Dorthe Irvold - Yoga for alle

Dorthe Irvold - Yoga for alle

Kommentarer

Kære Dorthe
Jeg møder ind til dagens yoga time efter en 12 timers arbejdsdag, presset af møde der trak ud, med mange løse ender. Jeg når lige lidt aftensmad, inden jeg kl 18.57 finder min PC frem, siger til min kone, at jeg sikkert ikke får noget ud af dagens yoga, da jeg tror jeg ikke kan finde den nødvendige ro…. Men hva’ sker der, DU tager kontrol, guider og vejleder ned i tempo og ind i roen, instruerer fantastisk fra stilling til stilling og lige pludseligt, er der gået en time, pulsen er faldet, dagens arbejde fylder intet, roen har taget over, I LOVE IT, tusinde tak for dagens yoga klasse, du er en stjerne!

Yoga for alle - energi til krop og sind: Hvis du søger en yogalærer på Sydsjælland, der kan undervise begyndere/øvede, mænd/kvinder, unge/ældre, så kan jeg hjælpe.

Jeg er uddannet yogalærer og fitnessinstruktør og elsker at dele yoga med andre. Jeg er certificeret yogalærer med mere end 100 timers uddannelse ved Kirstine Stenvad i klassisk Hatha inklusive anatomi, åndedræt, meditation & afspænding samt yogaens filosofi & historie. Jeg underviser 60-90 minutters yoga-klasser med fokus på at skabe energi til krop og sind og samtidig hjælpe med modifikationer o

Åben som sædvanlig

20/04/2022

"Sommeryoga - for alle" i det hyggelige Kulturhus i Præstø.
Vi starter den 24. maj kl. 9-10.30 og kører på hver tirsdag morgen indtil den 21. juni. Er vejret til det, så er der ingen, der holder dig tilbage fra at hoppe en tur i vandet efter yoga eller måske drysse ind til en kop formiddagskaffe på havnen eller den nye café i Adelgade.

De fleste vil vide, at når jeg siger "for alle", så passer det! Vi laver yoga, der tilpasses alle former, årgange, køn, hårfarver og benlængder.

Der er plads til at grine med hinanden, til at snakke lidt om have og ferie og sommetider det, der går dybere, og vi kan også være stille sammen, når et helt hold fordyber sig i yogaen og meditation.

Så overvej lige en gang, om ikke det er nu, du skal prøve yoga af på et overskueligt sommeryoga-forløb.

Arrangør er FOF Sydøst - og jeg styrer klangskålen

10/04/2022

Det er tid til at indstille dine lokale idrætsildsjæle til idrætspriser - så få lige indstillet den der løbetræner, der bare står der hver uge, eller fodboldtræneren som får dit barn til at stråle… Det GLÆDER og VARMER de frivillige sportshjerter så utrolig meget❤️

09/04/2022

En hel, lækker weekend med dans og bevægelse - i den smukke dojo midt i skoven.
#Højskolekannoget

22/03/2022

Der findes en teori om, at Pantheon i smukke, vidunderlige Rom, er bygget som et kæmpe solur, der viser forårs- og efterårsjævndøgn:

“Når solens stråler kl. 12 middag ved forårs- og efterårsjævndøgn med et 48 graders vinkelindfald gennem hullet i kuplen rammer gitteråbningen over indgangen til Pantheon, så skinner den magisk ud på gulvet i den søjlebårne nordvendte forhal til Pantheon.”

Jeg har lige været der omkring forårsjævndøgn, men sammen med flere tusinde andre var det en anelse svært at komme til.

Til gengæld har vi fejret forårsjævndøgn til yoga i denne uge med masser af solhilsner - og hvor er jeg kæmpefan af en sød yogi på 86 år, der ligesom alle de andre, lige snuppede 12 SN i træk. Waowww… Det er sejt, ikke?

17/02/2022

Når en sød yogi synes, at yogalæreren har talt sig hæs - og kommer med en hjemmestrikket halsedisse, så bliver jeg jo vældig rørt.
#Takforomsorg #Jajegtalermeget

07/02/2022

26.-27. marts: Hils foråret velkommen med yoga, cirkel, ayurveda-inspireret vegetarisk mad og nordsjællandsk natur *****************************************************
Hvem kan være med?
Det kan DU! Alle med en krop kan dyrke yoga – der er ingen krav om nogle særlige forudsætninger. Mød op med et åbent sind og lysten til at møde nye mennesker, og lad dig inspirere til den nye start, som foråret bebuder.

Læs mere om det fedeste forårsprogram, hyggelig indkvartering og hjemmelavet, sund mad og tilmeld dig straks på:
http://yoga.irvold.dk/index.php/gilleleje-foraarsretreat-2022/

31/01/2022

Søndag den 6. marts 2022 - Vær med til Online Yoga Live – En hel dag med sundhed, bevægelse og (selv)kærlighed
***********************************************************************
I løbet af dagen vil vi lave forskellige former for yoga, pranayama (åndedrætsteknikker) og meditation. Vi skal også sidde i cirkel (online), hvor vi skal udforske emnet tillid. Tillid til andre og til mavefornemmelsen og de signaler, der kommer fra hjertet.

Inden dagen modtager du nemme og sunde idéer til vegetarisk Ayurveda-inspireret mad, snacks og drikkevarer, som du kan vælge at tilberede på forhånd og spise i pauserne mellem modulerne.

Det hele foregår online, så du kan deltage i al bekvemmelighed på yogamåtten hjemme i din egen stue. Hvis du af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at deltage i hele programmet, har vi valgt at inddele dagen i moduler. Du kan derfor tilmelde dig hele dagen samlet, eller du kan vælge et eller flere moduler.

Priser:
********
Hele dagen (alle 4 moduler) – 300 kr.
EARLY BIRD RABAT: Hvis du tilmelder dig alle 4 moduler inden 20. februar, så er der 50 kr. rabat, dvs prisen for hele dagen er 250 kr.

3 valgfrie moduler – 250 kr.
2 valgfrie moduler – 175 kr.
1 valgfrit modul – 100 kr.

Tilmelding:
*************
Send en mail til [email protected], hvori du angiver, om du ønsker at deltage hele dagen, eller hvilke moduler du ønsker at deltage i. Betaling via MobilePay 108 168.

Hvad er inkluderet:
**********************
Yogaklasser, meditation, pranayama og en cirkel, i alt 8 timers aktiviteter i løbet af dagen.
Nemme og sunde idéer til vegetarisk Ayurveda-inspireret mad, snacks og drikkevarer, som du selv kan tilberede.

Herunder finder du mere info om dagens indhold i de forskellige moduler. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os f.eks. på Messenger, hvis du har spørgsmål.

Vi håber, du har lyst til at bruge søndag den 6. marts online sammen med os.

Kærlig hilsen
Dorthe & Catja

Morgenmodul:
***************
7.15-7.45 Morgenmeditation og pranayama v. Catja
Start dagen med yogiske åndedrætsøvelser, der giver dig energi og skaber balance i krop og sind efterfulgt af 10-15 minutters meditation. Der er efterhånden mange studier, der har vist den gavnlige effekt af en regelmæssig meditationspraksis, fx nedsat angst og stress, øget fokus og kreativitet, færre kroniske smerter, større livsglæde mv.

8.00-9.30 Godmorgen vinterkrop – blid yoga v. Dorthe
Måske er du stadig i pyjamas? Sørg i hvert fald for at have noget behageligt tøj på, når vi med blide stræk og yoga-asanas sætter gang i kroppen og tager os tid til at få vækket nakke, skuldre, ryg, lænd og hofter.

Formiddagsmodul:
********************
10.30-12.00 Tillid: Lyt til dit hjerte og din mavefornemmelse - Cirkel for alle v. Catja
Af og til kan det være svært at lytte til og stole på intuitionen eller mavefornemmelsen. De fleste af os kender nok til at have ladet vores handlinger styre af, hvad andre mener eller tænker, selv om vi inderst inde måske havde en lille stemme, der sagde noget andet. Måske havde vi brug for anerkendelse fra andre, måske ville vi gerne være en del af et fællesskab. Nogle gange dømmer vi måske vores medmennesker på baggrund af noget, som andre mennesker har gjort mod os i fortiden.
I denne cirkel skal vi beskæftige os med emnet tillid og reflektere over, hvad der forhindrer os i at stole på os selv og andre. Vi vil lytte til vores hjerter og til vores mavefornemmelse, som hvisker til os og guider os til at leve vores liv med større autenticitet og mere glæde. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved vores beslutninger eller føle os paralyserede af frygt, vil vi forsøge at have tillid til, at alle vore behov kan og vil blive dækket. Vi vil erstatte had og fordømmelse med kærlighed, vel vidende at når et andet menneske trigger os, er det fordi vi i det menneske ser afspejlet, det der gør ondt inden i os selv, det der har brug for at hele med tilgivelse og medfølelse.
Når vi sidder i cirklen, er alt dette muligt – også når det foregår online. Når vi er modige, sårbare og tør åbne vores hjerter for hinanden, finder vi vores egen indre styrke.
Hvad er en cirkel?
Det, at sidde i cirkel er ikke noget nyt fænomen. For vores forfædre og -mødre var det naturligt at mødes i cirkel. De mødtes i cirkel omkring bålet og drøftede vigtige spørgsmål, fortalte historier, sang og dansede. I dag har cirklen fået en revival, og der kommer stadig flere og flere cirkler i form af fx kvindecirkler eller mandecirkler. I cirklen skaber vi et rum, hvor hver enkelt deltager kan være sig selv, præcis som hun eller han er. En kærligt rum, hvor den enkelte kan blive set, hørt og værdsat, hvor der er plads til at dele sin visdom og sine erfaringer uden at være bange for at blive kritiseret eller udskammet. Alle kan deltage, uanset alder, trosretning, hudfarve, seksuel overbevisning eller baggrund. I cirklen mødes vi for sammen at skabe et trygt og kærligt rum, hvor vi hver især kan udfolde vores unikke skønhed og forbinde os med os selv og med andre. Cirklen er et helligt rum, hvor du kan genfinde din indre kraft og føle dig forbundet med dig selv og med livet på en helt anden måde. Der vil være guidede meditationer, ritualer og ceremonier, bevægelse, dans, dagbogsskrivning, udveksling af tanker, erfaringer eller oplevelser.
Mød op med et åbent sind.

12.00-12.30 Vi hilser det kommende forårsjævndøgn velkommen v. Dorthe
- og lader kroppen gå i flow med et sæt (ikke 108) solhilsner. Du bliver selvfølgelig guidet hele vejen igennem.

Eftermiddagsmodul:
*********************
14.00-15.15 Helt Twisted yoga v. Dorthe
Tilbage på yogamåtten laver vi nogle superlækre twists, der blødgør kroppen og forbedrer cirkulationen, kan styrke organernes detox-evner og for mange giver en følelse af afslappet velvære – på trods af at kroppen måske kommer ud i nogle rotationer, den ikke er i så ofte.

15.30-16.15 Giv plads til den kreative, kærlige energi - Yoga Nidra v. Catja
Yoga Nidra betyder yogiens søvn. Det er en slags guidet meditation, hvor du bliver guidet ind i en tilstand af bevidst dyb søvn. Kroppen og sindet hviler, mens bevidstheden forbliver aktiv. Formålet med Yoga Nidra er at vække det uendelige potentiale, som hviler i dig. I denne tilstand er det fx muligt at arbejde med intentioner. Intentionen fungerer som et frø, der s*s dybt i underbevidstheden. Vores intention for denne seance er: Jeg frigiver alle minder og trossystemer på celleniveau, der er baseret på kritik, fordømmelse, skam og frygt for at give plads til, at min kreative, kærlige energi kan trives.

Aftenmodul:
*************
19.00-19.30 Glad ryg og åbent hjerte – stolestræk v. Dorthe
Inden vi runder af på yogamåtten, tager vi lige en gang stole-yoga fra en køkkenstol eller skammel, hvor alle, der bruger tid foran computeren ved et skrivebord eller bøjet over sysler, kan få inspiration til at rette ryggen og møde verden med åbent hjerte.

19.30-21.00 Selvkærlig og hjerteåbnende restorativ yoga v. Catja
I restorativ yoga bruger vi tæpper, puder, pøller mv. til at støtte kroppen i en yogastilling. Kroppen støttes til at ligge så komfortabelt som muligt, så den kan slappe fuldstændig af. Vi ligger i samme stilling i længere tid, nogle gange op til 20 minutter, for at give nervesystemet tid til at falde helt til ro. Dette giver kroppen de bedste betingelser for at hele og genopbygge.

Yoga for alle - energi til krop og sind

Yoga er for alle, og hvis I har brug for en yogalærer, der kan undervise begyndere og øvede, mænd og kvinder, unge og ældre, så kan jeg hjælpe.

Jeg er certificeret yogalærer med mere end 100 timers uddannelse ved Kirstine Stenvad i klassisk Hatha inklusive anatomi, åndedræt, meditation & afspænding samt yogaens filosofi & historie.

Jeg underviser 60-90 minutters yoga-klasser med fokus på at skabe energi til krop og sind og samtidig hjælpe med modifikationer og alternativer, så alle få størst mulig gavn af yogaen udfra det, man kommer med.

Undervisningserfaring fra lokale yoga-studier og fitnesscentre, samt pop-up klasser med særlige temaer som fx “Yoga - mest for mænd”, “Smidighed og styrke” eller “Morgenyoga - kom godt i gang”.

Videoer (vis alle)

Online yoga for alle
Guide til 108 solhilsner
Dronegrafen

Produkter

Yoga for alle - 60-90 minutters yogaklasser med fokus på at skabe energi til krop og sind og samtidig hjælpe med modifikationer og alternativer, så alle får størst mulig gavn af yogaen udfra det, man kommer med.

Telefon

Internet side

Adresse


Dybsø Fjordbanke
Lundby
4750

Andre fitnesscentre i Lundby (vis alle)
Lundby Budo Klub Lundby Budo Klub
Tinghøjvej 4A
Lundby, 4760

Lundby Budo Klub er en ju-jitsu klub, hvor der både sker en masse spændende, seriøse og ikke mindst sjove ting.

Køng Bmx Bane Køng Bmx Bane
Lundby, 4750

Lundby Kultur- & Familiefestival Lundby Kultur- & Familiefestival
Sværdborgvej 7
Lundby, 4750

Lundby Kultur- og Familiefestival vil skabe endnu mere synlighed om alle de gode aktiviteter der er i hele området.