asmarymargot

Måske du netop er på den rejse nu eller ønsker at styrke dit indre vippebræt og bæreflade?

Kan du huske indsamlingen til fordel for min veninde og hendes familie, hvis yngste søn blev pludselig ramt af sygdom og som med stor sorg ikke overlevede? Nu står vi et stort problem og jeg har brug for din hjælp.

At bryde med mønstrene i en dysfunktionel familie har ofte omkostninger så som øget ængstelighed, kropslig ubehag, raseriudbrud, relationsbrud og stor tvivl på sig selv.

Derfor er det naturligt at bryde mønstrene en efter en og over (lang) tid.

Da vi i dysfunktionelle familier har lært at (over)tilpasse os føles det skræmmende at stå ved os selv fx ved ikke længere at have samme tolerance over for fx alkohol, manipulation eller andet.

Din lavere tolerance er et tegn på, at du er igang med at udvikle dig væk fra det dysfunktionelle og nærmere et sundere liv, med dine behov og grænser i forgrunden.

Så kæmpe tillykke med der, hvor du er nu og husk at have mildhed overfor dig selv. Ofte følger der en skam med over ikke at have opdaget det noget før. Men udvikling tager tid. godt kæmpet ♥️

Nogen gange kræver livet, at vi tager os sammen, men i terapi skal vi gøre plads til at tage os af os selv.

Virkelig tage os af.

Lige nu har jeg åbent for 2 samtalerforløb i mit lokale, der ligger ved Randers og du er hjertelig velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere.

Du kan skrive en mail til mig på [email protected] eller en dm-besked her.

Bedste hilsener
Psykoterapeutstuderende
Anne-Sophie Yde

_______________________________

Som lovet får i her et dybere indblik i, hvordan det er at være barn i en dysfunktionel familie.
Se kendetegne ved de fire børneroller ved at Swipe

Heltebarnet længes efter:
At andre vil tage snart og aflaste mig.
At blive set, for den jeg er, fremfor det jeg gør

Syndebukkebarnet længes efter:
Retfærdighed og anerkendelse for alt det jeg gør godt
At blive set som den jeg er

Det glemte barn længes efter:
At I interesserer jer for mig og spørger ind til mig
At min stemme og mening er ligeværdig og betydningsfuld

Klovnebarnet længes efter:
At jeg forstår, hvad der egentlig foregår
At i tager ansvar for keres følelser og humør
At jeg også må græde og være vred

Kildehenvisning:
Kristina Herman: Du er ikke alene

Som lovet får i her et dybere indblik i, hvordan det er at være barn i en dysfunktionel familie.

Se kendetegne ved de fire børneroller ved at Swipe

Heltebarnet længes efter:
At andre vil tage snart og aflaste mig.
At blive set, for den jeg er, fremfor det jeg gør

Syndebukkebarnet længes efter:
Retfærdighed og anerkendelse for alt det jeg gør godt
At blive set som den jeg er

Det glemte barn længes efter:
At I interesserer jer for mig og spørger ind til mig
At min stemme og mening er ligeværdig og betydningsfuld

Klovnebarnet længes efter:
At jeg forstår, hvad der egentlig foregår
At i tager ansvar for keres følelser og humør
At jeg også må græde og være vred

Kildehenvisning:
Kristina Herman: Du er ikke alene

Som barn i en dysfunktionel familie er der sjælendt ro på og din opvækst vil trække tråde langt ind i dit voksenliv.
Som voksen barn af en dysfunktionel familie er du på hårdt arbejde. Du er meget opmærksom på dine omgivelse og hurtig til aflæse stemninger. Du bruger meget energi på at være opmærksom på andres signaler og behov. Det er du, fordi du er dybt afhængig af andre bekræftelse og gerne vil undgå konflikter. Du er kort sagt på overarbejde selvom barndommens land ligger mange år tilbage.

Mon du har modet til at forholde dig til døden i 2 minutter? Så Swipe igennem pointerne ♥️ jeg tror ikke, du vil fortryde det, og jeg vil elske at læse dine overvejelser i kommentarsporet.

✋🏼 hånden op hvis du genkender det og modtag en highfive. Jeg ved, hvor sej en kamp det er at bryde med gamle generationelle mønstre. Mønstre der næsten føles som indprentet i dit DNA, men samtidig stritter så voldsom at du bare MÅ gøre noget andet. Det er faktisk ikke et valg, det er et must ♥️

Det usynlige arbejde som mønsterbryder kan føles så smertelig og ensomt ♥️ husk at tal til dig selv, som om du elsker dig selv. Swipe for at få alle pointerne med 😘

Vi mennesker kan af natur godt lide at føle vi har kontrol og styr på det. Vi forsøger at bevare kontrollen i mange parametre af livet og ofte kan angsten for at miste kontrollen dominere og skabe uhensigtmæssige bevægelser i os.

Er vi kommet i ubalance er vejen til fornyet meningsfuldhed, glæde, begejstring og øjeblikslykke

at lære at blive tryg i alt det vi ikke kan kontrollere og styre.

Læs det engang mere.

Det er når vi kan give slip der igen kan blive plads til at livet kan sanses og mærkes på den fede måde. Det er her nærværet kan opstå og længslerne få plads.

Er du nysgerrig på at lære at give mere slip, føle dig fri og mindske dit behov for at føle du skal have styr på alting, tilbyder jeg lige nu samtaleterapi til en meget billig pris.

Du kan læse mere på det fastgjorte opslag på min profil. Jeg glæder mig til at høre fra dig

Hjælp mig med at dele i dit netværk - det vil jeg blive så uendelig taknemmelig for ☀️

✨ Er det nu du skal slå til? Det er sidste gang jeg udbyder forløb til favourable pris. Swipe for flere vigtige detaljer. Jeg glæder mig til at høre fra dig ☺️ del gerne 💫

Har du overvejelser om at afprøve terapi?

Så kan jeg nu tilbyde dig en
gratis
terapitime på Psykoterapeutisk Institut i Aarhus C

Du vil modtage terapi med en psykoterapeutstuderende, der er under direkte supervision af en underviser. Terapien foregår i plenum, hvor vi i baggrunden sidder 11 studerende og observerer terapeutens arbejde.

Vi er alle underlagt tavshedspligt.

Dato og tid for åbne terapitimer:
25/2 kl 10.30
26/2 kl 10.30
18/3 kl 14.30
19/3 kl 10.30

Om dig som klient:
- Du møder til tiden
- Du tager ikke psykofarmaka

Er du interesseret eller har du brug for afklaring kan du skrive til mig i en privat besked her på instagram, så svarer jeg hurtigst muligt.

Jeg vil se frem til at byde dig velkommen og tør godt love, at du får noget ud af det ☺️

Opslaget må meget gerne deles

Bedste hilsener
Anne-Sophie

Kunsten at lade sig overraske

Over en smuk solopgang
En lille vinterblomst
En flamme i bålet
Din kæres smil på læben
Det bløde vand i badet
Dit kæledyrs hengivenhed

Der ligger lykkeøjeblikke pakket ind i at lade sig overraske. Det står i modsætning til at tage forgivet.

Det er først og fremmest en beslutning at tage. At ville lade sig overraske over det daglige og banale.

Det er lige der vitaliteten og porten til vores sjæl ligger. Livsglæden i små lykkepakker

“Hurlumhej med dig”, tænker du måske. “Jeg kan da ikke gå og være en jubelidiot over ting jeg ser hver dag”, tænker du måske.

Men jeg mener det helt alvorligt.

Jeg leger selv med det. Leger med at lade mig overraske. Det er noget vi skal (gen)lære i vores kultur, hvor vi altid skal videre til det næste. Og hver gang det lykkedes mig mærker jeg glæden over livet.

________________________________________

INDSAMLINGEN ER LUKKET. Tak for din støtte

På billederne ser du min venindes søn Oliver på 11 måneder.

Han blev for 4 uger siden fløjet akut til Rigshospitalet med hjertesvigt. Sidenhen er han diagnostiseret med:
Dilateret kardiomyopati
Hans hjerte er for stort til at kunne pumpe funktionelt.

Han er den mindste af en børneflok på 3 og storebror Magnus, storesøster Lina og far Nikolaj måtte tage hjem fra patienthotellet efter et rums tid, da omkostningerne blev for store. Det betød, at min veninde Maiken måtte blive alene hos dødsyge Oliver i København mens resten af familien måtte tage tilbage til Jylland.

Det gjorde mig så afsigeligt ondt, at de måtte være adskilt i så svær en tid.

Pt er de samlet i Jylland, hvor Oliver dagligt får meget omkostelig medicin. Fremtiden er usikker for Oliver og der er tale om hjertetransplantation.

Jeg er gået sammen med 3 af Maikens andre veninder og vores håb er, at vi i denne magtesløse situation, kan hjælpe familien så det økonomiske ikke også skal være et aspekt af deres bekymring eller en hindring for, at de kan være samlet som familie.

For at komme i mål med det, har vi brug for DIN hjælp

Sådan hjælper du:
Du kan støtte med et valgfrit beløb via mobilepay på box:
9021PW
eller
2912TW

Selv et lille bidrag vil være en kæmpe støtte!

Dit bidrag går direkte ind på en særskilt konto oprettet til formålet

Af hele hjertet, TAK

Stine, Sabina, Monica og Anne-Sophie


Indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævnet

______________________________

✨Måske mærker du også efterårets mørke påvirker din energi. Efter vores renoveringsprojekt har jeg sumpet en del om aftenen. Og jeg er træt af at lade min tid gå med ligegyldige facebookmemes eller tv. Det var blevet en uskrevet regel, at det var det aftenen bruges på. En automatiseret vane. Men det bidrager ikke til jeg får mere energi eller løfter mit humør. Så derfor har jeg udfordret mig selv med 30 dages yoga af en halv time efter ungerne er puttet og jeg elsker det. Efter yoga er jeg bedre i stand til at træffe de valg der ægte nærer mig. Fx som at gå ordentlig tid i seng. Få givet mig selv lidt ansigtsmassage, spist mindre sukkerholdigt eller læst i mine bøger. Det selvkærlige opbrud med min automatiserede vane skaber grobund for endnu flere selvkærlige tilvalg ♥️ og det gør morgendagen mere energifyldt og med overskud. Føl dig fri til at hoppe med på vognen - Swipe for at få inspiration til hvordan 😘

Jeg kan godt lide at nuancere de gense talemåder og stille spørgsmålstegn ved det etablerede narrativ.

Det vi ikke dør af, bliver vi stærkere af. Eller gør vi?

Nogle gør måske.

Andre bliver mere følsomme. Grådlabile. Sårbare. Forstående. Empatiske. Indsæt selv det der kendertegner de mærkninger du har ♥️

Stærke karaktertræk, hvis du spørger mig ♥️ ________________________________________

Lidt perspektiv og viden om, hvad der psykologisk set kan ske, når vi oplever at vores vrede er ukonstruktiv. Swipe

Når vi reagerer ude af proportioner, kan vi bliver forskrækket over vores egen vrede og derfra opbygge forskellige undgåelsesstrategier, som så avler mere magtesløshed og derfra endnu flere voldsomme udbrud. En ond spiral, som kun løses ved, at du lærer at tillade din vrede. En god start er at blive bevidst om dine undgåelsesstrategier, så du kan øve dig på ikke at undgå vreden.

Jeg er ikke fortaler for, at vi går amok på vores børn, men vi trænger til at autabuisere vrede i forældreskabet fordi vreden er naturlig og UUNDgåelig. Og nogle gange går vi altså amok…
Når vi tillader vores vrede (også selvom den til en start måske er destruktiv) giver vi vækst til at lære os selv at gøre det mere og mere KONSTRUKTIVT.

Gosh jeg har måtte reparere meget i forhold til at genopbygge relationen mellem mig og mine børn, fordi min vrede er kommet uhensigtmæssigt ud. Og jeg må stadig reparere, når jeg bliver vred på en destruktiv måde.

Men hvor går der længere og længere mellem at min vrede er destruktiv. Og hvor er det befriende for hele familien, når vreden er lige så tilladt som alle andre følelser.

Faktisk er jeg langt mindre vred nu. Og det skyldes dels at jeg arbejder med at tillade vreden (og er blevet god til det) og fordi jeg er blevet bevidst om ikke at falde i undgåelsesfælden og på den måde oversamarbejde og slide mig selv.

Piist for at forstå hele sammenhængen vil jeg anbefale dig at læse mine andre opslag om vrede i forældreskabet ________________________________________

Du har måske brugt mange år på ikke at vise din vrede tydeligt, og derfor må du forvente at det tager tid, lang tid, at lære.

Du vil fejle. Og det er okay. Du må forvente at fejle. Og det du bør gøre, når det sker, er at gå mildt til dig selv, og bygge bro i relationen.

Swipe for eksempler
________________________________________

Swipe ♥️ ____________________________________

Vi kan IKKE være mere tålmodige end vi er. Vi kan ikke være mere rummelig, end vi er.

Uanset hvor meget vi ønsker det anderledes i øjeblikket.

Vil vi lære at udtrykke vreden på en god måde er et par skridt på vejen at stå ved vores begrænsing. Stå ved at vores vrede er der. Udtrykke den frem for at undertrykke

Så vi kan slippe den og finde frem til kærligheden igen.

Og så skal vi slippe vores forestilling om hvordan vi troede, vi ville være som forældre. Og i stedet se på, hvordan vi i virkeligheden er. Med den sorg det måske indebærer. Det samme skal vi gøre med vores forestilling om vores børn. Give slip på det, vi ville ønske de var, og se dem som de i virkeligheden er. Det i sig selv mindsker din vrede mod dine børn. Fordi de ikke skuffer dig.

Det er okay at du ikke er tålmodig. Det er okay, hvis du ikke kan lide dit barns høje energiniveau. Det er naturligt at søskendekonflikter gør dig sindsyg.

Vis dig. Stå ved dig. I et personligt sprog. Det er sund vrede.

Jeg bliver mere konkret de kommende dage
_______________________________________

Vreden forsvinder ikke bare fordi vi ikke kan lide den. Den antager blot andre destruktive former.

Før jeg dykker ned i den konstruktive, nødvendige OG sunde vrede vil jeg gerne belyse at vrede optræder i forskellige maskerede former. Destruktive former. Især når vi konstant forsøger at undgå eller undertrykke den fordi ‘den gode forældre’ jo ikke bliver vred.

Destruktive vrede:

Fx kan vores vrede blive farlig og uforudsigelig. Som en trold i en æske. Når vi er i kontakt med denne vredesform ved børene aldrig, hvornår eller af hvad deres forældres vrede bliver udløst. Det efterlader børnene sårede og frygtsomme.

Vrede kan også vise sig som udskamning og traditionel skældud: “Tag dig sammen”. “Stop med at skabe dig”.

Trusler og belønninger er også vrede. Der er de direkte som: “Hvis du ikke gør som jeg siger er der ingen is senere”. Og så er der de indirekte, hvor vi bruger ‘man’. ‘Sådan sidder man ikke ved bordet’. Når vi bruger MAN udsætter vi vores børn for en større trussel, end vi måske er klar over. De risikerer at frygte at blive ekskluderet fra fælleskabet, hvis de ikke kan leve op til det ‘man’ bør. Det er upersonligt og distanceret.

Trusler og belønninger er skadelige for relationen fordi de er upersonlige, hvor skæld-ud er skadeligt for barnets selvfølelse.

Vreden viser sig også kropsligt ved fx at rulle med øjnene og sukke. Noget der vil gøre at barnet føler sig forkert. Når vreden udtrykkes således hører barnet ikke, hvad du som forældre bliver ramt af ved adfærden, men hvilken vurdering barnets adfærd fortjener.

Så har vi den skjulte og undertrykte vrede. Den kender jeg særlig godt til. Den viser sig fx når forældre tillader deres børn en adfærd de ikke kan fordrage (måske for at leve op til idealet om den rolige og fattede forældre). Men det har en pris. Prisen er kærligheden til børnene. Vreden viser sig fx som:

Manglende lyst til at være sammen med vores børn
Mangel på et hjertelig og oprigtig kram, når barnet beder om trøst.
Følelsen af at børnene er for krævende.
Fortsættes i kommentarspor ___________________________________

Vredesenergi er naturligt og vigtigt. Også i forældreskabet. Det er vredesenergi, der er med til, at du kan mærke dine grænser og til at fastholde en forventning. Uden vredesenergien bliver vi hurtige desperate og hjælpeløse forældre.
Jeg oplever, at idealet om den rolige og fattede forældre afmonterer vores vredesenergi. Lærer os at undertrykke vreden. Jeg tror det er en af grundene til, at mange moderne forældre har følelsen af at lade deres grænser bliver overskredet. Følelsen af at stå desperate og hjælpeløse tilbage. Fordi vi jo skal være fattede og rolige forældre…
____________________________________

Vrede kan deles op i udadvendt vrede og indadvendt vrede.

Udadvendt vrede er, når vreden rettes mod andre fx når vi råber eller skælder ud.

Indadrettet vrede er, når vi retter vreden mod os selv fx når vi ikke synes vi er en god forældre

Når vi er vrede er det fordi vores hjerne opfatter fare. Fare der ifølge hjernen giver mening. Når der er ‘fare’ på færde bliver vi utrygge. Men det er sjældent utrygheden vi mærker - i stedet mærker vi vreden.

Vi kan altså både angribe andre, men i høj grad også os selv. Når vi angriber os selv, altså den indadvendte vrede, har vi kilden til at vanskeliggøre vores mulighed for at slippe vreden, vi retter udad.

Så jo mere vi skælder ud på os selv, jo sværere bliver det at slippe vreden og mærke samvittigheden.

Vi drager den fejltolkning, at hvis jeg nu skælder mig selv ud, så hjælper det mig til at gøre det bedre næste gang.

M
E
N

Sådan fungerer det ikke. Vi har langt større sandsynlighed for at respondere hensigtsmæssigt, hvis vi lærer at være overbærende med os selv.

Compassion er medfølelse overfor mig selv og andre. Det er mit stærkere våben mod min vrede rettet udad mod mine børn.

En medfølelse med, at jeg lige nu ikke kunne klare det bedre. En medfølelse for at jeg lige nu blev vred. Rigtig vred. Det er ikke trylleri. Det er årelangt arbejde.

_______________________________________

Kulturelt set er vrede ikke særlig accepteret i vores samfund. I et historisk perspektiv afskaffede vi revselsretten i 93, hvilket er ubetinget GODT, men det er med til at give en fornemmelse af, at vrede er noget vi ikke vil have i forældreskabet.

Derudover står idealerne i kø i vores kultur. Vi skal bevare kontrollen, kunne følelsesregulere os selv og vores børn, vi skal være bevidste forældre, der gør det ‘rigtige’ ud fra det nye børnesyn.
Alle disse strømninger og prægninger er inspirerende, men det er også anledning til skam fordi de taler ind i idealer. Og der er sjældent noget om vreden i forældreskabet - kun hvordan du opdrager uden skældud og hvordan din vrede som forældre ødelægger dit barn.

Alt den viden om børneopdragelse og forældreskab hjælper os til at forstå vores børn, men ikke os selv. Derfor står vi fortvivlede tilbage med tanken:

Det må da kunne lade sig gøre at være den rolige og fattede forældre.

Derfor giver mening, når du forsøger at undgå vreden.

Vi glemmer, at vi som forældre også er helt almindelig mennesker med alle vores begrænsninger og følelser, fordi det ikke bliver spejlet nogen steder.

Vi mangler at få italesat vreden som en fuldstændig grundlæggende og naturlig følelse.

Det er

N
A
T
U
R
L
I
G
T

også selvom vi ønsker det anderledes, at vi i situationer med mange hurtige oplevede provokationer kan føle, at vi mislykkes i at bevare roen. Og som småbørnsfamilie findes der mange af disse situationer dagligt ♥️

Så næste gang du oplever at miste roen og måske hæver stemmen, så husk at det er naturligt.
Du er ikke forkert eller en dårlig forældre. Du er tværtimod fuldstændig menneskelig ♥️

_______________________________________