Enkel Automatik
Enkel Automatik CTS bygningsautomatik hjælper virksomheder med at styre deres energiforbrug, spare ressourcer og reducere deres miljøpåvirkning.
31/12/2025
2025 – året der gik
2025 har været et år med kød på 🍖
Det har været et år med højt tempo, mange beslutninger og masser af læring. Først nu kan jeg for alvor trække vejret og kigge tilbage på et år, der har rykket både på et professionelt og et personligt plan.
Først og fremmest: tak 🙏
Til samarbejdspartnere, kunder og alle jer andre, jeg har haft berøring med undervejs.
Det har været en stor fornøjelse – og jeres tillid betyder mere, end I tror.
Når jeg kigger tilbage, er her nogle af de ting, der har sat sit præg på mit 2025:
🔹 Fra enkeltmandsvirksomhed til ApS
Det meste har min revisor (heldigvis) styret sikkert i mål, men det har alligevel været en milepæl – både mentalt og praktisk.
🔹 3 ugers sommerferie
Noget jeg tidligere ikke har fået prioriteret. I år gjorde jeg det 100% – og det viste sig at være en rigtig god investering.
🔹 Personligt mentor- og coachingforløb
Jeg har fået en personlig coach og er blevet udfordret fysisk, mentalt og visionært. Forløbet har bl.a. hjulpet mig til at bedre at kunne regulere mit stressniveau. Mere om det i et kommende opslag.
🔹 Nye og gamle samarbejdspartnere og kunder
Tak til hver og én. Det er stærke relationer, der gør en travl hverdag både sjovere og mere spændende.
2025 har lært mig meget – ikke kun om forretning, men også om tempo, prioriteringer og udvikling.
Jeg ser frem til at bygge videre på det hele i 2026 🚀
Godt nytår til jer alle! 🥂
02/02/2025
At være den ”lille” er en af mine styrker 🌱
Da jeg for over 2 år siden besluttede at starte min virksomhed, Enkel Automatik, gjorde jeg det med masser af sommerfugle i maven.
Jeg vidste, hvad jeg ville – nemlig at hjælpe virksomheder og kommuner med, at optimere deres bygningsdrift gennem avanceret CTS Bygningsautomatik – og jeg troede fuldt ud på, at jeg kunne gøre en forskel.
Alligevel kom tvivlen snigende.
Ville jeg overhovedet blive valgt til opgaverne, når jeg nu bare er ”mig” i min ”lille” virksomhed?
Heldigvis er jeg sidenhen blevet klogere.
Ja, faktisk ser jeg i dag dét at være ”den lille”, som en af mine styrker.
Flere af mine kunder har også allerede tilkendegivet, at de netop foretrækker Enkel Automatik som samarbejdspartner, fordi de her er sikre på, at få den samme rådgiver og tekniker på opgaverne hele vejen fra start til slut.
Så hvor vil jeg hen med det?
Mest af alt har jeg bare lyst til, at sende en kærlig hilsen til alle selvstændige og ”pionerer” om, at det ikke er størrelsen på din virksomhed, der betyder noget – men derimod værdien du skaber for dine kunder.
Den reminder ville jeg i hvert fald have sat pris på selv, da jeg startede op
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Rolighedsvej 23
Faaborg
5600
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 06:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 06:00 - 16:00 |
| Onsdag | 06:00 - 16:00 |
| Torsdag | 06:00 - 16:00 |
| Fredag | 06:00 - 15:00 |