Hundehjerte

Der er kommet en del nye ansigter til herinde, så jeg tænkte, det var tid til en lille præsentation 🐾

Her på profilen handler det om hundetræning med samarbejde, glæde og relation i centrum.

Jeg tror på belønningsbaseret træning.
Ikke fordi det bare lyder pænt, men fordi jeg igen og igen ser, hvor meget det betyder, når hunden får lyst til at være med.

For mig handler træning ikke om, at hunden skal adlyde, fordi den “bare skal”.

Det handler om at skabe en hund, der lytter, fordi det giver mening.
Fordi det er trygt.
Fordi det er sjovt.
Og fordi samarbejdet med mennesket bliver noget, hunden aktivt vælger til.

Jeg arbejder meget med delmål i træningen. Det betyder, at vi deler øvelserne op i små bidder, så hunden får mulighed for at lykkes undervejs.

Små skridt.
Mere succes.
Mindre frustration.
Bedre læring.

Når vi gør træningen lettere at forstå for hunden, bliver det også lettere for os som ejere at se udviklingen og nyde processen.

Noget af det, jeg virkelig elsker ved hundetræning, er at lære hunden at tænke selv.

Når hunden får lov til at tilbyde adfærd, prøve sig frem og opdage, hvad der virker, ser vi ofte en hund, der bliver mere initiativrig, modig og selvsikker.

Det tager tid.
Men det er noget af det fineste at se, når hunden begynder at tænke:

“Hvad kan jeg gøre her?”

I stedet for bare at vente på at blive rettet.

Jeg elsker at nørde hundetræning, udvikling og læring. Og jeg tror helt ærligt ikke, man nogensinde bliver færdiguddannet som hundetræner.

Der er altid mere at lære. Flere nuancer at opdage. Nye måder at forstå hundene på.

Jeg er uddannet hundetræner i Danmarks Civile Hundeførerforening i 2024. Efter grunduddannelsen har jeg taget overbygning i NoseWork og i efteråret 2025 også overbygning i Agility. Derudover deltager jeg løbende i kurser og workshops, fordi jeg gerne vil blive ved med at udvikle mig.

Her på profilen får du derfor både konkrete træningstips, små øvelser, hverdagsrefleksioner og et indblik i en tilgang til hundetræning, hvor relationen altid kommer først.

Når hvalpen bider i ærmer og bukseben 🐾

Det er ikke fordi, din hvalp er “uartig” eller prøver at bestemme over dig.
Det er ofte helt normal hvalpeadfærd.
Hvalpe bruger munden til at undersøge verden. De bider, smager, hiver og tygger, fordi det er en naturlig del af deres udvikling.

Samtidig kan bid i tøj ofte komme, når hvalpen er træt, overstimuleret, frustreret, fuld af energi eller har brug for noget at tygge i.

Og ja, det kan være virkelig irriterende. Men det skal ikke løses med skældud, straf eller hårde korrektioner.

Det skal løses ved at vise hvalpen, hvad den gerne må gøre i stedet.

Hav legetøj, tyggeting eller aktivering klar. Når hvalpen går efter buksebenet, så tilbyd noget andet, den gerne må sætte tænderne i.

Du kan for eksempel tilbyde:

🐾Et tyggeben eller en tyggepind.
🐾Et stykke legetøj, den må bide i.
🐾En trækkeleg, hvor I leger kontrolleret sammen.
🐾Et aktiveringslegetøj med godbidder i.
🐾Et godbidslegetøj, der skal trilles, skubbes eller undersøges.
🐾En slikkemåtte med vådfoder, leverpostej eller andet lækkert.
🐾Et søg på gulvet eller i græsset, hvor hvalpen bruger næsen.
🐾En rolig pause med noget at tygge i, hvis den er overtræt.

Det handler ikke om at stoppe hvalpens behov. Det handler om at give behovet en bedre retning.

Det vigtigste er at huske: Hvalpen skal ikke bare lære, hvad den ikke må.
Den skal lære, hvad den gerne må i stedet.

Med tålmodighed, gentagelser og positive alternativer kan du hjælpe din hvalp til at vælge noget andet end dine ærmer og bukseben.

Har din hvalp også haft en fase med bukseben og ærmer? 🐶

Hunde kan bare noget helt særligt.

Hvem er med mig? Drop en 🐾hvis du kan relater.

Overvejer du at få hund? 🐾

Så er noget af det kærligste, du kan gøre, at være ærlig med dig selv fra starten.

Ikke for at tale dig selv fra det, men for at give både dig og hunden de bedste betingelser.

Det kan være, du har haft hund før og savner livet med poter i huset.
Det kan også være, du står foran din allerførste hund og prøver at finde ud af, hvad der egentlig følger med.

Uanset hvor du står, er det vigtigt at kigge realistisk på hverdagen.

Hvor meget tid har du?
Hvor meget overskud har du?
Hvilken type hund passer faktisk til dit liv — ikke kun til din drøm?

For alle hunde kræver noget, men de kræver ikke alle det samme.

Nogle racer har brug for rigtig meget mental aktivering.
Andre har et stort behov for bevægelse, samarbejde, jagt, søg eller arbejdsopgaver.
Og nogle har brug for ekstra støtte til ro, tryghed og hverdagsstruktur.

Når vi vælger hund, bør vi ikke kun vælge ud fra udseende, størrelse eller “den søde hvalp”.

Vi bør også se på/tænke på behov, instinkter, energi og egenskaber.

Hvis hundens behov ikke passer til den hverdag, den lander i, kan det hurtigt blive svært for begge parter.

Ikke fordi hunden er “besværlig”, men fordi den måske prøver at fortælle, at noget mangler.

En hund, der ødelægger møbler, stresser op, gør meget eller ikke kan finde ro, er ikke nødvendigvis uartig.

Nogle gange er det et signal.

Et signal om for lidt mental stimulering.
For lidt fysisk aktivitet.
For meget uro.
For få rammer.
Eller en hverdag, der ikke matcher hundens behov.

Det betyder ikke, at man skal være perfekt for at få hund, langt fra.

Men man skal være villig til at lære, justere og tage ansvar.

Og det er faktisk en kæmpe kærlighedserklæring at vælge med både hjertet og fornuften 🐶💛

Så gør dig selv en tjeneste læs op på den hunderace du har kig på, og se om du kan møde de behov racen har. Alle hunde kan i princippet blive en god familie hund, men ikke hvis du ikke kan opfylde dens behov.

Overvejer du hund — eller har du allerede en hund, hvor du har lært noget om race, behov og hverdag undervejs? 👇

“Plads” er ikke kun en pæn konkurrenceøvelse eller noget, hunden skal kunne for at se velopdragen ud 🐾

For mig er det en praktisk hverdagsøvelse.

Når hunden har lært at gå tæt ved siden af dig på signal, får du et redskab, du kan bruge i rigtig mange situationer:

Når I skal forbi andre hunde på et smalt fortov.
Når der ligger noget spændende på jorden, som hunden helst ikke skal nå først.
Når I skal krydse en vej.
Når der kommer cykler, børn, biler eller andre forstyrrelser tæt på.

Og ja… når underlaget er så glat, at én ivrig hund foran i linen kan blive en meget ufrivillig skøjtetur for mennesket bagved 😅

Det handler ikke om, at hunden skal gå klistret til benet hele turen.

Det handler om at I har en aftale, en I kan finde frem, når situationen kræver lidt ekstra samarbejde.

En god “plads” kan give ro, sikkerhed og bedre kontrol — uden at det behøver blive hårdt eller stramt.

Hunden lærer:
“Her ved siden af mit menneske kan jeg lykkes.”

Og du får en øvelse, der kan gøre hverdagen lidt nemmere, tryggere og mere glidende.

Nogle gange helt bogstaveligt 😂

Bruger du “plads” i hverdagen — eller er det en øvelse, du gerne vil i gang med? 🐶👇

🔔 Venlig reminder 🔔

I morgen, onsdag kl. 12, lyder sirenerne over hele landet som en del af den årlige test.

For nogle hunde er det bare en lyd i baggrunden. For andre kan det føles voldsomt, uvant eller utrygt 💚

Derfor kan det være en god idé at tage lidt hensyn på forhånd:

Hold gerne din hund indenfor, luk vinduer og døre, og skab så rolige rammer som muligt. Tænd eventuelt for TV eller musik, så lyden udefra bliver dæmpet lidt.

Og vigtigst af alt:
Vær tæt på din hund, hvis den søger støtte hos dig 🐶

Lidt forberedelse kan gøre oplevelsen meget mere tryg.

Tænk over dit brug af "NEJ" inden hunden reagere hurtigere på “NEJ!” end sit eget navn…🐾

For nej kan sagtens være et brugbart ord. Selvfølgelig må vi gerne sætte grænser, stoppe noget farligt eller afbryde en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig.

Men hvis “nej” bliver soundtrack’et til hele hundens hverdag, så mister ordet hurtigt sin værdi.

Og måske lærer hunden mest af alt:

“Hej, jeg hedder åbenbart Nej.” 🫠

I stedet kan vi spørge os selv:

Hvornår sker det? Hvad udløser det? Hvad vil jeg gerne have hunden til i stedet?

For ofte handler det ikke om, at hunden er stædig, fræk eller “prøver grænser af”.
Men det handler om, at vi skal gøre det lettere for hunden at vælge rigtigt.

Kald ind i tide, inden hunden får øje på fuglen, Beløn det, du gerne vil se mere af.
Brug line, tydelige rammer.
Og gem “nej” til de situationer, hvor det faktisk betyder noget.

For når nej bliver brugt hele tiden, bliver det bare baggrundsstøj for hunden.

Og helt ærligt… din hund gider lige så lidt hedder "Nej Nej Nej" som du gider sige det. 😄🐶

Hvad siger du mest derhjemme: hundens navn eller “nej”? 😅👇