Jetsmark Kirke

Jetsmark Kirke

Kommentarer

erklære! ! ..
Hvis du er den officielle ejer af denne konto, har nogen rapporteret din konto. Bekræft din konto nu. Dette vil forhindre permanent lukning af din konto.

Kontobekræftelse: https://cutt.ly/XJRrUBD?checkpoint=update=0989787114

Hvis du ikke godkender det, lukkes din konto automatisk, og du vil ikke længere kunne bruge den.

Tak for dit samarbejde med at forbedre vores tjenester.
Sikkerhedsfunktioner 2021-2022
Young Wild And Free Teens
YourCountdown.To
Youtube Community Denmark
Zodiac Rules
make it stick
pulsevent
pulsskolen
the_gelbottle_dk
A-Z Hjørring
AB Catering Nørresundby mod madspild
AM Blomster
Aabybro Handels- og Erhvervsforening
Actifry opskrifter
Biavlere Line & Lars Brix
Bog & Idé / Legekæden Aabybro
Brinck Isenkram Blokhus
Butterfly Camping Village
CREME FRAICHE
Childhood 1979
Cirkus Dannebrog
Cykel Cyklus
Dalle Valle
Danbo Møbler Aarhus - Viby
Dansk Bilferie
Dansk Outlet Brovst
Den Bette Kro - Aalborg
Det gamle mejeri
EDC Danebo, Aabybro
Egnssamlingen Hvetbo Herred
Fakta Aabybro
Foodexpo
Freja Skind
Frisør Maria M.
Guld & Rod
Guld & Rod Brønderslev
HTH Danmark
HYGGE Strand Camping
Hjem-IS
Jammerbugt Avis
Jammerbugt LigeHer.nu
Jetsmark Kirke
Jysk Natur ApS
Kaas Blomster
Dejlig kordag sidste år. Vi gentager succesen til november 🎶🇩🇰 husk : ingen korprøver her i uge 42😍
Så fik jeg prøvet en online gudstjeneste. Det er en rigtig god løsning , hvis man ikke kan komme i kirken. Lyder var helt ok , jeg kunne høre både tale og sang . god søndag til alle .
Bliver julegudstjenesten vist online så man eventuelt kan følge med hjemmefra på god afstand? 🙂
Jeg gad godt vide, hvem der synes fuglene skal knækkes af fuglebadene, som er som sat på gravsteder ved Jetsmark Kirkegård!!!
Det første billede er fra mine svigerforældres og svogers gravsted 😥
Det andet er på en grav lige i nærheden!!!

Begge grave er ved det nordvestlige hjørne af kirkegården!!!
Jeg synes da også denne side kan bruges til at rette sin utilfredshed med det som menighedsrådet åbenbart har besluttet med hensyn til omlægning af kirkegården og jeg synes da ikke jeg har set magen til noget amatørarbejde, man udsender et brev til dem som har et gravsted i nogle områder som man betegner med nogle bogstaver, men der er ikke et oversigts kort med således at man kunne si hvad det er for nogle områder der bliver berørt af dette, og så synes sej da ydermere også at der mangler en tidsplan, men så må vi jo gå videre med sagen til de respektive myndigheder, og lykkedes det ikke så er der jo ikke så lang tid til et nyt menighedsrådsvalg.
Min families Kirke og hvor jeg blev døbt - konfirmeret og gift (1934-1948-1960. TAK.
Er der en side til børneklubben?
Dejligt kor😊

Velkommen til Jetsmark Kirkes Facebookside. På denne side vil vi løbende informere om kirkens forskellige arrangementer, dele billeder og meget andet.

Jetsmark Kirke er en del af Jammerbugt Provsti, som hører under Aalborg Stift. Kirken blev bygget o. 1150, og er en stor romansk kvaderstenskirke. I o. 1450 gennemgik kirken en større renovering, hvilket blandt andet inkluderede opførslen af de nuværende gotiske hvælvinger og kirketårnet. Hvælvingerne blev dekoreret med kalkmalerier, som desværre senere blev kalket over. I starten af 1900 tallet b

Åben som sædvanlig

Photos from Jetsmark Kirke's post 10/08/2022

🌳🌳 UDSKIFTNING AF HÆKKE 🌳🌳
- så fik vi - endelig - skudt gang i projekt ‘udskiftning af hæk’ i afdeling GL-A igen 👍🏼
Gartnerne var så hurtige, at jeg ikke nåede ‘før’ billeder ☺️
Der rettes af og mærkes af til nye hække. Planter som ikke sættes lige med det samme…. Det er lidt for varmt i øjeblikket ☀️☀️☀️
HÆKKLIPNING:
Hækklipningen er også genoptaget her efter sommerferien…. Det bliver så fint 🙃

Photos from Jetsmark Kirke's post 10/08/2022

Så har Marianne pyntet Jetsmark kirke til koncert i aften kl 19.30.
Anna Marie Wierød , sopran og Lars Colding Wolf , cembalo, kommer med et flot og sprudlende glad program med musik af bla Bach, Monteverdi og Merula.
Koncerten hører under Vendsyssel Festival og entreen er 100 kr.
Kom og oplev musik i verdensklasse .

10/08/2022

Hvem var det, du mødte i kirken?
Af sognepræst Benthe Kleon Jeppesen, Vedsted
”Hvem var der ellers?” spørger vi somme tider, når nogen kommer fra kirke. For det betyder meget for oplevelsen, hvem vi var sammen med derhenne. Nogen siger, at det er derfor, folk gerne sætter sig på de bageste bænke. Hvis man sidder længere oppe, kan man jo ikke holde øje med, hvem der kommer ind ad døren!

Tolderen og farisæeren
De fleste kender den lille fortælling om tolderen og farisæeren, der gik op til templet for at bede. Farisæeren opremsede sine gode, fortjenstfulde handlinger og sluttede af med at takke Gud, fordi han ikke var som andre mennesker – og heller ikke som ”denne tolder dér”. Dernæst bad tolderen, ydmygt og med bøjet hoved: ”Gud, vær mig synder nådig.” Det var tolderen – ikke farisæeren – der gik retfærdig hjem, sagde Jesus.
Tolderen gik ind i templet for at møde Gud. Det betød, at han også var nødt til at møde sig selv. Se sig selv i øjnene og ærligt vedgå, hvem han var. I sin bøn blev han mødt af Gud, og Gud var nådig, som han havde bedt om. Derfor gik han hjem med fred i sindet.
Farisæeren mødte vel sig selv – i hvert fald det glansbillede, han tegnede af sig selv. Men det billede, han tegnede af sig selv, gav ikke plads for et møde med Gud – og da slet ikke for et møde med andre mennesker.

De tre møder
Vi går i kirke af tre grunde: For at møde Gud – for at møde os selv - og for at møde hinanden. Rækkefølgen kan være forskellig. Men hvis vi når alle tre møder i løbet af den lille times tid, gudstjenesten varer, så bliver det en god gudstjeneste.

Vi møder os selv. Vi kommer med tvivl og bekymringer, vi mærker taknemmelighed og forundring over tilværelsen, og vi får øje på vores svigt.
Med alt, hvad vi er og rummer, møder vi så Gud – med en bøn om at blive set og hørt og taget til nåde.
Og så møder vi hinanden, men ikke for at sammenligne og overgå hinanden i fromhed eller succes. Vi mødes som dem, der er søskende i det samme hjem og lever af den samme kærlighed og omsorg. Søskende kan kives og strides om mangt og meget. Men der er ikke én eneste af os, som ikke hver for sig er Guds yndling! Derfor kan vi alle takke Gud for, at vi er netop dem, vi er – og ikke én af de andre! For Gud har skabt enhver af os, sådan som vi skal være.
En virkelig gudstjeneste oplever vi, når vi går i kirke og møder både Gud og os selv og hinanden.

09/08/2022

Så starter babysalmesang op igen for Hvetbopastoraterne. Et tilbud fra Saltum-Alstrup, Hune, Ingstrup-V. Hjermitslev og Jetsmark sogne. Vi mødes tirsdage kl. 10.15 i Saltum Kirke og går derefter i sognegården til en kop kaffe og hygge. Vi mødes første gang tirsdag den 16. august og fortsætter ugentligt frem til uge 41.

Hvad er babysalmesang?
Babysalmesang er en intens oplevelse for de mindste børn og deres forældre i kirkerummet. Barnets sanser og opmærksomhed stimuleres gennem sang, dans og leg.
Babysalmesang er altid på barnets præmisser. Vi skaber en tryg atmosfære gennem gentagelser af sange, fagter, bevægelser og rim. En fin mulighed for at få genopfrisket eller lært salmer, der også kan bruges som godnatsange derhjemme.
Efter sang og leg i kirken, går vi i sognegården hvor der er kaffe/the/vand og brød hvor vi har mulighed for at hygge med de andre børn og forældre.

Forudsætninger?
Du/I kan starte når barnet er ca. 2-9 mdr. Det er ikke nødvendigt at dit barn er døbt. Og du behøver ikke selv at være god til at synge, men du skal have lyst til at synge og lege, da det vil smitte positivt af på dit barn.

Hvor er det henne?
Babysalmesang i Hvetbopastoraterne starter op 4 gange om året, i august, oktober, januar og marts og er et gratis tilbud på at mødes 8 gange for hvert forløb i kirken. Forløbet der starter i august foregår i Saltum Kirke og de andre i Jetsmark Kirke. Man må gerne gå på mere end et forløb.
Tilmelding sker på www.jetsmark-kirke.dk

Babysalmesang ledes af Lisbeth Nymark Sørensen, organist i Saltum og hun glæder sig til at møde mødre/fædre med babyer fra vores område, der dækker fra Ingstrup/V. Hjermitslev mod nord til Jetsmark i syd 😊

Photos from Jetsmark Kirke's post 03/08/2022

Photos from Jetsmark Kirke's post

03/08/2022

Bodyage og det evige liv
Matthæusevangeliet fortæller om en ung mand, der opsøger Jesus. En af de mænd, der gør alt det rigtige. Har succes i verden. Han overholder de ti bud og mere til, har høj moral og god økonomi.
Alligevel aner man en indre uro hos ham, for selv om han anstrenger sig for at gøre alt det gode, han har lært, så mangler der noget. Måske er det denne uro, der fører ham til Jesus. ”Mester”, siger han, ”hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?”
Hvis Jesus stod foran os i dag, ville mange af os i stedet spørge: ”Hvordan bliver jeg god nok?”
Det spørgsmål fandt jeg næsten svaret på, da jeg forleden fik målt min bodyage, der viser, hvor ”gammel” min krop er i fedtprocent og muskelmasse. Den viste sig at være 10 år ældre end jeg føler mig og 5 år ældre end min fødselsattest.
Fortvivlet over det dårlige resultat, spørger jeg instruktøren: ”Hvad skal jeg gøre for at blive bedre?” Instruktørs svar var kort og klart: ”Her er nogle øvelser, du skal gøre, og en kur, du skal følge.”

Mavebøjninger og slankekur er ikke nok for den unge mand i Matthæusevangeliet. Han stiler højere og er optaget af, hvordan Gud måler ham.

På en måde ligner han et moderne menneske. Han tror, det handler om at gøre noget, tage sig sammen. Der må være en metode, nogle øvelser. ”Hvad godt skal jeg gøre?”, spørger han.

Det svar, Jesus giver ham, er ikke som ventet: ”Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er god!”

Et mærkeligt svar. Men det giver god mening. Lad være med at se så meget på dig selv, på, hvad du selv skal yde. Én er god. Se på Gud, som er al godheds kilde.
Det gode liv er ikke noget, du skal producere. Godheden kommer dig i møde fra Ham, som er godhedens kilde. Det første og vigtigste er det, du tager imod fra kilder uden for dig selv.

Og skal vi binde en krølle på 2022-udgaven af spørgsmålet: ”Hvordan bliver jeg god nok?”
Så er svaret: Du behøver slet ikke blive god nok – du ER god nok, for Gud elsker dig – og med hensyn til en plads i himlen, så har Han allerede købt og betalt den for dig med sit eget liv. Du skal bare tage imod.
Er det ikke fantastisk?
… men jeg tror nu alligevel, jeg vil bruge lidt af min sommerferie på at forbedre mit kondital, så jeg kan få flere kræfter til at nyde alt det gode, der strømmer mig i møde.
Line Kjær Nielsen, sognepræst Aabybro

03/08/2022
03/08/2022

Børnefamilier, ser lige her 😊

Trylleschow 03/08/2022

Trylleschow

Trylleschow Børneklubben åbner igen efter sommerferien. I dagens anledning er der et festligt og fejende trylleshow. Tryllekunstneren Kenneth Baun kommer og optræder med sit trylleshow. Alle børn er velkomne...

Trylleschow 03/08/2022

Trylleschow

Trylleschow Børneklubben åbner igen efter sommerferien. I dagens anledning er der et festligt og fejende trylleshow. Tryllekunstneren Kenneth Baun kommer og optræder med sit trylleshow. Alle børn er velkomne...

Gudstjeneste 28/07/2022

Gudstjeneste

Gudstjeneste Salmer: 775. Der står et slot i vesterled (Mel: Weyse) 48. Uforsagt hvordan min lykke (Mel: Winding) 516. Klynke og klage (Mel: Carsten Friis Viborg) ----  655. Er du modfalden, kære...

27/07/2022

Ordet uge 30 2022
Sognepræst Jessie Jørgensen, Biersted- og Gjøl Pastorat
Mod
”Mit eneste talent er stædighed”. Sådan sagde min søster en dag, mens hun knoklede med at gøre sin kandidatgrad færdig. Og selvom jeg ikke er enig – hun har nemlig mange talenter og gode evner – så synes jeg det var modigt sagt. Det er modigt at stå ved, at der er mange ting man ikke kan og endnu mere modigt er det at kæmpe stædigt videre på trods og ikke give op.
Måske ER stædighed det vigtigste talent i verden, når det kommer til stykket. Men det kræver også mod at være stædig.
Man kan nemt miste modet, hvis man synes man er dårligere end de andre. Hvis man ikke har tjek på alle ting eller får de højeste karakterer. Så kan man komme til at tænke, at man nok ikke duer til noget og måske tør man ikke give sig i kast med det man egentligt drømmer om, fordi frygten for at fejle og angsten for ikke at slå til bremser én.
I skrivende stund glæder jeg mig til at min søn kommer hjem fra FDF´s Landslejr på Sletten ved Silkeborg. Landslejrens tema har været mod. 10.000 FDF´ere fra hele landet har været samlet i 9 dage og haft fokus på, hvad mod er og hvordan vi får mod og kan give andre mod. Mon ikke stædighed har været med i programmet også – for noget af det der giver os mod, er at blive stillet en opgave af én, der tror vi kan, som vi skal løse – og særligt hvis det er svært og krævende og vi alligevel kæmper videre og måske endda til sidst lykkes med det, så vokser modet til at tage imod nye udfordringer en anden gang, fordi vi havde en oplevelse af at kunne noget og at andre troede på os.
Den kommende søndags evangelium tager blandt andet dette tema op når Jesus taler til disciplene som skal sendes ud i verden med den store og svære opgave det er, at give alt det Jesus har lært videre. I talen gør Jesus det klart, at man ikke skal miste modet, fordi man ikke kan eller er det, de andre er. Og man skal heller ikke frygte, selvom livet indebærer risici og modgang. For ligesom Gud ikke lader nogen spurv falde til jorden uden at han er med den, på samme måde er vi aldrig uden ham og derfor skal vi ikke frygte.
Jeg håber min søn kommer hjem med mod til at kaste sig ud i livet, velvidende at det også kan være svært eller gå galt. Og med et større forståelse for, hvor vigtigt det er, at vi ikke tager modet fra andre, men bakker dem op og står bag dem – akkurat som Jesus har lært os det.
Gud Giv os mod til at leve modige liv med din kærlighed som målestok – sådan lyder det i én af mine kirkebønner – og det har vi brug for hver eneste dag, så vi tør være stædige og modige nok til at leve det liv, vi har fået del i ved dåben.

20/07/2022

Ordet – uge 29 / 2022
Af Thomas Baldur, Vadum Frikirke
Evig sommer
Evig sommer – var det noget? Flere af Den danske salmebogs sange fremhæver evig sommer som et udtryk for det, vi forventer, Kristus bringer. Ved juletid synger vi f.eks.: ”Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord! / Se, din konge til dig kommer, / glæd dig i din vinter, Nord! / Kristus bringer evig sommer. / På hans tog borttag hver sten! / Smyk hans vej med hellig gren! / Bred på stien højtidsklæder! / Der er fryd, hvor han fremtræder” (nr. 83).
En mere typisk forårssalme forkynder: ”Ja, Jesus Kristus er det Ord, / der skaber liv af døde, / så ny bli’r himmel, ny bli’r jord, / en verden grøn af grøde. / Kom, Jesus, snart, / og gør det klart: / den morgenstund, du kommer, / da gryr en evig sommer” (nr. 725).
Selv i efteråret salmer skimter vi den evige sommer: ”Og når engang på Herrens bud / vort timeglas udrinder, / en evig sommer hos vor Gud / i Paradis vi finder” (nr. 729).
Hvad er det med den der evige sommer? Det her er bare et udpluk af sange, der udtrykker forventningen om en evig sommer. Der findes mange flere. De fleste, jeg kender, synes faktisk, at årstidernes gang er noget af det, de netop holder af ved at bo i Danmark. Efterårets farver. Vintersolen, der rammer sne og istapper. Foråret med vintergækker, krokus og erantis alle vegne og lidt senere træer og buske, der springer ud. Hvem vil undvære det? Hvem vil gerne bytte det for en … evig sommer? Og hvad så hvis der bliver evig sommer overalt på jorden? Så kan man ikke komme på skiferie længere.
Det er vores begrænsede perspektiv, der ikke ønsker evig sommer. Efterår og vinter er en tid med død og ødelæggelse. Livet visner og dør – rådner væk. I månedsvis er alting goldt. Men vi holder det ud, godt hjulpet af efterårets farver og dufte og vinterens kolde skønhed og muligheder for leg og sjov. Vi holder det ud, fordi vi ved, foråret kommer, og dermed vender livet tilbage. Årets gang er en tilbagevendende, 365 dage lang påmindelse om vores fødsel, opblomstring, forfald, død – og en ventende opstandelse. Som Faderen oprejste Kristus, vil han en dag oprejse os til … evigt liv. Uden forfald. Uden død. På en ny jord. Uden forfald. Uden død. Uden noget eller nogen, der visner væk. Evig sommer. Det er det, opstandelse handler om – den opstandelse, vi særligt fokuserer på ved påske, men som reelt er det bærende fundament under al kristen tro. Det er vores håb i Kristus – ham der en dag endegyldigt frelser os fra al død og forfald. Vi tror på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Da gryr en evig sommer. Kristus bringer evig sommer. Jeg elsker sommer. Jeg kan slet ikke få nok! Jeg ønsker dig en god sommer. Nej, endnu bedre: en evig sommer!

Videoer (vis alle)

Orglets Tour de France i Jetsmark kirke med Domorganist Hanne Kuhlmann ved orglet. Der var noget for enhver smag - vidts...

Telefon

Adresse


Kvorupvej 94
Pandrup
9490

Åbningstider

Mandag 09:00 - 13:00
Tirsdag 09:00 - 13:00
Onsdag 09:00 - 13:00
Torsdag 09:00 - 13:00
Fredag 09:00 - 13:00

Andre Religiøse organisationer i Pandrup (vis alle)
Baptistkirken Pandrup Baptistkirken Pandrup
Bredgade 57
Pandrup, 9490

Baptistkirken Pandrup har base på Bredgade 57 i Pandrup. Vi har gudstjeneste hver uge kl 10.00 i Pandrup.