Hotel Faaborg
Hotel Faaborg er en fantastisk bygning fra midten af 1800 tallet.
Bygningen har tidligere huset Landmandsbanken – hvorfor hotellet i mange år hed Landmandshotellet – man kan stadig ane den gamle bankhvælving i vores morgenmadsrestaurant.
25/06/2026
Vi har netop lagt lidt spændende læsestof rundt om på hotellet 💛
I årets udgave af Sydfyns Bedste er vi nemlig blevet fremhævet i en fin artikel med overskriften "Nostalgi, nærvær og den ægte følelse af Faaborg".
Det er både rørende og lidt surrealistisk at læse de ord, der er sat på det, vi hver dag forsøger at skabe. Blandt andet beskrives hotellet som et sted, der ikke forsøger at skille sig ud med store armbevægelser, men i stedet forfiner det, der allerede er – stemningen, historien og ægtheden.
Artiklen fremhæver hotellets indretning, den personlige atmosfære og det, vi selv ser som en af vores største styrker: at vi er et lille hotel med blot 10 værelser. Det giver plads til nærvær, omtanke og tid til den enkelte gæst.
Magasinet ligger nu på på hotellet, så vores gæster kan finde inspiration til oplevelser, besøgsmål og skjulte perler på Sydfyn – og måske lære både området og os lidt bedre at kende.
Tak fordi vi må være en del af fortællingen om det Sydfyn, vi er blevet så glade for 🤍
13/06/2026
✨ Hold da op, hvor tiden flyver, når man er i godt selskab
Faktisk så hurtigt, at vores månedsopsummering for maj er blevet en smule forsinket. Vi tager det som et tegn på, at der har været dejligt travlt på det lille hotel 😅
Men maj fortjener alligevel et tilbageblik. Ikke bare fordi den blev den største maj i hotellets historie, men også fordi den markerede en helt særlig milepæl for os: Vi har nu været hotelejere i et halvt år.
På de seks måneder har vi haft fornøjelsen af at byde velkommen til gæster fra nær og fjern, lært mere end vi troede muligt og mødt utrolig mange skønne mennesker – både blandt gæster og her i byen. Når vi ser tilbage, er det næsten svært at forstå, hvor meget der er sket på så kort tid.
Maj blev som nævnt den største maj nogensinde på hotellet med 233 ankomster og mere end 350 overnatninger. Tyskerne er for alvor begyndt at finde vej til Faaborg, og lidt overraskende er canadierne faktisk den næststørste gruppe af vores udenlandske gæster. Det er altid hyggeligt at høre, hvordan vores gæster oplever byen, naturen og den særlige stemning, som vi selv er blevet så glade for.
Samtidig har 104 af månedens ankomster været forretningsrejsende – svarende til knap 45 % af vores gæster. Det glæder os, at så mange vælger et mindre og mere personligt alternativ, når arbejdet bringer dem til området.
Maj har også været måneden, hvor vi for alvor er blevet klar til den travle sæson. Vores fantastiske team er på plads, og vi glæder os til en sommer fyldt med glade gæster, gode oplevelser og liv i huset 🫶
Noget af det, der gør os allermest stolte, er de mange gæster, som allerede er kommet tilbage til hotellet. Samtidig er vores scorer og anmeldelser steget på alle platforme, og de mange positive kommentarer om hotellets nye udtryk og stemning varmer mere, end vi kan beskrive.
Vi føler os oprigtigt heldige. Heldige over at få lov til at drive hotellet, heldige over de mennesker vi møder hver dag, og heldige over at være blevet en del af Faaborg.
Derfor skal der også lyde en stor og hjertelig tak til byen. Tak for den varme modtagelse, opbakningen, anbefalingerne og de mange gode snakke undervejs. Vi blev taget imod med åbne arme, og det er noget, vi ikke tager for givet.
Tak fordi I følger med på rejsen. Vi glæder os til de næste seks måneder – og til alt det, sommeren bringer ☀️🤍
23/05/2026
En stille og solrig morgen på Torvet 💛
Solen vækker stille gæsterne på hotellet, morgenmaden står klar, og de første kopper kaffe bliver nydt med udsigt til Torvet og Ymerbrønden, der igen pynter smukt foran hotellet ☀️
Men stilheden varer næppe længe – i dag får vi nemlig fuldt hus, og vi glæder os til endnu en dag fyldt med glade gæster og liv i huset.
Der er stadig få ledige værelser tilbage resten af pinsen, hvis du også trænger til et par dage med ro, havluft og hyggelige stunder i smukke Faaborg.
Rigtig god dag og pinse til jer alle – husk at nyde solen og den skønne stemning i byen 🤍
20/05/2026
Der sker store ting foran hotellet i dag✨
En gammel kending vender hjem - Ymerbrønden er ved at finde sin plads på det nyrenoverede Torv. Både vi og vores gæster følger nysgerrigt med, nu hvor det for alvor begynder at samler sig og nærme sig sin afslutning.
Vi glæder os til at se Torvet stå færdigt og til, at det atter bliver fyldt med mennesker, hygge og liv ☀️
Det bliver så godt Faaborg 💛
Vi nyder koret fra første parket – tusind tak for de smukke toner 🎵👏
Vi holder åbent på Torvet og i baggården med kolde drikkevarer. Så kig forbi, hvis du trænger til en forfriskning i det skønne vejr ☀️
Vi glæder os til at se jer 🩵
07/05/2026
Der er dejlig travlt på det lille hotel og derfor søger vi nye servicemindede kollegaer til vores lille team 💛
Vi søger hjælp til:
✨ Reception
✨ Morgenmads servering
✨ Rengørings assistance
✨ Servering
Fælles for alle roller er, at du elsker at skabe meningsfulde gæsteoplevelser, møder mennesker med et smil og har et servicegen ud over det sædvanlige.
Stillingerne er primært til højsæsonen og varierende i omfang.
Hos os bliver du en del af et lille team i rivende udvikling, hvor nærvær, personlighed og gode oplevelser er i centrum.
Lyder det som noget for dig – eller én du kender?
Så kontakt os gerne for at høre mere eller send din ansøgning til:
📩 [email protected]
Vi glæder os til at høre fra jer, og til at udvide holdet med flere glade ansigter 😃
03/05/2026
Endnu en måned er sørme gået på det lille hotel – og vi sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed 💛
Vi har taget et vigtigt skridt; vores nye logo er kommet op på facaden. Vi bliver stadig stolte, hver gang vi ser det, og jeres fine ord om det har gjort os både glade og rørte.
Foråret har for alvor meldt sin ankomst 🌿 Baggården er gjort klar til sæsonen, og vi har allerede haft flere pragtfulde dage derude med sol, kolde drikke i glassene og en helt særlig stemning af feriero og nærvær.
En af månedens højdepunkter var Knitting By The Sea, som endnu engang bragte liv, farver og skøn energi til byen – tak til alle jer, der lagde vejen forbi.
Noget, der har gjort ekstra indtryk på os i april, er at hele 25% af vores gæster er kommet fra udlandet. Flere har været nysgerrige på Faaborg og byens historie – og nogle har ligefrem efterspurgt at få taget billede sammen med Louise, så de kan bevise, at de mødte hende i begyndelsen af hendes hotel-eventyr. Det er vildt med den store tiltro og meget rørende.
De mange flotte anmeldelser, vi har modtaget fra jer, har betydet mere, end vi kan beskrive – og de har også gjort, at endnu flere har fået øjnene op for os. Maj ser allerede ud til at blive den travleste til dato. Derudover har anmeldelser resulteret i, at vi snart skal fejre lidt ekstra… En helt særlig award er nemlig på vej vores vej✨
Og så til et personligt højdepunkt fra måneden: vi kan nu officielt kalde os faaborgensere. Det føles stort og helt rigtigt.
Af hjertet tak til alle de søde gæster, der har lagt vejen forbi, til jer, der følger med, kigger forbi, anbefaler os og bakker op. Det er jer, der gør det hele muligt 🤍
01/05/2026
Til jer, der er endnu ikke har haft lejligheden til at få mødt os eller blot er nysgerrige på, hvem vi egentlig er bag Hotel Faaborg.
I denne artikel kan I læse lidt mere om os, vores rejse samt tanker og ønsker for stedet – måske i en rolig stund i solen i løbet af weekenden ☀️
Rigtig god læselyst og rigtig god weekend🤍
Louise Schou-Rode og Allan Johansson er de nye ejere af Hotel Faaborg - Det Rigtige Faaborg Tekst: Pernille Pedersen Foto: Henrik Poulsen Louise Schou-Rode og Allan Johansson har valgt at bryde ud af deres stor byliv og vante branche, som nu er udskiftet med provins og titel af hotelejere. For første december sidste år overtog de nemlig Hotel Faaborg, og de er overvældede over den inter...
24/04/2026
Tusind tak til alle, der lagde vejen forbi i går – det var en helt særlig dag for os 💛
Det var så dejligt at se så mange af jer være med til at skåle, fejre og dele øjeblikket med os. Den nærhed og hyggelige stemning er lige præcis det, vi ønsker, at hotellet skal være kendt for.
Til jer, der ikke havde mulighed for at være med, vil vi også meget gerne præsentere vores nye logo.
Logoet er skabt med hjertet og inspireret af alt det, vi holder af ved Faaborg: havet på den ene side, naturen og Svanninge Bakker på den anden, den friske luft, det rolige tempo – og følelsen af, at der er højt til himlen og plads til bare at være. Og selvfølgelig solen, som vi synes altid skinner lidt ekstra her – og som også var med os i går ☀️
Samtidig har vi ladet selve bygningen være centrum. De ikoniske vinduer, det fine bindingsværk og det karakteristiske tårn gør stedet helt unikt – og for os symboliserer det også den historie, varme og charme, som både hotellet og byen rummer.
Vi håber, I kan mærke den samme følelse i logoet, som vi selv gør – nærvær, hygge og kærlighed til stedet. Og at det får lov at følge hotellet i mange år fremover ✨
19/04/2026
Vi vil gerne invitere jer indenfor – eller rettere sagt: udenfor
Torsdag den 23. april kl. 15.30-17 holder vi reception på terrassen foran hotellet. Vi har nemlig noget nyt, vi glæder os til at dele med jer – det sidste store visuelle tegn på, at vi for alvor er rykket ind ✨
Det vil vi gerne fejre sammen med jer; naboer, faaborgensere, gæster, samarbejdspartnere og andre nye- såvel som velkendte ansigter.
Vi krydser fingre for solskin og byder naturligvis på et glas. Og for de nysgerrige vil der også være mulighed for at kigge indenfor og se de forandringer, der er sket der.
Vi håber at se jer 🤍
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Torvet 15
Faaborg
5600