Danish Lessons

Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn.

De små tegn inkluderer blandt andet parenteser, som bruges omkring ord, sætninger eller tal for at skille dem ud fra sammenhængen, fx fordi indholdet er mindre vigtigt eller udgør en selvstændig del:

– Jeg talte med læreren i ti minutter efter timen (han vidste ikke at jeg havde meldt mig ud).

Parenteser kan også bruges til at angive den skrivendes indskud og kommentarer:

– Mødet er (heldigvis!) blevet udsat.

☝️ Vidste du at man desuden altid sætter punktum efter parentesen hvis den står til slut? Man skriver altså:

– Der var mange der var interesserede. (Det vender jeg tilbage til).

Du kan læse mere om de små tegn (parentes, komma, semikolon, tankestreg, bindestreg og anførselstegn) på: https://sproget.dk/typiske-problemer/de-smaa-tegn/

'Det syntes jeg ikke' eller 'Det synes jeg ikke'?

Har du styr på hvornår du skal bruge hvilken form?

Helt kort er 'synes' præsensformen (nutidsformen), mens 'syntes' er præteritumsformen (datidsformen).

I talesprog er det dog sjældent at man tydeligt adskiller de to ord, og derfor kan man på skrift hurtigt glemme det lille '-t' når man har syntes noget i fortiden.

Hvis man er i tvivl, kan man udskifte med et andet ord hvor det er lettere at høre forskel, fx 'mener'/'mente':

Det syntes jeg ikke  Det mente jeg ikke.

Det synes jeg ikke  Det mener jeg ikke.

På sproget.dk får du masser af hjælp til at løse dine sproglige problemer. Bliv klogere på 'ad' og 'af' og 'får' og 'for' og meget mere på https://sproget.dk/typiske-problemer/.

Hvilke sproglige problemer støder du ofte på?

Ved du hvad det vil sige at være ‘nasket’? Hvad er en ‘bardus’? Og hvad laver man hvis man ‘vugter’?

Sproget udvikler sig hele tiden. Derfor vil der være ord som udgår af hverdagssproget og kun bliver husket som gamle ord. De ord kan du blive klogere på i vores Ordmuseum.

I Ordmuseet kan du blandt andet gå på opdagelse i ord der slet ikke bruges mere, i ord der sjældent bruges og i ældre fagudtryk.

Prøv vores quizzer om gamle ord på https://sproget.dk/leg-og-laer/oevelser/gamle-ord.

Læs mere om gammeldags sprog og sjældne ord på https://sproget.dk/leg-og-laer/ordmuseum.

'It-support', 'had-kærlighed' og '§-nummer'. Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen.

Bindestreger kan bruges i sammensætninger med forkortelser, tal og symboler, sidestillede led og i gruppesammensætninger. De kan også bruges i stedet for et ord eller en orddel og når ord deles ved linjeskift.

Den lille bindestreg har altså mange funktioner og er en hyppigt brugt del af vores sprog.

Er du allerede skrap i bindestreger, så prøv vores øvelser om bindestreger: https://sproget.dk/leg-og-laer/oevelser/bindestreger/.

Du kan læse mere om bindestreger på https://sproget.dk/typiske-problemer/bindestreger/.

‘Dialekt’ er betegnelsen for en talesprogsform som kan henføres til et bestemt sted eller område. I Danmark taler hovedparten af befolkningen dansk, men det betyder ikke at dansk bare er dansk.

Vidste du at der findes tre overordnede dialektområder i Danmark: jysk, ømål og bornholmsk? Man kan yderligere inddele de tre overordnede områder i cirka 32 dialekter ifølge Center for Dialektforskning på Københavns Universitet.

Du kan læse meget mere om hvad en dialekt er, og du kan også blive klogere på andre slags ‘-lekter’ i sprogtemaet om dialekter: https://sproget.dk/sprogviden/sprogtemaer/dialekter/

Har du styr på dine punktummer?

Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og derfor er punktummet et af de allervigtigste tegn.

Man sætter punktum lige efter et bogstav og uden mellemrum før, men som regel med et mellemrum efter.

På sproget.dk finder du en guide til hvornår man skal og ikke skal sætte punktum: https://sproget.dk/typiske-problemer/punktum.

Først kan du prøve kræfter med punktummerne i beskeden herunder. Står de rigtigt?