Franciska Rosenkilde

Der er grisekrisemøde i dag. Jeg har et punkt til dagsordenen.

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch, har inviteret sine medlemmer til krisemøde. I morges sagde han til DR, at det nu er politikerne, der skal bevise, at svineproducenterne kan have tillid til os.

Men tillid går begge veje.

Dansk landbrug har i årtier ikke leveret på de frivillige aftaler, som skiftende regeringer har indgået. Samtidig har de systematisk ignoreret dyrevelfærdsloven.

I årtier har dansk landbrug haft et ensidigt fokus på, at større produktion automatisk er lig med større succes. Samtidig har vi fået mere forurening af vores vandmiljø, større pres på naturen, stigende problemer med drikkevandet og lokalsamfund, der må leve med konsekvenserne af en stadig mere intensiv produktion tæt på deres hjem.

Det er ikke politikerne, der har skabt denne virkelighed alene. Landbrugets egne organisationer har også et ansvar for den katastrofale kurs, vi nu skal rette op på.

Jeg mener, at det punkt, der burde stå øverst på dagsordenen i Horsens i dag, er:
Hvordan skaber vi et landbrug, der er i balance med dyrevelfærd, natur, drikkevand, havmiljø og menneskers sundhed?

Vi er lidt over seks millioner indbyggere. Vi er et lille land. Vi har begrænset plads, begrænset natur og begrænsede vandressourcer. Hvorfor skal vores jord, natur og drikkevand – og i sidste ende borgerne – betale prisen for, at vi producerer billigt svinekød til hele verden?

For nogle virker det måske helt umuligt at reducere svineproduktionen, så den igen kommer i balance. Men her vil jeg minde om, at vi i 2007 havde 14 millioner svin. I dag har vi 40 millioner.

Regeringsgrundlaget sætter en klar og tydelig retning: Vi skal omstille dansk landbrug, fordi vores natur, drikkevand og dyrevelfærd ikke kan holde til, at udviklingen fortsætter. Dyrevelfærdsloven skal overholdes, vi skal bruge mindre gift, og vi skal producere mere mad til mennesker i stedet for at bruge 60 procent af vores areal på et landbrug, der dyrker f***r og svin til andre.

Det er fremtiden. Det kommer til at ske.

Spørgsmålet er så, om dansk landbrugs brancheforeninger vil gå konstruktivt ind i den omstilling, der kommer – eller om de vil stille sig selv ud på sidelinjen og overlade hele implementeringen til os på Christiansborg?

Delt kommuneskat for sommerhus- og fritidsboligejere skal skabe mere retfærdighed mellem land og by

I Berlingske kan man i dag læse, at Alternativet har sikret, at regeringen skal undersøge muligheden for en såkaldt flexborgerskat. Det lyder måske lidt langhåret, men det kan faktisk få stor betydning for uligheden mellem land og by.

De fleste kender nogen, der ejer et sommerhus. Efter corona oplevede vi et kæmpe boom i drømmen om sommerhus eller fritidsbolig. Og vi bruger ikke længere kun få uger om året i vores andet hjem. Vi tilbringer mange weekender der, vi deler det med andre, og vi lejer det ud. Det er virkelig positivt, at husene bliver brugt så meget.

I Alternativet synes vi derfor kun, det er rimeligt, at når man opholder sig en stor del af tiden i sin fritidsbolig og benytter kommunens faciliteter og services, så skal man også bidrage til fællesskabet dér.

Derfor foreslår vi en mere retfærdig fordeling af kommuneskatten, som kan styrke økonomien i ø-kommuner og landkommuner, der i dag bærer en stor del af udgifterne uden at få tilsvarende indtægter. Det gælder for eksempel Odsherred, Lolland og kommunerne langs den jyske vestkyst.

Det betyder, at fritidsboligejere fremover kan komme til at betale en del af deres kommuneskat til den kommune, hvor deres fritidsbolig ligger.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her ikke handler om at indføre en ny skat. Det handler om at fordele den eksisterende kommuneskat mere retfærdigt.

Mange kommuner med sommerhuse, sæsonbeboere og turister oplever, at befolkningstallet mangedobles i store dele af året. Det giver ekstra udgifter til veje, affaldshåndtering, lægevagt, vandforsyning, naturpleje og kystbeskyttelse. Men skatteindtægterne følger ikke med, fordi kommuneskatten i dag udelukkende går til den kommune, hvor man har folkeregisteradresse.

Med en omfordeling af kommuneskatten bliver der bedre muligheder for at finansiere kommunale faciliteter og services, så man bidrager til at styrke lokalsamfundet dér, hvor man har sin fritidsbolig. Samtidig vil det sikre bedre velfærd og langsigtede investeringer i naturbeskyttelse, kystsikring og klimatilpasning i de områder, hvor mange danskere holder ferie og opholder sig en stor del af året.

Derfor er vi glade for, at forslaget nu er blevet en del af arbejdet med den kommende udligningsreform. 💚

For få år siden var det næsten politisk tabu at kritisere det industrielle landbrug.

Når jeg nævnte svinefabrikker, døde fjorde, forurenet drikkevand eller dårlig dyrevelfærd, blev der ofte helt stille. Det oplevede jeg blandt andet, da vi sad og forhandlede landbrugsaftalen i 2021.

I dag er situationen heldigvis en anden.

Alternativet gik til valg på at omstille landbruget. Ved det første møde på Marienborg sagde Torsten Gejl og jeg det direkte til de øvrige forhandlingsparter: Vi skal lukke Landbrugsministeriet. Slut med at give landbruget særbehandling, når det er et så lille erhverv.

Det er vi nu lykkedes med.

Og ikke nok med det – vi har fået mange af vores grønne visioner skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget. Nu får Danmark mere natur, og grisene får mere plads.

Og så har vi:

🚫 sat en stopper for halekupering, fiksering og ekstremavl
🌾 styrket økologien og skabt bedre vilkår for små landbrug
💧 sikret bedre beskyttelse af drikkevand og havmiljø
🌊 skabt plads til fem nye marine naturnationalparker, så vi kan få fiskene tilbage i havet

Noget af det, der giver mig allermest håb, er, at vi med en kommission for trivselsøkonomi endelig begynder at udfordre idéen om, at et samfund kun kan måles på økonomisk vækst. For det nytter ikke noget, at BNP vokser, hvis mistrivslen vokser med. Det nytter ikke noget, at økonomien bliver større, hvis naturen kollapser. Og det gavner kun de få, hvis vi bliver rigere, mens mennesker brænder ud. Vi skal have omsorgen tilbage i vores velfærdssamfund.

Vi er mere end producenter og forbrugere.
Vi er naboer, venner, forældre og medborgere. Og økonomien er ikke sat i verden for at tjene sig selv. Den er sat i verden for at tjene mennesker.

Forandring er mulig. Strukturer kan ændres. Hvis der er politisk vilje. Og det er præcis derfor, Alternativet findes 💚

Kartoflen er sund, billig og klimavenlig. Alligevel er den under pres.

Danskerne spiser i dag langt færre kartofler end for bare 10 år siden. Sundhedstrends har gjort kartoflen til en udskældt fødevare, selvom den er fyldt med gode ting: kostfibre, kalium og C-vitamin. Og så har den lille knold også et lavt klimaaftryk.

Men udfordringen handler ikke kun om vores spisevaner. I dag dyrkes store dele af de danske kartoffelmarker ikke til aftensmaden, men til industrien. Kartofler bliver til stivelse, som ender i chips, slik, medicin og endda papir. Samtidig er meget af kartoffelproduktionen fyldt med pesticider. I 2023 var den den største årsag til den stigende pesticidbelastning.

Det er et tydeligt eksempel på et landbrugssystem, hvor storproduktion og høje udbytter alt for ofte prioriteres over langsigtet fødevareforsyning og jordens sundhed.

Men det behøver ikke at være sådan. I dag taler jeg på Folkemødet om, hvordan kartoflen har et stort potentiale som fremtidens fødevare. Den er nærende, den kan tilberedes på utallige måder, den er billig at producere, og den kan spille en vigtig rolle i omstillingen til en mere plantebaseret kost.

Men det kræver, at vi dyrker jorden på en anden måde. I dag er store dele af vores landbrugsjord belastet af intensiv dyrkning, pesticider og kunstgødning. Faktisk vurderede forskere i 2025, at op mod 90 % af den danske landbrugsjord er syg!

Derfor er jeg glad for, at Alternativet har været med til at sikre et regeringsgrundlag, som omlægger landbrugsstøtten, så vi i højere grad belønner produktion af mad til mennesker frem for f***r og industriformål. Samtidig får økologiske og regenerative landbrug bedre vilkår.

Det kan måske blive kartoflens redning, fordi forskning viser, at et mere varieret landbrug både kan forbedre jorden og levere gode høstudbytter. Og så er der noget, der altid er vigtigt at nævne: at beskytte vores drikkevand mod giftstoffer 💚

Her er mit folkemødeprogram 🌞

Kan du gætte, hvem der sagde dette i sidste uge? 🤔

"Jamen… øh. Jeg aner ikke, hvad det er. Vi har ikke ekstrem avl i dansk svineproduktion."

Det er selvfølgelig helt fair, hvis man ikke ved, hvad ekstremavl er. Men jeg kan afsløre, at ophavsmanden til citatet her er ingen ringere end chefen for Danske Svineproducenter - og jeg er ikke i tvivl om, at han ved, at der er tale om ekstrem avl, når systematisk presser flere pattegrise ud af soen, end den har godt af - og langt flere end den har patter til.

I dag betaler dyrene prisen for et produktionssystem, der er presset til det yderste. Så vi kan konkurrere på at lave billig bacon og dårlig dyrevelfærd med Kina og Polen. Men sådan behøver det ikke være. Vi kan vælge at behandle dyrene bedre.

Derfor er jeg også glad for, at vi i Alternativet har sikret, at der i det nye regeringsgrundlag står sort på hvidt, at ekstrem avl i dansk svineproduktion skal forbydes - hurtigst muligt og senest i 2035.

Det burde ikke være kontroversielt, at dyrene skal have det godt. Men når man mærker reaktionen fra landbrugslobbyen og vennerne i blå blok, kan man da godt blive i tvivl.

Så hvad tænker I, kære følgere.

Er I ligesom mig glade for, at der nu bliver gjort noget ved problemet med ekstremavl?

Landbrug og Fødevarers kaos-tilstand skyldes ikke vores grønne regeringsgrundlag. Det skyldes deres eget snæversyn.

Jeg er stolt over, at Alternativets ultimative krav om en bæredygtig omstilling af landbruget har rykket ved både regeringsgrundlaget og debatten om dansk landbrug.

På grund af vores grønne aftryk skal vi nu have et landbrug der gavner millioner af mennesker, i stedet for et landbrug der gavner få tusinde mennesker.

I weekenden har jeg blandet mig i debatten med landbrugslobbyen om, hvorvidt det nye regeringsgrundlag giver carte blanche til at kaste den grønne trepart ud ad vinduet.

Når man hører Søren Søndergaards udtalelser kunne man få det indtryk, at dansk landbrug er blevet udsat for en stor uretfærdighed. I virkeligheden er det nok nærmere realiteterne, der er ved at indhente en sektor, som alt for længe har fået lov at undgå de regninger, andre må betale.

Landbrug & Fødevarer har i mange år været vant til at få stor politisk indflydelse og til, at deres bekymringer fyldte meget i debatten. Nu er kursen ved at ændre sig – og det kan kræve lidt tilvænning.

Derfor tør jeg også godt forudsige, at vi kommer til at høre flere protester i den kommende tid.

Jeg vil i mellemtiden trykke Landbrug & Fødevarers ledelse et ærligt råd. De kan jo tage det eller lade være.

Kære L& F

Drop at bruge al jeres tid og kræfter på at modarbejde regeringsgrundlagets retning. Den udstikker kursen for en bæredygtig omstilling af landbruget. Det er ikke en trussel mod erhvervet – det er en opgave, der skal løses.

Brug i stedet den her tid på at kigge indad:

I har længe fortalt jeres medlemmer, at den rigtige måde at drive landbrug på, er at producere så meget som muligt, så hurtigt som muligt.

I har ignoreret folkestemningen, I har stirret jer blinde på pris, effektivitet og konkurrence, når I i stedet havde et kæmpe ansvar for at lede landbruget i en retning, hvor det brødføder danskerne med gode fødevarer uden at forgifte vores drikkevand og øge vores antibiotikaresistens.

I har både ansvaret for og kompetencerne til at rette op og være en konstruktiv del af løsningen. Jeg håber, I griber den mulighed.

VI MÅ IKKE TAGE GRUNDLOVSDAG FOR GIVET

I dag fejrer vi retten til at ytre os frit, demonstrere fredeligt og holde folkevalgte ansvarlige. Det har vi gjort siden 1849, men vi må aldrig tage de her rettigheder for givet.

For et demokrati er kun stærkt, når det kan rumme uenighed, kritik og protest.

Derfor bekymrede det mig dybt, da jeg for kort tid siden så billederne af fredelige demonstranter blive mødt med hunde, knipler og unødvendig magtanvendelse af politiet. Uanset hvad man mener om sagen ude foran Mærsk-bygningen, skal retten til at protestere beskyttes, når man lever i et demokrati.

Derfor er jeg glad for at have bidraget til et regeringsgrundlag, hvor vi styrker rettigheder. Ikke kun for dyr og natur, men også for mennesker.

Der er selvfølgelig omlægningen af dansk landbrug, som vi har arbejdet hårdt for.

Men det samme gælder for handleplanerne mod racisme og antisemitisme. Og at styrke LGBTQUIA+ personers rettigheder. For vi må desværre erkende, at der er brug for ekstra indsatser, der kan bekæmpe stigningen i homofobi og hadforbrydelser.

Vi styrker også indsatsen mod kvindedrab. Sidste år blev rekordmange kvinder dræbt af kærester eller ekskærester. Det er uacceptabelt. Derfor skal vi forebygge, opspore tidligere og give bedre beskyttelse til voldsudsatte kvinder.

Og inden valget fik vi flertal til en privatlivskommission, der sikrer privatlivets ret i en tid med mere overvågning og digitalisering.

Og så er der selvfølgelig kampe, der fortsætter. Vi nåede desværre ikke at få den forvaltningsdomstol. Men det ændrer ikke på, at vi vil fortsætte arbejdet for et system, hvor man hurtigere og mere retfærdigt kan få omgjort urimelige afgørelser.

I dag er jeg på Testrup Højskole for at fejre Grundlovsdag, og i min tale minder jeg om, at frihed, rettigheder og demokrati ikke kommer af sig selv, men er noget, vi hele tiden må arbejde for.

God Grundlovsdag 💚

MÅ LANDBRUGSMINISTERIET HVILE I FRED

Jeg har slet ikke talt nok om, hvor vildt det er, at vi har fået lukket Landbrugsministeriet. Et ministerium, der har eksisteret i 130 år, og som efter min mening alt for længe har repræsenteret fortidens landbrug og samfund.

Højrefløjen og store svinebønder prøver at fremstille det, som om det her bliver katastrofalt for landbruget. At Alternativet og den nye regering simpelthen vil lukke landbruget med denne løsning. Det er fuldstændig forkert. Det her er faktisk et forsøg på at gøre det stik modsatte efter en mangeårig katastrofal kurs.

Jeg har længe sagt, at hvis Venstre var det gamle landbrugsparti, så er Alternativet det nye. For jeg ønsker virkelig, at Danmark igen bliver et landbrugsland. Det er vi ikke længere, selvom mange holder fast i myten. For man er ikke et landbrugsland, hvis man ikke kan brødføde sin egen befolkning.

Dansk landbrug er lige nu indrettet til at køre lastbiler pakket med levende grise, pølser og bacon til andre lande, men danskerne betaler regningen med nitrat i drikkevandet og risiko for antibiotikaresistens. Samtidig er 3 ud af 4 grøntsager på det danske marked importeret fra udlandet. Det giver ikke mening. Hverken for kvaliteten af den mad, vi spiser, eller for vores sikkerhedssituation.

For i en tid, hvor vi taler oftere og oftere om forsyningskriser, krig, pandemier og klimakatastrofer, må vi også spørge: Hvordan sikrer vi, at danskerne kan få mad på bordet? Og her kan vi altså ikke leve af pølser og bacon.

Derfor er jeg så stolt over, at landbruget nu skal ind i en ny og spændende fase. At lukke Landbrugsministeriet føles som at lukke en dør. At præsentere en ny national fødevarestrategi, som Alternativet fik forhandlet igennem, føles samtidig som at åbne en ny. For hvor har vi dog brug for luftforandring!

Fødevarestrategien skal inden 2027 sikre, at vi:

- Producerer langt mere dansk frugt, grønt og bælgfrugter

- Fordobler det økologiske areal og styrker småskalalandbrug

- Får flere planteavlere og gartnerier

- Sikrer mere lokalt ejerskab af landbrugsjorden i stedet for at sælge jorden til udenlandske virksomheder

- Har mindre fokus på eksport af animalske produkter som målestok for succes og i stedet måler succesen på, om vi kan mætte danskerne med en national, bæredygtig og robust produktion

- Omfordeler landbrugsstøtten, så den støtter mere småskala, økologi og regenerativ produktion

Danmark bliver i langt højere grad et land, der dyrker mad til mennesker – ikke millioner af grise, som eksporteres til andre lande.