Rikke Winther - Terapi for børn & unge og deres voksne

Rikke Winther - Terapi for børn & unge og deres voksne

Krops- og psykoterapeut
Terapi for børn & unge - og deres voksne
www.rikkewinther.dk Jeg tilbyder terapiforløb for børn, unge og deres voksne.

Min tilgang er anerkendende og løsningsorienteret. Jeg benytter mig både af dybe terapeutiske metoder og af mere fremadrettede handleplaner. Et forløb hos mig vil byde på samtale, bevidstgørende øvelser, familieopstillinger (og andre eksternaliseringer), guidede visualiseringer og kropsterapi. Jeg har i hver session fokus på, hvordan du kan integrere læringen fra terapien i din hverdag. Det er min

05/12/2023

❄ VINTHERHI ❄

Vinteren er over os – med mørke morgener, sne og frosne næser. Vinteren betyder også jul, julekalender, juleræs, forventningens glæde og travlhed.

Men for hestene betyder vinteren først og fremmest stilhed og nedsat tempo. Græsset vokser ikke på denne tid af året. Fuglene er tavse. Dagene er korte. Det kræver energi og kilovis af hø at holde sig varm.

Det lyder næsten som opskriften på en vinterdepression 🙈

Men stemningen hos hestene er ikke depressiv – den er snarere afventende og eftertænksom. Der bliver gumlet hø i mange timer. Kigget på månen i horisonten. Små forsigtige gåture på de glatte, snedækkede folde. Og venten. Stille venten på lyset, på fodertid, på at blæsten aftager, på at sneen smelter og på at græsset vokser igen 🌱

13/11/2023

GENTAGELSENS MAGI ✨

Terapi med børn handler meget ofte om at hjælpe dem til at sætte ord på deres følelser. Før de kan det, er de nødt til at turde stå ved deres følelser. Det kan godt være svært at være modig nok.

Store følelser som sorg over mors og fars skilsmisse, angsten for at miste, for ikke at være god nok eller for ikke at være lige så elsket som lillesøster fylder meget i et børnehjerte 💔

Jeg plejer at kalde det pop-corn, når børn laver alle mulige krumspring for ikke at tale om og mærke det, det hele handler om. Der skal være plads til pop-corn, strøtanker, afledningsmanøvrer og omveje. Det er en måde langsomt at blive mere modig på.

Min opgave er igen og igen at bringe mine unge klienter tilbage på sporet. Jeg gentager, hvorfor mor og far har kontaktet mig. Måske fortæller jeg om min egen historie, hvis der er noget, jeg genkender eller selv har prøvet. Eller jeg fortæller om et andet barn (anonymt), jeg kender, som har oplevet noget lignende. Det kan også være lidt mindre farligt at tegne eller at lege med magic sand og figurer for at nærme sig tematikken.

Det er helt magisk, når et barn pludselig en dag tør åbne sig. For nyligt skete det i stalden hos hestene. Min unge klient sad på en høballe med en kop varm kakao og staldkatten indenfor rækkevidde. Jeg bragte for gud-ved-hvilken-gang drengens tematik på banen ved at fortælle en historie om mig selv, da jeg var en lille pige.

Denne gang blev han blev siddende stille, lyttede og fastholdte mit blik. ’Det kender jeg godt’, sagde han så. Tiden stod stille et øjeblik. Og lige dér tog han første skridt mod erkendelse, accept og heling.

Jeg har verdens bedste job 🙏

10/11/2023

FRED I HJERTET 🧡

Meget enkelt sagt handler terapi – for alle aldre – om at skabe fred. At skabe fred i hjertet. Både hos børnene og hos de voksne. Fred er et universelt, menneskeligt behov. Sådan har det været til alle tider i alle lande.

Den kinesiske filosof Lao-tse, som efter sigende levede i 4. århundrede f.Kr., udtrykte det således:

Hvis der skal være fred i verden,
skal der være fred i nationerne.

Hvis der skal være fred i nationerne,
skal der være fred i byerne.

Hvis der være fred i byerne,
skal der være fred mellem naboerne,

Hvis der skal være fred mellem naboerne,
skal der være fred i hjemmene.

Hvis der skal være fred i hjemmene,
skal der være fred i hjertet.

🧡 🧡 🧡 🧡 🧡 🧡

Fred i verden starter med dig og mig. Med vores ægtefælle, kæreste, partner. Med vores børn.

Jeg ønsker dig en fredfyldt weekend 🙏😇😴😉

31/10/2023

'JEG VIL PRØVE AT FORSTÅ MIN LILLEBROR LIDT MERE' 🧡

Søskendedynamikker fylder ofte meget i mine sessioner med de helt unge klienter – og i øvrigt også ofte med de voksne. Den rolle du har i søskendeflokken kan være med til at definere, det du tænker om livet, din adfærd og din selvopfattelse.

Jeg taler i øjeblikket med en yderst kvik 11-årig storesøster. Hun har mange sammenstød med sin lillebror, som i min klients øjne er både irriterende og lidt halvdum! 😮 Hun får ofte trang til at rette på sin 5-årige lillebror, der med sin barnlige fantasi jo ligefrem siger ting, alle ved er løgn.

’For eksempel går han rundt og siger, at han har boet på Grønland. Jeg har kendt ham hele hans liv – han har altid boet i Aarhus!’, siger storesøsteren med himmelvendte øjne.

Vi taler om, hvorfor mon lillebror siger ting, der ikke passer. Vi taler om forskellen på at være 5 og 11 år. Om barnlig fantasi og om trangen til at imponere og få sin kvikke storesøsters opmærksomhed og anerkendelse.

Min unge klient afrunder sessionen med eftertænksomt at sige: ’Når jeg kommer hjem, vil jeg prøve at forstå min lillebror lidt mere’.

Så kan man vist ikke bede om mere, vel?

Jeg har verdens bedste job 🧡

19/10/2023

Børn glemmer som regel, det du sagde. De glemmer måske også, det du gjorde. Men de glemmer aldrig, det du fik dem til at føle ❤

13/10/2023

SØSKENDEJALOUSI GØR ONDT

Jeg er et midterbarn. Jeg har en storebror og en lillebror. Jeg var 6 år gammel, da min lillebror kom til verden. Min mor var pludselig meget optaget af noget andet end mig. Det er en stor opgave at have tre små børn.

Jeg husker endnu den tunge følelse af sorg og tanken, at jeg ikke var elsket længere. Jeg husker også, hvordan sorgen forvandledes til vrede og jalousi. Store voldsomme følelser for en 6 årig. Jeg gjorde mange slemme ting for at få afløb. Og mest af alt hadede jeg min lillebror. De ting jeg gjorde, gik ofte ud over ham.

I dag møder jeg ind imellem søskendejalousi hos mine yngste klienter. Nogle af dem giver udtryk for deres følelseskaos ved at gøre hårrejsende ting … som jeg selv gjorde, da jeg klippede min mors tøj i stykker! 😲 De får ofte skældud både hjemme og i skolen og føler altid skam over det, de gør.

Jeg starter forløbene, hvor søskendejalousi fylder, med at fortælle min egen historie. Det udløser store øjne, når jeg fortæller om de vilde ting, jeg fandt på at gøre som barn. Og ind i mellem gør det min unge klient modig nok til at sige: Det kender jeg godt.

Uanset reaktionen så vækker min historie altid genklang og det er et godt udgangspunkt for at arbejde terapeutisk med et emne som søskendejalousi.

PS. Jeg er ret gode venner med min lillebror i dag 😉 - han er et af de mest elskelige mennesker, jeg kender ❤

29/09/2023

Når klienten virkelig trænger til weekend! 😆😸

26/09/2023

Mindre skæld-ud og mindre 'nej' derhjemme er mange 'kreative' og udadreagerende drenges ønske 😉🙏

21/09/2023

HAR DU TALT MED DIN KROP I DAG? 🧘‍♀️

Vores krop og vores psyke hænger uløseligt sammen. Alle følelser bor i kroppen … hvordan skulle du ellers kunne mærke dem? Kroppen er ikke en selvkørende, uafhængig mekanisme, der blot kræver næring og væske for at fungere. Ligesom din psyke heller ikke er uafhængig af din krops tilstand.

I nogle tilfælde kan det være svært at finde ud af, hvad der kommer først – tungsindet eller smerterne i kroppen? Tankemylderet eller den manglende kropskontakt?

Uanset hvad, er kroppen et godt sted at starte, hvis du gerne vil have det bedre. Og det kan måske være lidt mere overskueligt end at starte i terapi.

Vi er pattedyr. Vi har brug for jordforbindelse, naturen, kontakten til hinanden, bevægelse og berøring. Fuldstændig som hestene på marken.

Har du helt glemt, hvilket sprog din krop taler? … så lad mig hjælpe dig. Som noget nyt tilbyder jeg afspændende, velgørende kropsbehandlinger.

Læs mere på www.rikkewinther.dk/kropsterapi

12/09/2023

EN MOR KAN OGSÅ VÆRE EN IDIOT 🤯

Den perfekte mor findes ikke. Vi bliver alle overvældede i perioder og er mindre flatterende versioner af os selv.

Det er ikke de fejl, vi begår eller vores periodisk lave overskud, der skader vores børn. Men fortielser, manglende forklaringer og lav bevidsthed om, hvordan vores egen tilstand påvirker vores børn, kan over tid være skadende.

Med nysgerrighed på egne følelser og reaktioner som forælder (og som menneske i øvrigt) kommer man langt. Og så gøre det i øvrigt en stor forskel at turde se i øjnene, at selv en mor også kan være en idiot … det samme gælder for fædre 😉

03/09/2023

NOGEN GANGE ER TERAPI EN LEG 🧸

Når jeg har børn i terapi, benytter jeg mig ofte af legeterapi. Jeg har en samling af figurer, sten, dimsedutter og magisk sand (kinetic sand) med en helt fantastisk konsistens.

Vi leger på gulvet. Jeg må holde tungen lige i munden, når jeg skal følge en 6-årigs kreative og spontane indfald.

Mit mål er altid at følge legen uden at styre eller stoppe barnets flow. Være stille. Komme med forslag. Tilbyde en spejling eller stille et spørgsmål. Og i det hele taget forsøge at bevare overblikket over alt, der sker på både de ubevidste og bevidste planer.

Det er en fantastisk følelse at få lov til at blive inddraget i et barns fantasifulde univers 🙏

Jeg har verdens bedste job.

23/06/2023

🌞 10 LIVSNYDENDE SOMMERFERIETIPS 🌞

1. Gå ud i haven og gør dig beskidt
2. Spis is hver dag
3. Find en god pind i skoven
4. Saml på sten
5. Sov i telt i haven, hvis du tør. Ellers går du bare ind igen
6. Leg med vand
7. Vær længe oppe
8. Gå rundt i underbukser hele dagen
9. Glem alt om at læse 30 minutter hver dag
10. Spil computer en HEL dag, uden at nogen beder dig om at slukke

Skolernes sommerferie starter i dag. Jeg har i de sidste par uger haft mange sessioner, som afrundes med en aftale om at tage en sommerpause i terapiforløbet og at ses igen på den anden side af sommerferien. Det er en helt særlig stemning. Fuld af forventning, glæde og høj energi.

Jeg har spurgt flere af de helt unge klienter, hvad de gerne vil bruge deres sommerferie på. Noget som de kan gøre selv og som ikke koster mange penge.

Ovenstående tips er hvad ’mit’ ekspert-børnepanel anbefaler af enkle, billige og livsnydende aktiviteter.

Go sommerferie til tidligere, nuværende og kommende klienter. Må I blive beskidte, spise is, være længe oppe og glemme alt om læsning 🥰

05/06/2023

LAND BLØDT I SOMMEREN - Sommertilbud

Længes du efter sommerferie? Til en pause fra travle morgener, trætte eftermiddage og for lidt tid til familien?

Som et særligt sommertilbud har jeg sammensat 3 behandlinger til dig, der gerne vil have lidt hjælp til at lande blødt i sommeren.

I de 3 sessioner indgår afspændende kropsterapi på briks til stressede og trætte nervesystemer, terapeutisk samtale om sammenhængen mellem din krop og dit sind og evt. en session i stalden omgivet af heste og grønne, bølgende marker.

Jeg tilrettelægger hver enkelt session efter dine ønsker og behov.

3 sommersessioner kr. 1500.

Skriv til mig, hvis du vil høre mere eller booke en tid / [email protected]

30/05/2023

IKKE SÆR, MEN SÆRLIG 💗

Jeg har fået denne fine tegning af en pige, som har gået i forløb hos mig længe. Som det ses, forestiller tegningen mig i mit samtalerum med katten Findus på skødet. Jeg har naturligvis en caffe latte indenfor rækkevidde 😆 … og krøller i pandehåret.

Pigen elsker at tegne og lege skøre lege. Hun er kreativ og har en skæv fantasi, som man skal holde tungen lige i munden for at følge.

Hun har oplevet mange nederlag i skolen. Hun er blevet mobbet af klassekammerater og misforstået af de voksne. Det faglige er svært og skolefraværet massivt.

Pigen har taget mange skridt i den tid, jeg har kendt hende. Hun har skiftet skole og mødt voksne, der forstår hendes ganske særlige sind. Hun har lært at forstå egne følelser og reaktioner bedre - om end hun har mange skridt at skulle tage endnu.

Vi er blevet enige om mange gange, at hun ikke er sær (som nogen børn har kaldt hende), men særlig 🙌

Nu går hun nye veje og har afrundet sit forløb hos mig med denne smukke tegning. Tak for nu, søde D 💗 Held og lykke på din vej fremover.

Jeg har verdens bedste job.

14/05/2023

GLÆDELIG MORS DAG

Som det vist kan ses på dette foto af min mor Solveig og jeg, så falder æblet i dette tilfælde ikke langt fra stammen. Min mor er pædagog og terapeut. Hun har arbejdet med børn i over 50 år! Der er ikke meget, hun ikke har set og erfaret. Hun er hver eneste dag en kæmpe støtte og inspiration i mit eget arbejde med børn og deres familier.

Min mor har, egentlig mod sin vilje, pensioneret sig selv. Hun er lige blevet 76 år og til hendes store irritation følger kroppen og fysikken ikke helt med det stadigt nysgerrige og unge sind. Så man kan sige, at jeg fortsætter hendes arbejde.

Hun er et gavmildt vidensleksikon og overflødighedshorn af idéer, inspiration og knivskarp rådgivning, når det kommer til det terapeutiske arbejde. Hun deler alt sit materiale med mig og jeg har vist også efterhånden overtaget de fleste af hendes fagbøger.

Så kære mor, glædelig mors dag! Tak for din kærlighed, din støtte, din nysgerrighed og din opmuntring til at finde min egen vej som terapeut for børn og deres familier. Jeg elsker dig ❤️

Jeg har verdens bedste mor!

Rikke Winther samler ind - Børns Vilkår 25/03/2023

HJÆLP MED AT STOPPE SVIGT AF BØRN I DANMARK
Børns Vilkårs Landsindsamling - i morgen søndag 26. marts 2023

Hver dag, døgnet rundt, kontakter børn og unge BørneTelefonen, fordi de bliver svigtet af de voksne, der burde passe på dem. Og hver dag fortæller de om dét, der gør allermest ondt. Om selvmordstanker. Forældrenes misbrug. Mobning. Vold. Og ensomhed.

Én samtale på BørneTelefonen kan ændre et barns liv. Derfor skal flere børn og unge skal have mulighed for at søge hjælp, omsorg og en voksen, der lytter, når de står alene, og når der ikke er andre at gå til.

Når du giver et bidrag til Børns Vilkårs Landsindsamling, er du med til at sikre, at de børn og unge kan få hjælp, når de har allermest brug for det.

Jeg går rundt i mit eget kvarter i morgen og samler ind - men du kan også give et bidrag online - lige her 🙏

Rikke Winther samler ind - Børns Vilkår Jeg samler ind for at flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen, døgnet rundt, når de ikke har andre at gå til. Hver dag kontakter børn og unge BørneTelefonen, fordi de bliver svigtet af dem, der burde passe på dem. Og hver dag fortæller de os om dét, der gør allermest ondt. Om...

Rikke Winther samler ind - Børns Vilkår 15/03/2023

Jeg samler ind for Børns Vilkår. Den officielle landsindsamling løber af stablen søndag den 26. marts. Men allerede nu kan du give et bidrag til min indsamling her 🥰 ... fordi alle børn og unge skal have mulighed for at søge hjælp, omsorg og en voksen, der lytter, når de står alene, og når der ikke er andre at gå til!

Rikke Winther samler ind - Børns Vilkår Jeg samler ind for at flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen, døgnet rundt, når de ikke har andre at gå til. Hver dag kontakter børn og unge BørneTelefonen, fordi de bliver svigtet af dem, der burde passe på dem. Og hver dag fortæller de os om dét, der gør allermest ondt. Om...

08/03/2023

”JEG VIDSTE IKKE, DU FANDTES”

… sagde en mor til mig med håb i stemmen. Hun og hendes mand havde bedt om en forældresamtale angående deres datter efter tilfældigt at være faldet over en online annonce.

Deres datter - en køn, kvik og afholdt pige på 13 år - er blevet mere stille. Hun har ikke lyst til at dyrke håndbold længere. Hun afviser veninderne og har hjertebanken og bekymrede tanker om sygdom.

Jeg har ikke en datter. Jeg har voksne sønner. Jeg kan ikke garantere, at jeg kan hjælpe den 13-årige pige. Det afhænger af mange faktorer. Kemien mellem os, min evne til at fortjene hendes tillid, pigens egen motivation osv.

Men jeg kan garantere, at jeg vil gøre mit absolut bedste. Og jeg kan se forældrene i øjnene og med oprigtighed sige: ”Jeg ved, hvordan I har det lige nu. Jeg har selv været der. Jeg har et par forslag til, hvad vi gør herfra”.

Jeg har verdens bedste job.

5 ting børn lærer ved at omgås heste 22/02/2023

Det er ganske vist 🙏 Børn og heste kan bare noget sammen 🦄 Pas på børnene og pas på hestene … så ska det hele nok gå 😉❤️

5 ting børn lærer ved at omgås heste Heste kan lære børn alt fra at tage ansvar og være vedholdende til at udvikle kommunikations- og samarbejdsevner.

20/02/2023

"HVIS DE GERNE VIL FORSTÅ MIG, MÅ DE SMIDE DET TERNEDE PAPIR UD!" 🤸‍♀️🤸‍♀️🤸‍♀️

Hilsen S, 9 år 🙃
Yndlingsfag: Billedkunst. Hadefag: Matematik.

15/02/2023

MINE VIGTIGSTE (og eneste 😉) MEDARBEJDERE

Islænderhoppen Silja og katten Findus er mine vigtigste medarbejdere. De er mestre i at bringe nervesystemer i ro og mane generthed i jorden 💖

12/02/2023

LARM INDENI BLIVER TIL LARM UDENPÅ

’Når der er larm i mig, gør jeg det til larm udenpå – for så bliver der mere stille indeni’, sagde en 11-årig klient til mig en dag. Og endnu engang imponeres jeg over, hvor kloge børn ofte er i deres enkle tilgang til livet.

For selvfølgelig bliver der mere stille indeni, når du bevæger dig og bruger stemmen til at regulere kroppen, følelserne og sindstilstanden.

Min 11-årige klient har mest brug for larmen udenpå i skolen. Og det har efterhånden givet ham et ry som noget af en ballademager. En elev der er svær at styre. ’Han er impulsstyret’, siger de voksne. ’Mon du har ADHD?’, siger hans venner.

Drengen og jeg er ved at finde ud af, hvordan han kan hjælpe sig selv, når larmen indeni bliver så høj, at han er nødt til at forstyrre undervisningen, forlade klasseværelset, løbe på gangene, råbe og slås i frikvartererne.

Vi er også ved at fortælle de voksne omkring ham, at det handler om indvendig larm. Og ikke om dårlig opdragelse eller mangel på respekt.

Ligesom vi går på opdagelse i hans livshistorie for at undersøge, hvorfor det mon larmer sådan indeni.

Vi snakker, tegner, leger med figurer, hører musik. Og på massagebriksen undersøger vi, hvordan kroppen føles, når den er helt og aldeles i ro – uden larm indeni.

Jeg har verdens bedste job.

22/01/2023

AUTENCITET OG NÆRVÆR … bør altid gå forud for enhver terapeutisk metode

Jeg arbejder hjemmefra. Mit samtalerum ligger i den ene ende af min families hus – med egen indgang. Man skal gå igennem en carport og en gårdhave for at finde døren. Jeg sætter lys i lanterner for at vise vej.

Jeg er Rikke først, derefter terapeut. Det er min erfaring, at børn og unge har brug for at vide og mærke, hvem jeg er, før terapi overhovedet er muligt.

Jeg fortæller, at jeg er mor til to voksne sønner, at jeg er gift med Jens. Jeg fortæller, om min islænderhoppe Silja, som er ekspert i at bringe nervesystemer i ro. Ind imellem kigger katten Findus forbi - hans pjuskede, bløde udseende letter i sig selv generthed og nervøsitet.

Børn får serveret en lille snack og noget at drikke. Voksne bliver tilbudt kaffe, the og vand. Alt sammen er med til at understrege en hjemlig stemning og følelsen af at være velkommen. Det synes jeg, er et godt udgangspunkt for at lave terapi med børn … og voksne for den sags skyld.

Lige bag alt det hjemlige og personlige står min faglighed som Registreret Krops- og Psykoterapeut. Hvert enkelt terapiforløb er skræddersyet til barnet og familien. Alle børn er forskellige og kommer med forskellige historier. Derfor laver jeg individuelle behandlingsstrategier og udvælger nøje, hvilke metodiske tilgange jeg tager i brug.

Det er lige spændende, hver gang jeg møder en ny familie. Jeg har verdens bedste job.

Læs mere om, hvad jeg kan tilbyde på www.rikkewinther.dk

21/12/2022

GLÆDELIG LANGSOM JULEFERIE

Skolernes juleferie nærmer sig med hastige skridt. En af mine 9-årige klienter fik efter aftale med skolen tidlig ferie - allerede i fredags. Han trængte til en pause fra skolehverdagen. Fra tidlige morgener med tunge afskeder. Fra krav om dagen igennem at skulle høre efter, sidde stille på hårde stole og koncentrere sig - også selvom klassen larmer. Han trængte til en pause fra skiftende voksne og vikarer, han ikke kender.

I juleferien skal hans 9-årige drengekrop sættes fri. Den skal sove længe, spise langsom morgenmad, lege i haven med hunden, gå tur i skoven udenfor stierne, spille playstation og spise for mange julegodter.

Børn har lige så meget brug for pauser fra hverdagen som os voksne. Børn mærker stress på fuldstændig samme måde som os. Det bliver svært at sige farvel om morgenen. Det bliver umuligt at sidde stille på den hårde stol. Konflikterne med klassekammeraterne står i kø og vikarerne bliver afprøvet med flabede svar.

Efter en langsom juleferie skal den 9 årige ballademager, hans forældre og jeg finde ud af, hvordan vi kan forenkle hans hverdag. Hvordan vi kan nedbringe antallet af skift på en dag, skabe mere ro og overblik – og langsomt hjælpe ham (og de voksne) til en forståelse af egne reaktioner og følelser. Jeg har verdens bedste job.

Glædelig langsom juleferie.

15/12/2022

SYMBIOSE

Jeg har en ung kvinde i terapi. Jeg har været så heldig at følge hende blive gravid, se hendes mave vokse og har nu også mødt hendes smukke baby.

Nogle af de fineste sessioner jeg har haft i mit samtalerum har været med den unge kvinde på briksen med hendes store mave. Når mor slappede af og overgav sig til berøring og afspænding, begyndte baby at bevæge sig og lave krusninger på maveskindet – som for at sige: Det er dejligt, det her, mor. Når du slapper af, er tryg og mærker nydelse, så gør jeg det samme.

'Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen', som psykolog Henrik Dybvad Larsen udtrykker det i sin fascinerende bog ’Fostrets og fødslens psykologi’. Vi ved i dag mere om fosterperiodens betydning for barnets liv end for blot få år siden. Vi ved, at fosteret sanser berøring og smerte. Det smager på fostervandet, sutter på fingre, lytter og mærker mors følelser og tilstand.

Det betyder ikke, at mor så SKAL være rolig og glad og tryg hele tiden for at få et harmonisk barn. Men det betyder, at vi skal tage symbiosen mellem mor og foster alvorligt. At vi skal erkende, at sådan som mor har det, sådan har baby det også.

Den unge kvinde i min praksis lærte, at man kan tale med sin baby i maven. Forklare hvad der foregår, hvorfor mor er oprevet lige nu – at det er ok, at det hele nok skal gå. Hun lærte også, hvor vigtigt egenomsorg og omsorg fra andre er, når man er gravid. Hun lærte at regulere sit nervesystem til gavn for både hende selv og babyen i maven.

Det er svært at finde noget, der måler sig med at få lov til at følge et lille menneskes tilbliven. Jeg har verdens bedste job ❤️

20/11/2022

Pigetanker er ikke altid for sarte sjæle 😔

17/11/2022

PÆDAGOGER HAR BRUG FOR KONKRET OG PRAKSISNÆR VEJLEDNING,
NÅR ET BARN IKKE TRIVES. DEN FÅR DE IKKE FRA PPR,
.. der i stedet har fokus på resultater af tests og undersøgelser, viser ny forskning.
Men der er masser af konkrete og praksisnære råd i et tema om for tidligt fødte børn, der kommer i fagbladet "Børn & Unge" i starten af det nye år.
Rådene er også gældende, når det drejer sig om børn født til tiden.

👣👣👣

Et nyt forskningsprojekt afslører, at PPRs pædagogisk/psykologiske vejledning til pædagoger er nærmest ikke eksisterende.
I stedet består samarbejdet primært af tilbagemeldinger på resultater af tests og undersøgelser, som børnene har været igennem.
Samtidig er der forud for møderne meget tit sket det, at pædagogernes bestræbelser på at finde den rette pædagogiske tilgang til et barn, der ikke er i trivsel, er opgivet helt i håb om, at PPR kan komme med de løsninger, der har været svære at finde.

I dag har jeg givet et interview til Børn & Unge, som er pædagogernes fagblad.
Det var SÅ positivt og tilfredsstillende at få mulighed for at belyse de for tidligt fødtes børns behov i den pædagogiske praksis.
Og at være bevidst om, at de samme råd gælder for alle børn, der af den ene eller den anden grund ikke trives.

Vi var bl.a. omkring:
👣 Hvordan kan vi ud fra barnets historie og udviklingstilstand forstå dets reaktionsmønstre og behov?
👣 Hvilke symptomer på umodent/overstimuleret sanseapparat, forstyrret nervesystem og belastet følelsesliv skal vi kigge efter, og hvad viser de os?
👣 Hvordan kan vi regulere et forstyrret nervesystem, der enten får barnet til at være hyperaktivt eller meget passivt?
👣 Hvordan kan vi styrke barnets kognitive udvikling?
👣 Hvordan kan vi sikre, at barnet føler sig trygt?
👣 Hvordan kan vi styrke barnets selvopfattelse og selvværd?
👣 Hvordan kan vi hjælpe barnet med at indgå i lege og relationer?
👣 Hvordan kan samarbejdet med forældrene støtte barnets trivsel og udvikling?

Når udgivelsestidspunktet ligger fast, lægger jeg et opslag ud på siden her, og jeg linker selvfølgelig til artiklen, så snart den er oppe.

Hvis du har svært ved at vente, kan du finde en masse konkrete råd til pædagoger i vuggestue og børnehave her:
https://www.praematurspecialisten.dk/inklusion-af-for-tidligt-foedte-boern-i-dagtilbud/

Du kan læse forskningsrapporten her:https://bupl.dk/sites/default/files/2022-10/P%C3%A6dagoger%20i%20tv%C3%A6rfaglig%20samarbejde%20om%20bekymringsb%C3%B8rn%20Stanek%202022%20forsk%2061.pdf

💜💜💜

04/11/2022

ORV, ET FEDT JOB!

Når jeg har børn i terapi, benytter jeg mig ofte af legeterapi. Jeg har en samling af figurer, sten, dimsedutter og magisk sand (kinetic sand) med en helt fantastisk konsistens. Vi leger på gulvet. Jeg må holde tungen lige i munden, når jeg skal følge en 8-årigs kreative og spontane indfald.

Mit mål er altid at følge legen uden at styre eller stoppe barnets flow. Være stille. Komme med forslag. Tilbyde en spejling eller stille et spørgsmål. Og i det hele taget forsøge at bevare overblikket over alt der sker på både de ubevidste og bevidste planer.

Det er en fantastisk følelse at få lov til at blive inddraget i et barns fantasifulde univers. En 8-årig klient formulerede det således:

8-årig: Rikke, arbejder du hjemmefra altid?
Rikke: Ja, det gør jeg.
8-årig: Så, er dit arbejde at sidde her og lege og have det sjovt?
Rikke: Ja, det er det.
8-årig: Sidder du aldrig på et kontor?
Rikke: Nej.
8-årig: Orv, et fedt job!

Lige præcis. Jeg har verdens bedste job ❤

31/10/2022
Rikke Winther | Reg. Krops- og Psykoterapeut 25/10/2022

BAGVEJE TIL DIN TEENAGERS HJERTE

'Hvordan har du det i dag?', spørger jeg. Hun smiler høfligt og siger, ’Jeg har det fint nok’. Min 13-årige klient sidder foroverbøjet og piller i sine negle. Kigger ned i gulvet. Hendes krop er anspændt. Konturerne af hendes skuldre er iøjnefaldende under t-shirten.

Hun har det tydeligtvist ikke ’fint nok’. Som sessionen skrider frem og hun svarer ’fint nok’ til det meste, mærker jeg min egen - og hendes - frustration stige.

Jeg ved, at hun faktisk forsøger at have det fint nok. Måske er alt hun gør et forsøg på at have det fint nok. For hendes forældre er bekymrede, lærerne indkalder til statusmøder og veninderne trækker sig.

’Vil du ikke med ud at gå en tur i efterårsvejret?’, spørger jeg til sidst. Lettet over at slippe for mit blik, rejser hun sig hurtigt. På gåturen ude i den kølige luft letter stemningen mellem os. Vi går i stilhed, indtil hun bryder den … ’Jeg hørte min mor græde inde i stuen i aftes’…

Kære teenagepiger med de vagtsomme øjne, der har det ’fint nok’. Jeg lover at blive ved med at lede efter bagveje til at nå jer. Til at fortjene jeres tillid. Til at hjælpe jer med at turde mærke bare lidt af alt det svære.

Og kære teenageforælder, ofte går disse bagveje gennem dig. Er du forælder til en ’vrangvillig’ teenager med udfordringer, der nægter at starte i terapi, så gå forrest og book nogle sessioner til dig selv.

Læs mere om hvordan jeg leder efter bagveje til din teenagers hjerte på www.rikkewinther.dk.

Rikke Winther | Reg. Krops- og Psykoterapeut Du er havnet det rette sted, hvis du føler dig ramt af livet og har brug for hjælp til at genfinde ro, mening og afklarethed eller ny retning. Måske er du forælder til et barn i mistrivsel, udfordret i dit forældreskab og bekymret for dit barns udvikling. Måske føler du dig kørt over af en a...

17/10/2022

Foreningen af Danske Psykoterapeuter - min brancheforening - arbejder for, at også psykoterapeuter kan inkluderes i de social områder, der har så stort behov 🙏

Foreningen af Danske Psykoterapeuter - Fadp

01/08/2022

HAR DU HUSKET AT KRAMME DIN SØHEST I DAG?

I mit arbejde med børn i mistrivsel er jeg meget inspireret af bogen ’Du skal huske at fodre din søhest’ skrevet af Charlotte Bjerregaard og Pernille Thomsen (Søhestemad - børn, stress og overbelastning). Jeg læser ofte bogen for de mindre børn. Den bruger et skønt billedsprog til at forklare, hvad der sker i kroppen og nervesystemet, når hverdagen er for hektisk og stresssymptomer flytter ind.

Søhest er det danske ord for hippocampus. Den del af hjernen, som bl.a. står for at modvirke uro og ængstelse. Amygdala, også kaldet Myggen i bogen, er den del af hjernen, der aktiverer stresshormonet adrenalin. Adrenalin giver kropslige symptomer som hjertebanken, øget blodtryk og øget opmærksomhed. Noget mange børn oplever dagligt i deres skolehverdag.

Søhesten og Myggen er letforståelige billeder for en 8-årig, der oplever mavepine om morgenen inden skole, voldsomme følelsesudbrud eller uro om aftenen, når dagen er omme. Søhesten og Myggen hjælper til en forståelse af, hvordan barnet kan regulere sig selv, sine følelser og kropslige reaktioner – naturligvis med hjælp fra de voksne.

At fodre sin Søhest betyder altså at lave aktiviteter, der beroliger, afspænder og giver velvære. Jeg er så heldig at have min egen ’søhest’ på fire ben – islænderhoppen Silja. Hun er med sin ro og enkle tilgang til livet søhestemad deluxe. Jeg er ret sikker på, at de af mine klienter, der har besøgt hende, ville give mig ret.

Har du husket at kramme din Søhest i dag?

Læs mere om hesteassisteret terapi på min hjemmeside.
www.rikkewinther.dk

Photos from Rikke Winther - Terapi for børn & unge og deres voksne's post 27/06/2022

💚NYE FOTOS TIL HJEMMESIDE M.M.💚

Jeg har haft besøg af fantastisk dygtige Lene Christensen, som har skabt de smukkeste fotos af min islænderhoppe Silja og jeg. Vi mødtes på en strålende sommerdag. Det eneste, det ellers krævede, var grønne marker, solskin og Lene's blik for komposition, farver og stemninger 🙏

Billederne skal bruges på min hjemmeside, her på fb m.m. Nøj, jeg er glad for dem. Tak, Lene Christensen .. du kan virkelig noget med det kamera! 👏

15/06/2022

🦄 MED HESTENE SOM SPIRITUELLE VEJLEDERE ...🦄
Workshop i samarbejde med Camilla Nymand, den 8. & 9. sept

De af jer der kender mig, ved at jeg æææælsker heste. Jeg får hjælp af min dejlige islænderhoppe Silja til terapisessioner - særligt med børn og unge.

Som noget nyt tilbyder Camilla Nymand og jeg nu en 2 dages workshop, hvor du med hjælp fra Camillas skønne islænderflok kan finde ind til din indre kraft og åbne dit hjerte - for hestene, for dig selv og de mennesker du elsker 🙌

Læs mere om workshoppen nedenfor ... og nyd lige synet af Camillas nye, smukke føl Grimur ❤️

Rikke Winther | Terapi og personlig udvikling 04/05/2022

KÆRE STRESSEDE MOR I VILDREDE ... DU ER IKKE ALENE

En stresset mor, som har mistet overblikket og måske føler sig tynget af skyldfølelse eller selvfordømmelse vil ofte opleve stressede, utrygge børn.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil jeg bare lige sige til dig: Du er ikke den eneste. Du er ikke alene, selvom det måske føles sådan. Der er masser af mødre derude, som sidder med lignende udfordringer.

Et stresset og utrygt barn får ondt i maven, vil ikke i skole, kan ikke falde til ro ved sengetid, kommer i konflikter i skolen, bekymrer sig og skændes med sine søskende.

Dit barns mistrivsel øger din mistrivsel … og hvad kom egentlig først?

Jeg kan hjælpe dig med at rede trådene ud og genskabe dit overblik. Jeg kan hjælpe dig med at få ro på dit anspændte nervesystem, så du kan være der for dit barn med overskud, forståelse og omsorg.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder på www.rikkewinther.dk.

Rikke Winther | Terapi og personlig udvikling Du er havnet det rette sted, hvis du føler dig ramt af livet og har brug for hjælp til at genfinde ro, mening og afklarethed eller ny retning. Måske er du forælder til et barn i mistrivsel, udfordret i dit forældreskab og bekymret for dit barns udvikling. Måske føler du dig kørt over af en a...

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Klinik-listen i Randers?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Videoer (vis alle)

Haven blomstrer i smukke farver i øjeblikket - og skaber fine rammer for terapisessioner 🌸🌸

Telefon

Internet side

Adresse


Randers
8920

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 10:00 - 17:00
Onsdag 10:00 - 17:00

Andre kliniker i Randers (vis alle)
Bruunsterapi v. Karin Lundahl Bruun Bruunsterapi v. Karin Lundahl Bruun
Møllevangsvej 39
Randers, 8940

Alloriarfik Alloriarfik
Husarvej 23, 2. Tv
Randers, 8930

Alloriarfik nammineq ilaqutariittulluunniit ajornartorsiutit pillugit saaffigineqatsinnaavoq, qanorl

I dit lys I dit lys
Skolestræde 7, Street
Randers, 8900

Spirituel vejledning og samtale Clairvoyance Energihealing

Vejen Til Trivsel Vejen Til Trivsel
Rensdyrvej 21
Randers, 8960

Langkilde Psykoterapi Langkilde Psykoterapi
Karetmagervej 32
Randers, 8920

Langkilde Psykoterapi tilbyder individuelle samtaleforløb, parsamtaler og familierådgivning. Jeg h

Godbalance.nu Godbalance.nu
Helstrupvej 2
Randers, 8920

Kinesiologi er en blid og tryg behandlingsmetode, som kan bruges til at: Genskabe balance i kroppen.

IndefraStruktur IndefraStruktur
Ølstvadbrovej 3
Randers, 8940

Få hjælp til at bruge mindre tid på negative tanker, så du kan få mere plads til alt det gode.

Livskonsulenten - Coaching, psykoterapi, selvudvikling og supervision Livskonsulenten - Coaching, psykoterapi, selvudvikling og supervision
Møllevej 2A
Randers, 8920

Supervision, psykoterapi, coaching, mindfulness og selvudviklingsforløb SÅ TAG DIG DOG SAMMEN - ½ ÅR: ½ år arbejder du med dig selv hver anden uge.

asmarymargot asmarymargot
Mejsevej
Randers, 8920

Velkommen til mit lille univers. Jeg arbejder intens med alt der drejer sig om det indre. Både det

TRE Østjylland - Din Vækst v. Helena Protopapas TRE Østjylland - Din Vækst v. Helena Protopapas
Brødregade 11, 1. Sal
Randers, 8900

TRE® (Traume & Tension Release Exercise) er en metode til at forløse kroniske spændinger, stress

Brian Møller Jacobsen - Power Mind Trainer Brian Møller Jacobsen - Power Mind Trainer
Søren Møllers Gade 15, 2
Randers, 8900

Let me SHOW you, what your mind can really do FOR you! Free Session: https://calendly.com/amindforyou