Faaborg Musikforening

Faaborg Musikforening

Del

Faaborg Musikforening er Danmarks ældste eksisterende musikforening. Foreningen blev stiftet i 1847.

Vi arrangerer koncerter og andre musikarrangementer i Faaborg.

18/04/2026

Faaborg Musikforening og Helios Biograf- og Kulturhus inviterer til operagennemgang i forbindelse med musikforeningens opera- og kunsttur til Hamborg i slutningen af maj.
Alle er velkomne. Køb billetter ved indgangen eller her: https://www.heliosbio.dk/movie_details/9530_date=2026-05-07
Barberen i Sevilla af Rossini er en af de allermest spillede og elskede operaer. Den rummer letflydende musik og barok humor, men samtidig rummer den en satire, som nok var mere tydelig i Rossinis samtid, end vi opfatter den i dag. Greven Almavira skal vinde sin elskede Rosina for næsen af hendes aldrende værge, bedsteborgeren Don Bartolo, som er ude efter hendes betydelige medgift. Greven bruger uden skrupler titel, bestikkelse og endda våben for at fremme sit formål, men først når den nye tids foretagsomme forretningsdrivende, barberen Figaro, træder til (mod klækkelig betaling), lykkes hans forehavende. Vi er således i en verden, hvor penge er en vigtig drivkraft, men hvor kærligheden dog sejrer til sidst.

Photos from Faaborg Musikforening's post 13/03/2026

Stor musikalsk oplevelse, da Niklas Walentin og Snorre Kirk Trio gav dem hele armen i Helios Biograf- og Kulturhus.

Koncerten "Another June Night" var en hyldest til Svend Asmussen og andre danske komponister som Bent Fabricius-Bjerre, Svend Gyldmark, Jacob Gade og Kaj Norman Andersen.

Publikum oplevede både hvad en klassisk violinist som Niklas Walentin kan gøre for jazzmusikken, og samtidig hvor fantastisk et sted helios er til akustisk musik. Rummet løfter selv de blideste buestrøg på strengene.

Og med Anders Fjeldsted på bas, Filip Ekestubbe, klaver og Snorre Kirke, trommer, har Niklas Walentin fundet den helt rigtige trio til de nye spændende jazzfortolkningerne.

Tak for en vidunderlig koncert.

11/03/2026

Så er der kun få dage til flot koncert med Niklas Walentin og Snorre Kirk Trio, som i skøn forening hylder jazzlegenden Svend Asmussen. Se en intro her: https://www.youtube.com/watch?v=zpe8Ou44YXU
Kom og hør mere i Helios på fredag 13/3 kl. 19.30. Billetter ved indgangen eller her: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138806?

Vel mødt🎼

01/03/2026

Fredag d. 13. marts kl.19.30 i Helios kan du opleve Niklas Walentin og Snorre Kirk Trio hylde jazz-legenden Svend Asmussen.
Kom og hør skøn jazz af Svend Asmussen og andre danske klassikere af Bent Fabricius-Bjerre, Svend Gyldmark og Jacob Gade. Programmet spænder vidt og er af højeste kvalitet med Niklas Walentin på violin, Anders Fjeldsted på bas, Filip Ekestubbe, klaver og Snorre Kirke, trommer.
Køb billetter her eller ved indgangen. https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138806?

Photos from Faaborg Musikforening's post 28/02/2026

Torsdag fik publikum i Helios en fuldstændig fantastisk aften med de tre unge, veloplagte, virtuose musikere fra Trio Theros. Schubert, Haydn og Smetana blev fremført med præcision, lidenskab og professionalisme. En sand fornøjelse 😁

Photos from Faaborg Musikforening's post 23/02/2026

Så er der ganske få dage til en stor musikalsk oplevelse med de unge talenter Anna Agafia, Jonathan Swensen og Gustav Piekut giver koncert i Helios. Køb billet her eller ved indgangen:
https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138805?

08/02/2026

Kom til klassisk koncert med Trio Theros torsdag d. 26. februar kl. 19.30 i Helios.
Trio Theros er en klavertrio bestående af nogle af Danmarks største talenter. Anna Agafia på violin, Jonathan Swensen på cello og Gustav Piekut på klaver.
Trods deres unge alder har alle tre hver for sig vundet prestigefyldte konkurrencer og modtaget blandt andet Léonie Sonnings Talentpris og Musikanmelderringens Kunstnerpris. Og alle tre bliver hyldet af pressen både herhjemme og i udlandet.

På vej mod den helt store musikalske stjernehimmel har de tre soloinstrumentalister nu slået sig sammen i Trio Theros. Der er garanteret en stor musikalsk oplevelse for publikum med Schubert, Haydn og Smetana på programmet.
Billetter: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138805?

Vi glæder os til at se dig🎼

Photos from Faaborg Musikforening's post 25/01/2026

Helligåndskirken i Faaborg var farvet først i vinterblåt senere i nuancer af pink og lilla, for til sidst at ende i rødt, da Peter Kohlmetz Møller gav koncert.

Faaborg Musikforening havde inviteret ham til at spille på sit fantastiske instrument - et ondes martenot - til en gratis koncert i forbindelse med Faaborg Vinterdage.

Mange kom forbi og fik en rigtig spændende koncert og bagefter en mindst lige så interessant fortælling om Peters sjældne instrument og egne opfundne højtalere.

Photos from Faaborg Musikforening's post 18/01/2026

TAK for en herlig nytårskoncert i Helios Biograf- og Kulturhus. Det var en skøn oplevelse med smuk sang, musik og optræden- Det hele krydret med herlige fortællinger med både viden og humor.

Hvis vi skal bedømme på publikums raktioner, er det ikke sidste gang vi har haft Helsingør Kammeropera på besøg.

Tusind tak til jer alle: Camilla IIleborg, sopran / Francine Vis, mezzosopran / Niels Jørgen Riis, tenor / Jens Søndergaard, baryton / Leif Greibe, kapelmester, konferencier og klaver / Charlotte Rafn, violin / Nina Reintoft, cello

11/01/2026

Gratis koncert i Faaborg Kirke 23. januar kl. 17

Peter Kohlmetz Møller, der er født og opvokset i Faaborg, er den eneste musiker i Norden, som skriver kompositionsmusik for det sjældne elektroniske instrument Ondes Martenot.

Men Peter er meget mere end det. I 2024 blev han kåret som årets jazzmusiker. Han er en af hovedkræfterne bag jazzsuccessen Andorra. Han er filmkomponist. Og ikke mindst er han opfinder. Det vil man kunne se til koncerten i Faaborg Kirke, hvor han medbringer selvopfundne genstande, der er med til at resonere lyden på sit helt specielle instrument.

Ondes Martenot er et af de tidligste elektroniske instrumenter, opfundet af franske Maurice Martenot i 1928. ”Onde” betyder ”bølge” på fransk, og instrumentet er en forløber for den moderne synthesizer. Der er tidligere blevet skrevet store værker for instrumentet, men efter 2. verdenskrig gik det nærmest i glemmebogen.

Heldigvis er Peter Kohlmetz Møller med i kredsen af de få, der på verdensplan stadig mestrer instrumentet. Kom og oplev det i en meget stemningsfuld koncert i Faaborg Kirke i forbindelse med Faaborg Vinterdage. https://www.visitfaaborg.dk/faaborgvinterdage

03/01/2026

Godt nytår!
Søndag d. 18. januar kl. 15 optræder Helsingør Kammeropera i Helios med en festlig og fejende flot nytårskoncert.
Køb billetter ved indgangen eller via link: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138804?

Læs mere om koncerten på www.faaborgmusikforening.dk

Vi glæder os til at se dig🎼

07/12/2025

Årets julegave! Giv en koncertbillet til nytårskoncert i Helios Biograf og Kulturhus søndag den 18. januar 2026 kl. 15.
Det bliver en festlig start på året med klassiske perler, operaglæde og boblende wienerstemning. Helsingør Kammeropera leverer nytårskoncerten med et stjerneskud af sangere fra de danske operascener. De akkompagneres af Leif Greibe ved klaveret og en wienertrio med violin og cello.

Publikum kan glæde sig til store følelser, humor, musikalitet og uforglemmelige øjeblikke fra både operaens og operettens skatkammer. En koncert, hvor der både må nydes, nikkes og nynnes med. Link til billet: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/138804?

Medvirkende:
Camilla IIleborg, sopran
Francine Vis, mezzosopran
Niels Jørgen Riis, tenor
Jens Søndergaard, baryton
Leif Greibe, kapelmester, konferencier og klaver
Charlotte Rafn, violin
Nina Reintoft, cello
https://kammeropera.dk

Vil du plassere din universitet på toppen av Universitet-listen i Faaborg?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Adresse

Strandgade 6
Faaborg
5600