Kvindevisdom
Kropsterapi og healing af kvindekrop, køn og seksualitet. Kvinder, der har det svært med seksualiteten. Svært ved at mærke lyst.
Jeg arbejder kropsterapeutisk med healing, vaginal terapi og dearmouring til kvinder, der har smerter og spændinger i krop, bækken og køn. Jeg giver også behandling tilrettet gravide kvinder som forberedelse til fødslen, gravide med angst for fødslen, og med kvinder der har født, hvor jeg tilbyder kropslig og psykisk bearbejdelse af fødslen, samt healing af bækken og køn. Jeg arbejder intuitivt me
02/01/2025
2024 var et år, der kaldte på en række slip inde i mig.
Jeg lyttede, til det der kaldte.🦋
Det var meget gamle overbevisninger om min berettigelse her på jorden, hvis jeg ikke efterlevede dem.
De handlede om ’skulle’ og ’burde’ for at være et ’ordentligt’ menneske.
Jeg tog rejsen ind i følelserne bag, og gennem smerten i at sige nej, når ’burde’ ville jeg sagde ja.
Jeg sad sammen med skylden og skammen, og erkendte, at jeg ikke blev forladt.
Dette vidste jeg naturligvis godt i teorien, men mine følelser og gamle førsproglige erindringer fortalte noget andet.
At det var med livet som indsats at sætte mine egne behov først og dermed bevæge mig ind mod min essens og kraft.🪷
Slippene gav en følelse af kolossal frihed. Glæde der helt umotiveret bobler frem. 🌿
Det indre arbejde åbnede også for en strøm af klienter, på et niveau jeg ikke har oplevet før.
Selv december måned, der plejer at være fredelig, har været fuldt booket, ligesom jeg lige nu er det til et stykke ind i februar måned.
Måske oplever du også følelser/emotioner som vrede, irritation, uro, tristhed og sorg, som er svære at forstå ophavet til?...
Hyppigst støder vi ind i dem i vores kontakt med andre mennesker, eller opgaver vi skal løse.
De kan også dukke op, når vi er alene med os selv.
Vi kan bruge et helt liv, på at pege udad på årsager, og lede efter løsninger og lykken derude.
Vi kan også mærke indad og blive helt frisat fra dem.😍
19/06/2024
Er du nysgerrig på, hvordan jeg arbejder med intuitiv kropsterapi og healing i Kvindevisdom, så lyt til denne podcast, der i dag udkommer fra 'Mindernes Hus'.🌿🪶🦚❤
https://open.spotify.com/episode/21g7ML3Jw8ZoCjKavBWWQA
Vi er glade for at præsentere dagens gæst på podcasten, nemlig kropsterapeut Ulla Eline Veje.
Man kan gøre meget med ord og lave meget terapi med ord, men i virkeligheden kan man også lave terapi uden særlig mange ord, men med kroppen som redskab.
Ulla arbejder med intuitiv kropsterapi. Det vil sige, at når der kommer en klient til hende, har hun lidt samtale først, men ellers er det primært et arbejde med kroppen, hvor man modsat samtaleterapi går nedenunder ordene.
Hendes baggrund er, oprindelig er hun uddannet jordemoder, men har i mange årtier været interesseret i at arbejde med healing og energi, og hun fortæller om hendes vej med at arbejde med energikroppen og hvordan man kan åbne op for de følelsesmæssige lukninger. Hun har lavet kropsterapi siden 2017.
Ulla forklarer at refleksion er rigtig godt, men det kan for mange være svært at komme i kontakt med vores følelser.
I relation til sorg er det meget forskelligt, hvordan man bearbejder sorg og følelser i det hele taget. Hvis man måske tænker, at for at passe på sine omgivelser, holder man lidt igen, og pakker følelserne ind og gemmer dem i sin egen krop, så kan det sætte sig med spændinger eller komme til udtryk på en måde, som vi måske ikke havde lyst til, fx i form af temperament. Selvom det egentlig er gråden man har brug for at komme ud med.
Hun har også klienter som kommer med en krop hvor det er begyndt at gøre ondt på en måde, hvor der egentlig officielt ikke noget i vejen.
I Ullas univers, er det ikke mærkeligt at man kan få ondt i knæene, ondt i hofterne, lænd eller ondt i nakken eller andre steder.
For hende handler det om følelser, der er lukket ned og ikke har fået lov at få det udtryk, de autentisk skulle have.
https://open.spotify.com/episode/21g7ML3Jw8ZoCjKavBWWQA
26/05/2024
Procesarbejde - Ulla Eline Veje Vi var i sommerhus nogle dage. Her er der stilhed og meditationen bliver dybere. I en af dem sanser jeg et gevir, der vokser ud af mit hoved og vil opad.
30/03/2024
Jeg har netop været i Vejle, hos 'Mindernes hus' som ønskede at lave en podcast med mig om sorg og kropsterapi.
Dorte Rønne og Tina Kreutzer, der har etableret Mindernes hus, har begge været i intuitiv kropsterapi hos mig. Baggrunden er den, som ingen bør opleve. De har begge haft den store sorg at miste et barn i en ulykke.
Sorgen gør det, som sorg og andre svære følelser kan gøre, fordi de simpelthen er for svære at møde i nu'et. De sætter sig i kroppen og emotionerne. Her kan de sidde meget længe, hvis ikke vi går ind, og møder dem som de er, og kommer til udtryk.
I podcasten deler jeg, hvordan jeg arbejder og møder det svære, vi bærer på.
Podcasten udsendes den 19.juni i år.
Du kan lytte til flere podcasts om sorg, inklusive Dorte Rønne og Tina Kreutzers egne beretninger, når de løbende bliver udsendt fra den 1.april på Minderneshus.dk
Kærlig hilsen
Intuitiv kropsterapeut og healer Ulla Eline Veje
Kvindevisdom, Aarhus.
www.ullaveje.dk
Tlf 20354693
17/03/2024
Kære venner og familie.❤️
Tusind tak for alle jeres søde hilsner både her på væggen og i private beskeder. Jeg skal nok få svaret jer alle i løbet af de næste par dage.🪻
Jeg havde den hyggeligste dag med kære venner og familie.🪷💐💖
29/02/2024
Energikroppen.🪷
Den fylder i alle mine behandlinger.
Jeg sanser energi.
Når jeg møder et menneske, fornemmer jeg intuitivt, hvordan det er at være det menneske lige nu.
Når jeg behandler, mærker jeg med mine hænder, hvor der er brug for kontakt med kroppen.
Jeg holder her, bliver stille, tuner ind.
Så kan det ske, at der i stilheden fremkommer billeder, ord og følelser. Det er ikke noget jeg kan kontrollere eller bede om. Det kommer intuitivt.
Det er ikke altid jeg deler, det der kommer. Jeg oplever det er terapeutisk mere givende at spørge ind. Hvad sanser du lige nu. Hvad sker der inde i dig?
Oftest er vi på bølgelængde. Ellers understøtter jeg med min sansning.
Jeg har i januar afsluttet en treårig videreuddannelse ved min lærer Helen Gamborg fra Vækstcenteret. Her har jeg fordybet mig yderligere i arbejdet med den fascinerende energikrop.
Det er her alle vores nedlukninger sidder. De følelser vi kæmper med og de kropslige symptomer vi har.
De kan løsnes gennem kropsterapi, healing og meditative øvelser. 🪷❤️
Kærligst Ulla, jordemoder, kropsterapeut og healer.
Tlf.20354693
15/02/2024
www.ullaveje.dk
Er det uoverskueligt at komme ud af døren?
Når vi bliver ramt følelsesmæssigt, og nok mærker der er brug for hjælp, kan hele
praktikken med at komme ud af døren, køre, ankomme et nyt sted til en behandler,
vi ikke før har mødt, skabe en masse nye sanseindtryk, der virker alt for
overstimulerende på et i forvejen følsomt nervesystem.
Det er så forståeligt, når valget kan blive ikke at gøre noget.
Jeg har i flere år haft videokonsultationer med kvinder, der af forskellige årsager har
valgt at have sessioner med mig på denne måde.
For nogle har det været den fysiske afstand, for andre et lille barn, men flest har
taget det valg, på grund af en aktuel akut situation.
Det var rigeligt bare at skulle række ud og bede om hjælp.
Det, der har været en opdagelse for mig som behandler er, at mit arbejde med at
skabe en kontakt ind i kroppen, ind til der hvor følelserne kan have åbnet op til dybe
gamle sår og skabt et tomrum, en sammentrækning eller en smerte, så fint kan
foregå online.
Tilbagemeldingerne har været, at det var en lettelse, det kunne foregå hjemmefra, så
det var muligt at sidde med sig selv bagefter, og bare være med det samtalen havde
igangsat og helet.
Kærlig hilsen
Ulla, tlf.20354693
[email protected]
04/02/2024
En dag skrev Amalie , til mig og spurgte, om hun ikke måtte plantefarve nogle af mine behandler lagner.
OM?😮
Jeg blev vildt beæret. Amalie laver nemlig det smukkeste, plantefarvede tekstilkunst.
Det blev til et par hyggelige besøg ude hos Amalie, hvor det plantefarvede kunst vajer fra tøjsnoren, og hænger på væggene rundt i hjemmet.
Nu ligger det også på briksen her i mit behandlerrum. ❤️
Mavefornemmelsen
Det er én, vi gerne vil lytte til.
Men ’Fornemmelsen i maven’ er straks værre.
Det er sådan en ømhed i maven, vi mærker, når noget er følelsesmæssigt svært.
Den er svær at trække vejret igennem.
Den kan dulmes. Med mad, alkohol, rygning, shopping og flere med.
For en kort stund er der ro. Så kalder maven igen.
Vores krop er viis.
Når vi har gamle nedlukninger helt tilbage fra barndommen, råber kroppen op.
Den kalder på at blive helet.
De fleste, der kommer som klienter hos mig, er udfordret i deres intime rum.
Jeg har erfaret, at Fornemmelsen i maven, er helt essentiel at arbejde med for at skabe kontakt ned til vores køn og seksualitet.
Ellers virker den som en spærrebom mellem hoved og krop.
Fornemmelsen i maven har brug for at blive mødt med stor omsorg.
Jeg guider med lys og visualisering ind til dette sårbare sted.
Nogle gange stiller vi os pænt ved siden af, og kigger derind.
Beder om lov til at træde nærmere. Inviterer en hjælper med.
Det kan være et dyr, en god ven, en engel, Gud eller skytsånd.
Fornemmelsen i maven kan i guidningen vise sig at være en hård kugle, en sten, en klippe, eller en lukket port.
Så visualiserer vi lys ind i de billeder, der kommer.
Lader lyset bevæge sig omkring stedet som en blid sommervind, der strejfer blidt.
Den blødgør, og Fornemmelsen i maven begynder langsomt at transformere sig.
Kuglen bliver et garnnøgle, Porten viser sig at kunne åbne, sten og klipper får sprækker.
Lyset finder vej.
Vi kigger ind i, nedenunder og om bagved.
Her finder vi noget af det fineste.
Det der måtte lukkes ned for, da det ikke kunne mødes.
Det kan vise sig som en shaman, en viskvinde.
Det guddommelige i turkis, guld og strålende lys.
Kraftfulde dyr, og træer der rækker ind i himlen.
Vores essens og kvaliteter.
Et ressourcefelt, der kommer bag på de fleste.
Ingen er uberørt af sådan et møde.
Vi mærker, hvem vi egentlig er fra dette sted.
Kærlig hilsen Ulla
Ulla Eline Veje
Jordemoder, kropsterapeut og healer i Kvindevisdom / Aarhus.
www.ullaveje.dk, mobil 20354693
05/10/2023
Rejsen indad mod dig selv.🦋🌳🌿🍂🍁
Når vi gør vores bedste. - Ulla Eline Veje Når vi gør vores bedste.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Telefon
Internet side
Adresse
Aarhus
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 09:00 - 17:00 |
| Tirsdag | 09:00 - 17:00 |
| Onsdag | 09:00 - 17:00 |
| Torsdag | 09:00 - 17:00 |
| Fredag | 09:00 - 17:00 |