Fremad Valby
Boldklubben Fremad Valby - Vi har hjertet med
14/06/2026
FA 2000 rykkede lørdag endegyldigt op i 2 division.
I FA 2000s trup er der intet mindre end tre Fremad Valby 2006 drenge, der alle har stor andel i oprykningen.
Stort tillykke med oprykningen til Viktor Loui Jensen, Daniel Issa Amtrup og Devon Bernasko Appu!
14/06/2026
I går havde vores U8-piger den store fornøjelse at være indløbspiger til FCK Kvindernes sidste kamp i sæsonen mod FC Midtjylland på Vanløse Stadion.
Det var en fantastisk dag fyldt med smil, spænding og store oplevelser. Pigerne fik mulighed for at opleve kvindefodbold på tæt hold og se, hvad sporten kan føre til, hvis man fortsætter med at udvikle sig og holde fast i glæden ved fodbolden.
Derudover blev de mødt af et utrolig imødekommende FCK-kvindehold, som tog sig tid til at hilse på pigerne og få dem til at føle sig som en vigtig del af dagen. Det gjorde et stort indtryk og skabte minder, som de sent vil glemme.
Vi håber, at oplevelsen har givet pigerne endnu mere lyst til at fortsætte deres fodboldrejse og drømme stort.
Tusind tak til FCK Kvinder for en fantastisk oplevelse og en dag, som vores piger vil huske længe! 💙⚽
13/06/2026
1 HERRESENIOR TABTE FORTJENT I SÆSONENS SIDSTE KAMP
1 Herresenior drog i dag til Kastrup til en kamp om at få 3 pladsen i tabellen.
Vi lagde stærkt ud og fik en meget stor chance til Marco Beck efter 1 minut, men afslutningen blev blokeret.
Herefter fik Kastrup 2 store chancer efter gennembrud i højre side uden dog at score, men det var bestemt ikke de eneste chancer, de fik i dag.
Efter 20 minutters blev blev det 0-1 ved Marco Beck assisteret af Bilal Buzquurz i et gennembrud i venstre side.
Herfra dominerede Kastrup kampen, men heldigvis for os var de uskarpe foran målet.
Efter 31 minutters spil blev det dog helt fortjent 1-1 og 2 minutter senere fik Christian Kok gult kort og herfra steg presset yderligere på vores defensiv, der dog holdt stand indtil 40 minutters spil, hvor det blev 2-1 på et hårdt og fremragende langskud helt oppe i krogen.
2-1 var pausestillingen og det var billigt sluppet.
Vi foretog en del justeringer og 2 udskiftninger i pausen og det gjorde spillet bedre, men Kastrup var stadig dominerende.
Efter 54 minutters spil fik vi dog en stor dobbeltchance men desværre gav den ingen scoring.
Et minut senere blev det 3-1 på endnu et fremragende langskud og efter 59 minutters spil 4-1.
Det kunne reelt set have gået galt herfra, men vi fik os reorganiseret og var faktisk bedst i kampens sidste 15 - 20 minutter, hvor indsatsen faktisk var ganske god.
Efter 83 minutters spil blev det 4-2 ved Marcus Hansen endnu en gang med assist fra Bilal Buzquurz og herefter havde vi flere store chancer uden dog at score, så kampen endte med en fortjent 4-2 sejr til hjemmeholdet.
Dermed slutter vi sæsonen på en 5 plads i tabellen, hvilket ikke var hvad vi havde håbet på, men vi vender stærkt tilbage til næste sæson efter en kort ferie.
Til sidst er der kun at ønske NB Bornholm tillykke med oprykningen og B1908 held og lykke i kvalifikationskampene.
Forza Fremad Valby🔴⚪️⚽️
12/06/2026
DEL_____________________DEL____________________DEL__________________
FREMAD VALBY SØGER TRÆNERTEAM TIL VORES KOMMENDE U13 PIGER (årgang 2014)
/ ENGLISH BELOW!!
Fremad Valby har en ambition om at tilbyde træning og kampe til spillere på alle børn- og ungdomsårgange. Det betyder at vi har brug for trænere og assistenter, således at alle årgange kan tilbydes god og kvalitativ træning.
Årgang 2014 piger er en gruppe piger som har det rigtig godt sammen, og som gennem tiden har haft nogle trænere, som har prioriteret at få skabt et godt sammenhold på holdet. Pigerne har rykket sig spillemæssigt, bl.a. fordi de er trygge ved hinanden på banen.
Selvom der bliver begået fejl, så samler de hinanden op og lader sig ikke gå på af fejlene. Dertil har de et højt bundniveau og lader sig ikke gå på af nederlag.
Der er ca. 25 spillere i truppen. Udgangspunktet er at vi tilmelder ét hold på 8-mands til efterårsturneringen. Men vi håber på to hold 😊
Truppen har været vant til at træne sammen med kommende U14, så de har sparret en del opad til træning og skabt gode relationer til U14 pigerne. Men nu har vi taget en beslutning om at gøre U14 og U13 selvstændige, da U14 skal på 11-mands og at der vil være for mange spillere omkring en samlet trup.
I får sparring omkring holdet af klubbens pigekoordinator og klubbens U14 team, som har et gennemgående kendskab til pigerne.
Medlemstallet er fortsat højt i Fremad Valby, men fundamentet kan kun sikres, hvis vi har nok trænere til alle spillerne på årgangene.
Vi har derfor brug for fodboldtrænere, der kan se sig selv i en klub, hvor vi gerne vil fremstå som en enhed, og hvor fællesskabet vægtes højt!
Kvalifikationer
1) Som træner i Fremad Valby støtter du dig op ad FCK's platform "Better Coaching"
2) Du er nysgerrig på verdens mest forunderlige spil og ønsker at udvikle dig.
3) Du er reflekterende og løsningsorienteret i samspil med dine trænerkollegaer, med fokus på at udvikle spillerne.
4) Som træner forventes det, at du har menneskelig indsigt, og at du er udadvendt og søger dialogen på banen, såvel som ude for banen.
5) Du skal se dig selv i en amatørforening, hvor vi arbejder sammen som ét hold, som både inkluderer bestyrelsen, den sportslige ledelse og dig som træner.
Vi tilbyder
- DBU Træneruddannelse.
- Sparring med andre trænere og sportsligt udvalg.
- Løn / godtgørelse.
- Et fantastisk klubhus med dejlig mad og et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne.
- Sociale arrangementer
Hvis ovenstående har fanget din interesse og du kan se dig selv i vores fællesskab, så bedes du kontakte klubbens pigeansvarlige
Christian Theilgaard på mail: [email protected]
OBS: Du bedes sende 5-8 linjer om dig selv og et billede
Derefter tager vi kontakt til dig, og fortæller dig om vi gerne vil se dig til en samtale:)
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner fra Fremad Valbys sportslige ledelse
_______________________________________________________________________
FREMAD VALBY IS LOOKING FOR A COACHING TEAM FOR OUR UPCOMING U13 GIRLS (born 2014)
Fremad Valby aims to offer training and matches for players across all youth age groups. This means we need coaches and assistants so that every age group can receive good, high quality training.
The 2014 girls’ team is a group of players who thrive together and who, over time, have had coaches who prioritized building strong team spirit. The girls have developed their playing skills, partly because they feel safe and confident with each other on the pitch. Even when mistakes happen, they lift each other up and don’t let errors affect them. They also have a high baseline level and don’t get discouraged by defeats.
There are approx. 25 players in the squad. Our starting point is to register one 8 a side team for the autumn season — but we hope for two teams 😊 The squad has been training together with the upcoming U14s, giving them the chance to train “upwards” and build strong relationships with the older girls. However, we have now decided to separate U14 and U13, as U14 will be moving to 11 a side and the combined squad would simply be too large.
You will receive support and sparring from the club’s Girls’ Coordinator and the U14 coaching team, who know the players well. Membership numbers remain high in Fremad Valby, but we can only maintain a strong foundation if we have enough coaches for every age group.
We are therefore looking for football coaches who see themselves in a club that values unity and community highly!
Qualifications
1. As a coach in Fremad Valby, you work within FCK’s “Better Coaching” framework.
2. You are curious about the world’s most wonderful game and want to develop yourself.
3. You are reflective and solution oriented in collaboration with your fellow coaches, with a focus on developing the players.
4. You are expected to have good interpersonal understanding, be outgoing, and actively seek dialogue both on and off the pitch.
5. You see yourself as part of an amateur club where we work together as one team — including the board, the sporting leadership, and you as a coach.
We offer
• DBU coaching education
• Sparring with other coaches and the sports committee
• Salary / compensation
• A fantastic clubhouse with great food and a community where everyone feels welcome
• Social events
If the above has caught your interest and you can see yourself as part of our community, please contact the club’s Girls’ Coordinator, Christian Theilgaard, at: [email protected]
Please include 5–8 lines about yourself and a photo. We will then get back to you and let you know if we would like to invite you for an interview :)
We look forward to hearing from you.
Best regards, The Sporting Leadership of Fremad Valby
12/06/2026
1 HERRESENIOR I SÆSONENS SIDSTE TOPOPGØR
1 Herresenior møder lørdag Kastrup i sæsonens sidste topopgør.
Målet er, nu når oprykningen desværre glippede, at opnå 3 pladsen og det kræver en sejr i en meget tæt tabel.
Det bliver kampen hvor alt skal gives på banen og vores optakt har været fin med en ekstra hviledag siden sidste kamp og derefter tre gode træninger.
Kampen bliver spillet på Røllikevej 5, 2770 Kastrup, Lørdag 13/6 14:00.
Forza Fremad Valby🔴⚪️⚽️
12/06/2026
På lørdag spiller 1. Kvindesenior sæsonens sidste kamp. Kom til Ballerup og støt holdet, hvor de møder BSF og slutter sæsonen af med et brag af en kamp 🎉⚽🏟️
🗓️ 13. Juni 2026 kl. 14:00
🏟️ BSF, Ballerup Idrætspark, Opvisningsbane 2,
Marbækvej 12
2750 Ballerup
09/06/2026
Madsby pige Cup 2026 – en fantastisk weekend for Fremad Valby’s Pigeafdeling! ❤️🖤⚽
I denne weekend havde vi hele 7 hold afsted på vores årlige tur til Madsby Pige Cup i Fredericia – En turnering, der samler pigehold fra hele landet og skaber masser af gode oplevelser både på og uden for banen.
I år deltog 354 hold, heriblandt også hold fra Holland, Sverige og Tyskland.
I år havde Fremad Valby 2xu9, 2xu10, u12, u13 og u14 med, i alt 70 piger.
Det har været en weekend fyldt med flotte præstationer, fodboldglæde, masser af smil og fællesskab på tværs af flere årgange.
Vi har en pigeafdeling i rivende udvikling og hvor vi virkelig kan mærke sammenholdet og fodboldglæden blandt pigerne.
Et stort tillykke skal lyde til de tre hold, som alle vandt deres rækker og fik en flot pokal med hjem.
Vi er utrolig stolte af alle pigerne som deltog til årets Madsby cup, deres indsats på banen og udenfor banen, samt den måde de repræsenterer Fremad Valby’s Pigeafdeling på.
Også et stort tak skal lyde til alle de frivillige voksne, som var med til denne weekend. Uden jer ville det ikke være muligt. Tak fordi i tager jer så godt af alle pigerne :)
07/06/2026
Vores C-liga kvinder spiller i dag, søndag den 7. juni i Svogerslev. Vi hepper og håber de tager 3 points med hjem.
KAMPDAG. I dag søndag den 7. juni spiller vi kamp i Svogerslev kl. 15:00 i C-ligaen.
05/06/2026
1 HERRESENIOR FIK FORTJENT POINT I OVERTIDEN i HEKTISK KAMP
1 Herresenior spillede i dag mod FA 2000 efter en god træningsuge efter sidste weekends kolde dukkert.
I startopstillingen var der for første blevet plads til to 2008’ere Viggo Launey og Laust Felding, der supplerede en 2007’er og 3 2006’ere i dagens trup.
Fremtiden tegner lys!
Kampen startede rigtigt godt fra vores side og efter 5 minutters spil laver Tobias Petterson et fornemt gennembrud i venstre side og serverer et indlæg til Benjamin Balslev, der på vanligt vis scorer sikkert.
VI havde egentligt fin kontrol med kampen, men efter 16 minutters spil blev det til 1-1 efter en opspilsfejl som FA udnytter.
Herfra har vi stadigt fine muligheder, men på trods af dette kommer vi efter 29 minutters spil bagud 1-2 efter et hjørnespark, hvor vi er alt for passive på en nedfaldsbold.
1 minut før pausen bliver det ganske fortjent 2-2 endnu en gang ved Benjamin Balslev fornemt assisteret af Christoffer Kok.
Flere ting blev ændret i pausen for vores første halvleg var bestemt ikke optimal og spillet blev faktisk bedre af det indtil Christoffer Kok efter 59 minutters spil fik et besynderligt gult kort.
6 minutter senere bliver det til 2-3 på en kontra og herfra bølgede kampen frem og tilbage og stemningen på og udenfor banen blev temmeligt hektisk og noget uskøn.
Efter 85 minutters spil fik Emil Palmlein et gult kort, men på trods af en mand i undertal og 5-6 spillere på uvante positioner på grund af skader og træthed presser vi voldsomt på.
I kampens 95 minut lykkedes det endeligt at udligne da stærkt spillende, Marcus Hansen, der blev skiftet ind i 2 halvleg, efter et par fornemme tekniske detaljer lagde et perfekt indlæg i feltet og hvem andre end Benjamin Balslev står på rette sted og med hovedet gør det til 3-3, hvilket var ganske fortjent i en kamp med meget modgang, hvor der virkeligt blev fightet til allersidste fløjt.
Kampen gav debut til Marcus Hansen (2007), der gjorde en forskel efter indskiftningen. Tillykke og velkommen til Fremad Valby.
Forza Fremad Valby🔴⚪️⚽️
04/06/2026
Devon Bernasko-Appu fra vores meget talentfulde 2006 årgang har efter nogle flotte sæsoner i FA 2000 skrevet under på kontrakt med Aarhus Fremad.
Stort tillykke Devon - vi glæder os til at følge dig i 1 division!
Byd velkommen til Devon Bernasko-Appu! 💛🖤
Cheftræner Morten Dahm Kjærgaard fortæller om den 19-årige offensive spiller:
"Devon er en rigtig interessant spiller. En ung spiller, der har været ude at spille seniorfodbold i en tidlig alder og gennemgået en god udvikling. Senest her i FA2000, hvor han virkelig har gjort det godt, og stor ros til dem for det arbejde de har lavet med ham.
Han er en rigtig god fyr, en stærk karakter, der arbejder med stor intensitet. God i presset, en hurtig spiller, og en spiller med spidskompetencer i at komme ind i feltet og score, hvor det gør ondt.
De forcer, han har der, synes vi er rigtig interessante og dem skal vi blive ved med at bidrage til og fremelske til vores hold. Devon er et supergodt eksempel på en ung mand, der virkelig kan arbejde hårdt og spille med en stor intensitet i sit spil. Og det glæder vi os til at videreudvikle på og udvikle ham både til gavn for ham selv, men også for Aarhus Fremad".
Rekrutteringschef Lauritz Hørby uddyber om tilgangen:
"Tilgangen af Devon er resultatet af en grundig rekrutteringsproces, hvor han tidligt skilte sig ud i vores datamodel som en spiller, der passer godt til den profil og spillestil, vi søger i Aarhus Fremad. De efterfølgende analyser og liveobservationer bekræftede det billede, vi så i dataene. Vi ser et spændende potentiale i Devon og glæder os til at følge hans fortsatte udvikling i Aarhus Fremad."
Devon får Bernasko på ryggen akkompagneret af nummer 17 💪
Byd ham velkommen til Vangen! ☀
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Julius Andersens Vej 8
Copenhagen
2450
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 22:30 |
| Tirsdag | 08:00 - 22:30 |
| Onsdag | 08:00 - 22:30 |
| Torsdag | 08:00 - 22:30 |
| Lørdag | 08:00 - 22:30 |