Tved kirke

Tved kirke

Del

Kirken er åben året rundt *mandag- lørdag 8.00 - 15,30, hvor I er meget velkomne til at gå ind og nyde kirkerummet.

I åbningstiden spilles der musik, som indbyder til en stille stund.
*undtaget ved højtideligheder, søn- og helligdage.

Photos from Tved kirke's post 05/07/2025

"Kan man virkelig det?"🎶
"Det var da imponerende...." 🎹
Det var noget af det første der faldt èn ind, da vi satte os til rette i kirken i eftermiddag for at høre Tobias Naumann spille på "legetøjs-klaver" Toy-piano.
Med Tobias' enorme dygtighed både inden for tangentspil og som komponist blev vi ledt igennem et program der både indeholdt kendte værker og mindre kendte bl.a. skrevet af Tobias.
Historien om Toy pianos og hvordan det bl.a. under corona blev mere brugt at spille på netop de små instrumenter gav os en indsigt i en niche som vi nok slet ikke vidste eksisterede. 🙏🏽
1000 tak til Tobias Naumann for at spille så imponerende for os og 1000 tak til jer der kom og lyttede til dette imponerende håndværk. 👏🏽👏🏽👏🏽
Vi ses næste lørdag

Tved menighedsråd

02/07/2025

På lørdag d. 5. juli kl. 15.30 inviterer vi til d. 5. sommer-koncert i kirken.
Vi får igen besøg af Tobias Naumann, som med sine store evner inden for klaver og orgelspil samt som komponist, vil vise os hvordan man "legende" kan spille og fremvise sine individuelle talenter og musikalske færdigheder.
Vi glæder os.
Alle er velkomne.

Tved menighedsråd

Photos from Tved kirke's post 29/06/2025

I går havde vi igen besøg af en stor musisk kunstner nemlig Alexander Patrushin, som spillede en helt fantastisk koncert for os.
Det var som en oase midt i sommerens travlhed, at sidde og nyde Alexanders dygtighed og skønne musik.
1000 tak Alexander og 1000 tak til alle jer der kom og nød musikken 🙏🏽
Tved menighedsråd

Photos from Tved kirke's post 26/06/2025

I dag, afsluttede vi et forløb med babysalmesang.
Vores organist-vikar, Iben Barnwell har kørt forløbet med de små og deres forældre, med god hjælp fra Lilian Madsen.
Tak til jer der har deltaget og for hjælpen til Lilian.
Vi vil også gerne sige en stor TAK til Iben for hendes medvirken her i Nors-Øster Vandet og Tved sogne, ikke bare med babysalmesang, men også som organistvikar og kirkemusiker i en periode, hvor hun ud over de sædvanlige handlinger også har været med til andre arrangementer med kor og musikere.
Tak for dit engagement, Iben; vi ved, at vi kan ringe, når vi har brug for hjælp. 💐💐

Nors-Øster vandet og Tved menighedsråd

25/06/2025

På lørdag d. 28. juni kl. 15.30 er det igen muligt at få en oplevelse af de helt særlige.
Vi får besøg af den tyske organist, Alexander Pàtrusjin som også besøgte os til sidste års sommerkoncerter og ligeledes tilbage i februar hvor han spillede et særligt program for os, som skulle bruges i forbindelse med en konkurrence og hans eksamen.
På lørdag spiller han perler af orgelmusik for os.
Så kom og mød Alexander endnu en gang og nyd hans dygtighed og formidable orgelspil.
Koncerten er gratis og varer en halv times tid.
Alle er velkomne.

Tved menighedsråd

Photos from Tved kirke's post 23/06/2025

SANKT HANS
Sankthans er en elsket højtid, hvor vi fejrer sommersolhverv, de lyse nætter og Johannes Døberens fødselsdag. Den 24. juni er det sankthansdag, og aftenen inden - den 23. juni - kaldes sankthansaften, hvor danskere samles til bål og fællessang af Holger Drachmanns “Midsommervise”.

Hvad er sankthans?
Den årlige midsommerfest sankthans er en folkekær højtid, som forbindes med bål, hekseafbrænding og "Midsommervise". Men sankthans er ikke blot en folkelig fejring af sommeren og de lyse nætter, men også en kirkelig tradition hvor man fejrer Johannes Døberens fødsel.

Sankthans er en blanding af hedenske og kristne traditioner og historier. Der har i flere årtusinder i mange kulturer rundt omkring i verden været tradition for at fejre sommersolhverv - den dag på året, hvor solen står på sit højeste, hvorefter dagene igen begynder at blive kortere.

Hvem var Sankt Hans?
Sankt Hans er et andet navn for Johannes Døberen.

Johannes Døberen er en vigtig skikkelse i Det Nye Testamente. Han var søn af Zakarias og Elizabeth, der ifølge overleveringen var kusine til Jomfru Maria.
Johannes Døberen blev født et halvt år inden Jesus den 24. juni, og det er hans fødselsdag, man fejrer ved sankthans.

Johannes Døberen var profet og prædikant, og han anses som forløberen for Jesus. Han har fået sit navn, fordi han døbte de, der kom til ham ved Jordanfloden, hvor han også døbte Jesus.

Johannes Døberen var en kontroversiel figur i sin samtid, som var i konflikt med statsmagten. Hans dage endte på tragisk vis, ved at hans hoved blev serveret på et fad for tetrarken Herodes Antipas.

Hvorfor brænder vi bål ved sankthans?
Ild og bål er i flere århundreder blevet brugt til at skræmme onde kræfter væk, og det er samme overtro, der gjorde bålet til en fast bestanddel ved sankthans. Hvor de fleste i dag nok tænder bålet for traditionens skyld, så var det i gamle dage i høj grad, fordi man frygtede den særlige aktivitet, de onde kræfter angiveligt havde omkring sankthans.

Sankthans og overtro
I mange år mente man, at overnaturlige kræfter var særligt aktive omkring sankthans og andre højtider, og det benyttede mange sig af.

Man mente for eksempel, at lægeurter var mere kraftfulde ved sankthans, og derfor var det et særligt godt tidspunkt at benytte sig af urternes helbredende kræfter

Flere plukkede skud af sukkulenten sankthansurt og placerede dem i sprækker rundt omkring i huset. Hvis skuddet voksede, varslede det lykke for husets beboere, og hvis skuddet ikke voksede, var det lige omvendt.

De hellige kilder skulle også virke mere helbredende denne aften, og mange samledes derfor omkring kilderne og drak deres vand. Kilderne var et så populært tilflugtssted ved sankthans, at købmænd og gøglere så muligheden for at tjene en skilling. Der blev afholdt såkaldte kildemarkeder med telte og boder, hvad der sidenhen udviklede sig til den nordsjællandske forlystelsespark Bakken.

Man mente også, at onde kræfter var særligt aktive omkring sankthans, herunder hekse. Heldigvis kunne man afværge de onde kræfter ved at bruge ild og bål. Gammel folketro fortæller, at heksene mødtes i Bloksbjerg i Harzen i Tyskland, og for at de ikke skulle gøre stop på vejen, tændte man bålet for at skræmme dem væk.

Hekseafbrænding
På mange sankthansbål vil man finde en heks på toppen. Hekseafbrændingen har i lang tid været en fast del af sankthansfejringen, men traditionen er også kontroversiel.

Traditionen har længe været under kritik, fordi den giver associationer til 1600-tallets hekseforfølgelser, hvor flere tusinde kvinder i Europa blev anklaget for at være hekse, hvorefter de blev forfulgt, tortureret og brændt til døden. Begivenhederne var bestialske og kvindeundertrykkende, og derfor mener mange, at man ikke bør gentage det - heller ikke symbolsk.

Flere peger desuden på, at man viderefører et fjendtligt kvindesyn, når man samles om bålet, for at se en figur af en kvinde blive brændt.
Traditionen er sandsynligvis ikke mere end 100 år gammel og menes at være kommet til under indflydelse af tyske håndværkere.

Photos from Tved kirke's post 21/06/2025

Øøjjjj....... det var lige så man fik kuldegysninger på denne varme sommerdag, da 4 af de ældste piger fra Brønderslev pigekor sang de skønneste sange, akkompagneret af Tobias Naumann .
Vi glemte helt at give los på de 2 fællessange 🤭
Ingen tvivl om, at pigernes naturlige talent i samspil med Tobias' dygtighed og evne for præcision giver et helt fantastisk resultat.
TAK til pigerne og Tobias og TAK til alle jer der kom og lyttede. Det er fantastisk I bakker om om det vi laver 🙏🏽🙏🏽
På gensyn til jer alle sammen 🌞🌞

21/06/2025

SOMMERSOLHVERV
I dag d. 21/6 er det årets længste dag, også kaldet sommersolhverv. Det er den dag, hvor solen når det højeste punkt i sin bane over himlen.
På denne tid af året vender den nordlige halvkugle mod solen, hvilket betyder, at vi får mere sollys og længere dage.
På sommersolhverv er tiden fra solopgang til solnedgang længere end på nogen anden dag af året.
I Danmark varer denne dag mere end 17 timer, hvilket gør den til årets længste dag. Dette medfører også årets korteste nat, som er under 7 timer lang.

De lange dage varer ved
Sommersolhverv markerer ikke blot den længste dag på året, men også begyndelsen på en gradvis aftagning af dagslængden. Umiddelbart efter sommersolhverv vil dagens længde kun aftage en smule.
Det er først en måned senere, i slutningen af juli, at vi kan mærke, at dagens længde er blevet kortere med omkring en time. Efterhånden som vi bevæger os ind i august og september, begynder aftagningen af dagslængden at accelerere, og på efterårsjævndøgn i slutningen af september vil dagslængden være aftaget med ca. 5 minutter hver dag.

Selvom sommersolhverv betyder, at dagene begynder at blive kortere, markerer det samtidig en tid, hvor solen står højere på himlen, og vi får den maksimale mængde sollys, vi kan få på den nordlige halvkugle. Det giver mulighed for en dejlig lang fedt i aften og vi slår festen i gang i eftermiddag kl. 15.30 med koncert hvor vi får besøg af Tobias Naumann og pigekor fra Brønderslev kirke.🫶🏽🫶🏽

Alle er velkomne

18/06/2025

På lørdag skal vi lytte til pigekor fra Brønderslev kirke under ledelse af Tobias Naumann.
Sommersange af flotte pigestemmer vil fylde kirken, så kom endelig og nyd de flotte stemmer kl. 15.30.
Koncerten er gratis.
* der har været annonceret en koncert med Hans Henrik Larsen, men p.g.a. sygdom får vi besøg af Tobias og pigekoret.
Tved menighedsråd

Photos from Tved kirke's post 14/06/2025

Endnu en dejlig koncert på en dejlig sommerdag.
Tobias Nauman spillede " Akvareller fra Thy " og det var fortryllende, at lytte til tonerne der kom ud under hans fingre hen over tangenterne.
TAK Tobias og tak til alle jer der kom og var med og ligeså bidrog til fællessangen 🫶🏽

11/06/2025

De sidste par dage har der været lidt stille inde i kirken- I ved, den teknik 🤷‍♀️
MEN musikken udenfor spiller i dag for fuld tryk, så tag en tur på kirkegården og nyd småfuglenes kvidren i travlhed med at opfostre ungerne, spætterne på arbejde med at finde biller under barken, egernets puslen for at styre sin nysgerrighed for nye besøgende.
Alt dette imens du sender en tanke og mindes dem der ligger på kirkegården 🫶🏽

11/06/2025

På lørdag er der igen sommerkoncert i Tved kirke kl. 15.30.
Det er Tobias Naumann der sidder ved klaveret og giver os "Billeder fra Thy" som refererer til Julianna og Tobias' første år her i Danmark og i Thy med arbejde.
Vi glæder os rigtig meget og håber at se rigtig mange, der vil nyde denne stund med os.
Vi ses 🌞

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Bar-listen i Thisted?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Hanstholmvej 57
Thisted
7700

Åbningstider

Mandag 08:00 - 15:30
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag 08:00 - 16:00