Psykolog Pernille Ianev

Psykoterapi hos Psykolog Pernille Ianev. Terapi, parterapi, Somatic Experiencing, Hypnoterapi. Infomation om kommende kurser, grupper og begivenheder.

Psykolog, Psykoterapeut, Somatic Experiencing

Jeg har arbejdet fuld tid som psykoterapeut/psykolog siden 1992 og har haft klinik både i København, Colorado (USA) og i Indien. Udover private klienter, har jeg også undervist i psykoterapi i flere sammenhænge. Gennem årene har jeg været i berøring med mange forskellige klienter og mange problemstillinger, fra den lette til den tunge ende. Jeg lærer til stadighed utrolig meget om psykologi, terapi og selvudvikling gennem mit arbejde. Jeg er taknemmelig for alle de mennesker, som har åbnet sig overfor mig og betroet svære ting til mig. Det er mig en glæde at kunne hjælpe og støtte et stykke af den vej et menneske går mod et bedre og rigere liv. Siden 1988 har min største interesse været selvudvikling og psykologi. Fra 1990-1994 har jeg opholdt mig en del i Indien for intensivt at deltage i meditationer og selvudviklingskurser. For mig er det yderst vigtigt at en terapeut har oplevet klient rollen og har arbejdet gennem mange af sine egne problemstillinger. Dette mener jeg, gør mig mere i stand til at være effektiv, til stede, rummelig og bevidst i rollen som psykoterapeut/psykolog. Det kendskab jeg har til terapi og psykologi, har jeg derfor både fra mine egne oplevelser og fra mine studier. Viden og teori samt direkte kendskab til den menneskelige psyke kan gå hånd i hånd. Når jeg sidder overfor en klient, har jeg den opfattelse, at vi som mennesker har mange af de samme problemstillinger at arbejde med. Jeg ser ikke mig selv som en ekspert eller en person, som er bedre end min klient. Den rejse mine klienter tager gennem deres indre, er også min egen rejse. Min egen indre rejse har også været en rejse på det ydre plan og jeg har lært meget af at bo i udlandet, i Irland, Indien og USA. Da jeg boede i USA havde jeg egen praksis som psykoterapeut og uddannede mig samtidig til psykolog på Lesley University. Uddannelsen lagde meget vægt på ’self as instrument’ princippet, som betyder, at en god psykolog er i stand til at reflektere over og arbejde på sine egne problemstillinger. Den teoretiske ramme for psykolog uddannelsen på Lesley University er humanistisk og multikulturel, dvs. at klienten er i centrum og psykologen er opmærksom på kulturelle forskelle hos klienterne. I 2002 flyttede jeg tilbage til København for at være tæt på min familie og fordi jeg efter mange år i udlandet længtes hjem til en kultur og et sprog, som jeg kender. De mange år i udlandet har lært mig meget om andre mennesker og om det at leve i en fremmed kultur. Jeg har også lært meget om mig selv og om at den, jeg tror jeg er, kan ændre sig hele tiden. Udover arbejdet i min egen praksis, har jeg arbejdet som psykolog med flygtninge på Tværkulturel Rådgivning og på RCT, et center for rehabilitering af torturoverlevere. Jeg har undervist på Hypnoseskolen i København, www.hypnoseskolen.dk. Og på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, hvor jeg blandt andet udførte konsulentopgaver for Røde Kors. Jeg har siden 2007 undervist regelmæssigt i Oslo og startede mit eget institut ‘Institut for integreret hypnoterapi’ i 2008, hvor jeg tilbyder kurser og uddannelse i psykologi og psykoterapi. Jeg synes det er spændende og berigende at kunne dele min viden og erfaring med andre terapeuter. Jeg er for tiden i gang med at skrive en bog til psykologer og psykoterapeuter, som handler om det at have klinisk praksis. I min fritid dyrker jeg karate, hvilket jeg har gjort i over 20 år. Jeg sætter pris på at bruge min krop sammen med den særlige opmærksomhed, som vi udvikler gennem vores karate praksis. Jeg dyrker også NIA, som er en dans og kampsportsform, som er udviklet i USA, samt Bikram Yoga. Siden 2003 deltager jeg i en David Deida inspireret kvindegruppe 2 gange om måneden, hvor vi skiftes til at tage lederskab i gruppen. Gruppens fokus var at mærke kroppen og følelserne i samspillet med andre kvinder. Jeg har siden 2001 været deltager, elev og gruppeleder på en proces, der hedder er Path of Love i Tyskland. Path of Love er en gruppeproces, hvor man gennem intense psykologiske og spirituelle øvelser kommer i kontakt med sig selv og det man længes efter i livet. Læs mere på www.pathoflove.net

Åben som sædvanlig

[03/21/18]   Psykoterapi for voksne børn af alkoholikere
I Danmark er det desværre et udbredt problem, at børn vokser op med, at en eller begge forældre er alkoholikere. Konsekvenserne følger dig fra barndom til voksenalder og kan påvirke dig på mange måder. Hvis du oplever følgende symptomer, har dine forældres alkoholforbrug og alkoholmisbrug påvirket dig negativt.
Symptomer:
Du har mistillid til autoriteter-�Lavt selvværd�-Perfektionisme-�Føler dig som offer�-Vil have kontrol-�Det er svært at mærke dine behov�-Parforholdsproblemer�-Ensomhed�-Påtager dig hjælper rolle�-Konfliktsky-�Føler dig anderledes eller udenfor�-Du søger anerkendelse�-Angst for at blive afvist-�Uro og angst.
Voksne børn af alkoholikere opsøger psykoterapi, fordi de har oplevet en barndom med usikkerhed, angst, utryghed og svigt. Dette kan give sig udtryk i mange problemer som voksne. Fundamentet for hvordan du fungerer som voksen afhænger af, hvordan du blev behandlet som barn. Som barn af alkoholikere vidste du aldrig hvad du kunne forvente og levede med usikkerhed. Derfor kan det være svært og det er s at stole på andre som voksen. Som barn oplevede du måske at far var i godt humør og havde gaver med hjem. Andre gange kom han fuld hjem i dårligt humør og ville ikke forstyrres. Der var skænderier mellem de voksne og trusler om skilsmisse. Som barn opfangede du alle de signaler, der lå i luften og blev god til at aflæse mennesker og situationer. Dette var en måde at søge sikkerhed på fordi et barn har brug for tryghed og sikkerhed. Hvis mor og far ikke er trygge voksne, vil barnet opleve angst og usikkerhed. Barnet lærer også at have mere opmærksomhed på andre end på sig selv. Dette kan skabe store problemer senere i livet og føre til problemer i parforhold.
Når far eller mor skælder ud, er fulde eller er voldelige, må barnet gemme sig indtil faren er drevet over. Barnet lærer at overleve og bliver en lille voksen, som må trives i kaos, svigt og usikkerhed. Indeni føler barnet sig ofte ensom, forladt, anderledes og isoleret. Der er ingen at snakke med og det er forbudt at snakke om det, der sker derhjemme. Alkoholiker familier isolerer sig ofte fra omgivelserne, så ingen opdager hvor galt det står til i hjemmet eller de finder sammen med andre mennesker, der har alkohol problemer. For barnet overleves barndommen overleves ved at være ansvarlig og hjælpe forældrene på flere forskellige måder.
Psykoterapien med voksne børn af alkoholikere starter med en bevidstgørelse af, hvordan dine forældres alkoholproblemer har påvirket dig som barn. Du begynder at forstå, at det du troede var normalt, ikke var det. Gennem psykoterapien lærer du at håndtere de følelser du har og du får bearbejdet de svære oplevelser, som du har haft. Følelser af sorg, svigt, vrede og usikkerhed kommer op til overfladen og giver slip. Gennem psykoterapien lærer du at mærke dig selv bedre og mærke dine behov. Du giver slip på de steder, hvor du har taget for meget ansvar for andre og du giver slip på selvkritikken. I psykoterapien med voksne børn af alkoholikere kombinerer jeg flere teknikker afhængigt af dit behov.

[03/14/18]   Jeg holder kursus i Bergen i April

[03/05/18]   Ondt i livet

Flere og flere danskere har svært ved at følge med i en stresset hverdag med alt for mange krav og valg. Der er ikke timer nok på døgnet til at nå alt det vi vil og samtidig holde fast i os selv. Vi har ikke overskud til det hele, men forsøger at løbe stærkere og stærkere indtil vi en dag knækker under presset.
Presset kan være stress på arbejdspladsen: lange dage, alt for meget at lave, højt tempo og en dårlig chef.
Men det kan i høj grad også være familiemæssige problemer: skilsmisser, dårlige parforhold, skænderier, uoverenstemmelser, dele børn, sygdom, dødsfald og alkoholiserede forældre.
De første symptomer på stress er ofte søvn problemer og tristhed. Senere kommer negative tanker, angst, diffuse fysiske smerter, bekymringer, gråd, koncentrationsbesvær, tankemylder og nedtrykthed. Der er så mange stress symptomer, at listen er meget lang og inkluderer både fysiske og psykiske symptomer. Alle er tegn på mistrivsel og at noget er ude af balance.
Hvis dette står på over længere tid uden at blive behandlet med ro og med at se nærmere på hvor, stressen og symptomerne kommer fra, vil tilstanden forværres.
Til sidst kommer udbrændtheden og udmattelse, som kan ende med, at du ikke kan komme ud af døren eller ud af sengen. Der er intet overskud tilbage og det er som kroppens batteri er helt tør for strøm. Dette er en slags sammenbrud fysisk og psykisk.
Som stressramt har det været en lang process, hvor du ikke helt har lyttet til dine egne behov. Du har levet mere i en form for overlevelsestilstand, hvor du løber fra det ene til det andet. Kroppen er der heller ikke blevet lyttet til trods dens råb om hjælp.
En sygemelding kan være den eneste løsning, når alt ramler. Den eneste måde at skrue ned for tempoet og få ro på. Den eneste måde langsomt at komme tilbage til dig selv på, at mærke dig selv igen. Det er en stor beslutning og ikke let, for meget af vores identitet ligger i vores job og i det hele taget i alle de ting vi løber rundt og laver. At ikke gå på arbejde kan føles som et nederlag og uvidenheden om, du mister jobbet eller kolleger ser skævt til dig, kan være svær.
Tidshorisonten kan være usikker, fra uger til måneder og det kan være svært at gå med den usikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at få ro og hvile.
Vejen til helbredelse findes netop gennem at få ro på nervesystemet, som jo har være oppe og køre i lang tid. Og det tager tid at komme ned i gear og for nervesystemet at komme i balance igen, lang tid. Længere end du tror. Der kan være tilbagefald, hvor symptomerne kommer tilbage og du har lyst til at give op. Men der er kun en vej til at komme i balance, det er at lære at mærke din krop og dine behov. Og at få løsnet op for gamle følelser og spændinger. Få smidt gammel baggage, som stresser oveni al stress og pres af nyere dato. Vejen ned i kroppen kan være gennem meditation, mindfulness eller yoga. Eller måske gå ture i naturen, have arbejde eller bare at ligge og se op i loftet.
Senfølger at stress kan være følsomhed overfor selv de mindste stress belastinger eller pres. Det kan være et middagsselskab eller et møde med en ven. Selv hyggelige og rare ting kan opleves som et pres, hvor du skal præstere over evne. Når du er startet på arbejde igen, kommer en periode, hvor du stadig er sårbar og skal passe på dig selv. Du har mere energi og overskud, men kan hurtigt blive flad eller angst igen. Så det er vigtigt at fortsætte med at finde ro og skåne dig selv for unødige belastinger. Denne periode kan tage op til flere år, hvis du har haft meget slem stress. Men en dag vil du mærke, at du er dig selv igen og du har måske lavet ændringer i dit liv, som nu føles positive og som du godt vil beholde. Forhåbentlig har du lært noget om dig selv i stress processen. Noget du kan tage med dig resten af livet omkring hvem du er, hvad du føler, dine grænser og om at lytte til dig selv og følge dine drømme

Guided meditation og hypnose 05/03/2018

Guided meditation og hypnose

Psykolog Pernille Ianev

Guided meditation og hypnose En guided indre rejse og meditation til stress reduktion og afslapning

Psykolog psykoterapeut Pernille Ianev 05/03/2018

Psykolog psykoterapeut Pernille Ianev

Psykolog Pernille Ianev

Psykolog psykoterapeut Pernille Ianev En introduktion til Pernille Ianevs praksis og arbejdsmetoder

[03/05/18]   Et overset problem for mange voksne er mobning i barndomme. Voksne overlevere af mobning i barndommen
Mange flere mennesker end vi er klar over, har oplevet mobning i barndommen. Overleverne ved ofte ikke, hvor stor en konsekvens oplevelserne har haft. Og at der er en sammenhæng mellem mobningen og de problemer de har som voksne.
For mange har mobningen stået på i flere år, dagligt. At gå i skole var en daglig kamp. En kamp der ikke kunne vindes, for der var ingen udvej. I skolen var den bedste strategi at gøre sig usynlig og gemme sig, men mobberne fandt altid frem til dig i sidste ende. Et barn som bliver mobbet har ofte ingen at snakke med og isolerer sig. Lever med en skam følelse indeni over, at dette sker. Tror endda at have gjort noget for at forårsage dette. Hver dag er en overlevelse, hvor barnet må lukke sine følelser og sig selv ned. Forsøg på at fortælle om mobningen bliver negligeret eller ignoreret. Dette forstærker den negative spiral og magtesløsheden. Vi håber at barndommen er en lykkelig og tryg periode i livet. Men som mobbeoffer er de gentagne afvisninger, trusler, udelukkelse, drillerier eller vold fra kammerater eller andre børn med at til at hverdagen er en pinsel og lidelse. Og nogle børn, som bliver mobbet oplever alvorlige symptomer som depression, stress, angst eller selvmordstanker.
Barndommen er den periode i vores liv, hvor de fleste personlighedstræk og overlevelsesstrategier grundlægges. Derfor er mobning og den belastning barnet oplever yderst skadeligt for dets udvikling og resulterer i en del problemer i voksenlivet.
Typiske problemer som voksne mobbeofre oplever er: lavt selvværd, angst, depression, social angst, fobier, misbrug, skamfølelse, skyld, overvægt og usikkerhed.
Lavt selvværd er en følelse af at være mindre værd end andre mennesker, at ikke være god nok. Derfor kan sociale situationer virke angst provokerende og truende. Ofte har personen med lavt selvværd en stærk indre kritisk stemme, som dominerer og kommenterer negativt på alt. Selv kritik betyder ofte, at man tror at andre tænker noget negativt om en, så sociale kontakter bliver indviklede eller skræmmende.
Det kan også føre til, at andre mennesker holdes på afstand, man isolerer sig eller havner i et usundt parforhold. Det kan være svært at sætte grænser overfor andre og man kan opleve sig udnyttet på jobbet eller i relationerne. At sige fra kan virke næsten umuligt.

Skyldfølelse og skam kan fylde meget i hverdagen og tynger på en uhåndgribelig måde. Dette kan være et ekko af følelser fra barndommen omkring mobningen. Dette sker fordi barnet føler sig magtesløs og vender oplevelserne indad mod sig selv. Giver sig selv skylden for det, som sker. Dette kan blive et mønster senere i livet.
Som voksen kan det være svært at se den direkte sammenhæng mellem problemer i nutiden og oplevelserne i fortiden. Det er fordi de traumatiske oplevelser bliver fortrængt og skubbet væk. Dette skete oprindeligt for at minimere smerten og overleve. Over tid bliver det svært, at komme i kontakt med følelserne og oplevelserne igen. Selvom mobningen har sat dybe spor i personligheden og i psyken, er det muligt gennem terapi, at bearbejde oplevelserne og komme ud på den anden side. Med bedre selvværd og mindre baggage at bære på til daglig.

Selvudvikling og terapi

Speciale områder: Traumebehandling, angst, depression, stress, kriser, voksne børn af alkoholikere og barndomstraumer. Samt terapi på engelsk.

Pernille Ianev Autoriseret Psykolog og Psykoterapeut, MPF


  • Praktiseret siden 1992

  • Somatic experiencing practitioner, 2008, Traumeheling, Danmark
  • Produkter

    Psykoterapi
    Traumeterapi
    Parterapi
    Gruppeterapi

    Telefon

    Adresse


    Sankt Knuds Vej 36
    Frederiksberg
    1903
    Andre Rådgivning og psykisk helbred i Frederiksberg (vis alle)
    Sofia Zarry Reconnection Guide Sofia Zarry Reconnection Guide
    Bülowsvej 1, Kld. Th.
    Frederiksberg, 1870

    I am an Authentic Reconnection Guide. I use a holistic multimodal approach to help you heal your past, embrace your present, and create a future filled with Joy, Purpose and Fulfillment.

    Pårørendepsykologerne Forsling & Høst Pårørendepsykologerne Forsling & Høst
    Borups Allé 129, St
    Frederiksberg

    To psykologer med hjerte for mennesker, der er pårørende eller i sorg. Vores fokus er det levede liv, og at hjælpe til med at trives på trods.

    Nordisk-spiritualitet Nordisk-spiritualitet
    Betty Nansens Alle 59. 7 Sal. Dør 4
    Frederiksberg, 2000

    Jeg arbejder med clairvoyance, husrensning, healing, og underviser i den åndelige og spirituelle verden. Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne give dig

    Klinik for Spiseforstyrrelser og Livskompetence - Frederiksberg Klinik for Spiseforstyrrelser og Livskompetence - Frederiksberg
    Thorvaldsensvej 3B, Baghuset 2. Sal
    Frederiksberg, 1871

    Klinik for Spiseforstyrrelser ved Karen Bro, tilbyder individuelt tilrettelagte terapiforløb med helhed i fokus- Vi ser frem til at hjælpe dig.

    Psykoterapi og healing Psykoterapi og healing
    Allegade 20 B, Stuen
    Frederiksberg, 2000

    Psykoterapi, coaching eller healing. Få overblik, indre ro, energi til at handle eller har du bare brug for et øre til dine tanker....

    Psykologerne Johansen & Kristoffersen Psykologerne Johansen & Kristoffersen
    Solbjergvej 3, 5.
    Frederiksberg, 2000

    Terapi og undersøgelser skræddersys den enkeltes unikke behov på baggrund af bedste eksisterende forskning, psykologens erfaring med lignende problemstillinger og klientens egne ønsker og særlige omstændigheder.

    KST København KST København
    Godthåbsvej 15, Baggården Opg. D 2. Sal
    Frederiksberg, 2000

    Kranio-sakral terapi en smertefri behandling Jeg arbejder med Centralnerve systemet, afspænding af muskler og bindevæv i kroppen. Jeg er Eksamineret og RAB Registreret. God erfaring med behandling af bl.a. smerter, hjernerystelse og piskesmæld,

    Exam. og Certificeret Psykoterapeut Christina Boye Exam. og Certificeret Psykoterapeut Christina Boye
    Prinsesse Maries Allé 1, St. Th.
    Frederiksberg, 1908

    Jeg brænder for det jeg gør, det er ikke et job, det er et livskald. Det føles så rigtigt, i mit hjerte!

    Autoriseret psykolog Henrik Juul - Frederiksberg C Autoriseret psykolog Henrik Juul - Frederiksberg C
    Thorvaldsensvej 3
    Frederiksberg, 1871

    Psykologisk praksis & erhvervspsykologi. Lederudvikling, coaching, stresshjælp, parterapi, supervision, meditationskurser og mindfulness. Tilskud til medlemmer af Sygeforsikringen Danmark. Modtager henvisninger via sundhedsforsikringer. Gratis P i 2 t.

    Human Contact Human Contact
    H.C. Ørsteds Vej 49 A
    Frederiksberg, 1879

    Psykoterapi - Coaching - Supervision "at leve, at lære - at elske, at være"

    Startlinjen Startlinjen
    L.I. Brandes Alle 4
    Frederiksberg, 1956

    Startlinjen er en landsdækkende frivilligbaseret telefonrådgivning, som har åbent alle årets dage kl. 16-23.

    Helene Lindberg • Parterapeut og familieterapeut i København Helene Lindberg • Parterapeut og familieterapeut i København
    Philip Schous Vej 30, 4. Tv
    Frederiksberg, 2000

    Helene Lindberg tilbyder oplevelsesorienteret terapi i sin egen praksis på Frederiksberg. Hun er uddannet par- og familieterapeut fra DFTI.