er et perfekt makkerpar og jeg er lykkelig over, at jeg først har mødt dig “som voksen”, hvor vi begge havde fundet ro i livet og hvem vi gerne ville være.
Elsker dig ♥️♥️♥️

Selv nu fire år efter skilsmissen er jeg stadig ensom den uge, børnene ikke er her 21/11/2021

Så er der link til dem, der har abonnement på Politiken 👌🏼♥️👩‍👧‍👦👨‍👧‍👦

Selv nu fire år efter skilsmissen er jeg stadig ensom den uge, børnene ikke er her

Photos from Mette Vestergaard-Knudsen's post 20/11/2021

I dagens udgave af Politiken er jeg blevet interviewet og der er på tre sider fokus på at være deleforældre - den splittede tilværelse ved at savne børnene og have svært ved at lande som menneske i de børnefrie uger.

Tak til Joachim Foged, Maria og Charlotte Branner for at sætte ord på et vigtigt emne 🙏🏻♥️

12/11/2021

Den 2. dec tager jeg min århusianske mand under armen og suser et s**t til skønne, smukke Århus ♥️😍
Jeg er så heldig, at jeg skal holde foredrag om deleforældrelivet på Århus bedste vinbar VinDanmark🍷☀️.
Der er stadig ledige billetter og de kan købes direkte på Vin Danmarks hjemmeside, eller man kan kontakte mig direkte.
Jeg lover det bliver et par virkelig hyggelige og givende timer og så byder jeg naturligvis også på et glas vin eller to 😉.
Så spark julemåneden i gang med et par timer på VinDanmark i selskab med mig 🍷♥️

Du kan i øvrigt læse mere om foredraget på min hjemmeside - se link i kommentarfeltet

og

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Frederiksberg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Det er langt om længe blevet sommer og det er jo ganske fantastisk ☀️🏖Men sommerferien kan også være en kilde til frustr...
Workshop for alle kvinder, med ondt i relationen til deres far 💪🏼♥️Vores far er den første mandlige rollemodel, vi møder...
Den 2. December gæster jeg VinDanmark i Århus med mit foredrag “halv familie / helt menneske”. Det bliver en vanvittig h...

Telefon

Adresse


Nitivej 2, Street
Frederiksberg
2000

Andre Familieterapeut i Frederiksberg (vis alle)
Dorte Kaas Terapi Dorte Kaas Terapi
Rolfsvej 19
Frederiksberg, 2000