Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Juliane Marie Centret er et af de 8 centre på Rigshospitalet. Navnet stammer fra Dronning Juliane Marie (1729 -1796), som var Frederik den V's dronning.
Juliane Marie var medstifter af fødselsstiftelsen. Juliane Marie Centret har taget navn efter Dronning Juliane Marie (1729 -1796), som var Frederik den V's dronning og medstifter af fødselsstiftelsen. Juliane Marie Centrets specialer knytter sig til hele menneskets livscyklus: Fra graviditet og fødsel til sygdomsbehandling i alle livets faser. Centret består af seks afdelinger:
Afdeling for Børn

🌟”Jeg ville ønske, at alle familier, der har et sygt barn, kunne have en 'Louise'”❤️
Stort tillykke til Louise Bligaard Winther, som modtager prisen, Den Gyldne Socialrådgiver 2024, for sit mangeårige arbejde med familier til alvorligt syge børn 🌟🎉
Louise Bligaard Winther har siden 2007 arbejdet på Rigshospitalet og siden 2018 i det Palliative Team for Børn og Unge. Hun er kendt for sin empati, nænsomme tilgang og evne til at støtte både familier og sundhedspersonale i svære tider.
”Louise har gjort en afgørende forskel for vores familie og jeg ville ønske, at alle familier, der har et sygt barn, kunne have en ”Louise”. For hendes høje faglighed, omsorg og altid professionelle tilgang har hjulpet vores familie igennem en af de største livskriser en børnefamilie kan komme ud for.”
Sådan lyder det fra Tine Kirchhoff, hvis yngste datter, Ea, blev erklæret terminal syg og døde efterfølgende.
Louise Bligaard Winther er både stolt og rørt over at modtage prisen:
”Jeg er ydmyg og stolt, men også rørt over, at de mennesker jeg arbejder sammen med, og de familier, som jeg gør mig umage for at hjælpe, synes, at jeg har gjort mig fortjent til den anerkendelse.”
Den Gyldne Socialrådgiver uddeles til én eller en gruppe af socialrådgivere, der har ydet en prisværdig indsats til gavn for socialrådgivere eller socialrådgiverfaget.
Læs hele artiklen om Louise Bligaard Winther her: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/November/gid-alle-familier-med-et-sygt-barn-havde-en-Louise.aspx

Kan medicin påvirke kvinders fertilitet?
Hvert femte par kæmper med at blive gravide, og for mange par forbliver årsagen til de udfordringer en gåde. Et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet vil nu undersøge, om lægemidler spiller en rolle, når æg og sædceller skal samarbejde om at skabe nyt liv.
Idéen bag projektet opstod på en lidt usædvanlig måde: Da forskningsleder og læge Anders Rehfeld i 2020 mødte en tidligere studiekammerat, Anders Husby til et bryllup, fik de en snak, som på bare ti minutter blev til en forskningsidé.
I dag arbejder de sammen om at gennemgå data fra over 200.000 kvinder for at se, om der er en sammenhæng mellem deres medicinforbrug og deres evne til at blive gravide. Anders Husby er reservelæge i Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet og under uddannelse til speciallæge i pædiatri.
Skal forbedre rådgivningen og spare enkelte for behandling
Målet er klart: Hvis forskerne finder lægemidler, der hæmmer fertiliteten, kan man fremover rådgive kvinder til at undgå disse, når de prøver at blive gravide. Det kan måske spare mange par for fertilitetsbehandling – og bringe dem tættere på drømmen om børn.
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og foregår i samarbejde med Statens Serum Institut og Kræftens Bekæmpelse.

Stort tillykke til sygeplejerske Karen Barslund Kjeldsen fra Afdeling for Børn og Unge og tre unge fra Gruppeforløbet LIFE i Ungdomsmedicinsk Enhed på Rigshospitalet.
De vandt hver især en pris for henholdsvis bedste poster og bedste mundtlige præsentation ved den europæiske konference om ungdomsmedicin, som blev afholdt på Rigshospitalet d. 9-11 oktober 2024.
Konferencen foregik under International Adolescent Health Week, der er et samarbejde mellem International Association for Adolescent Health (IAAH) og Society of Adolescent Health and Medicine (SAHM), som markeres i hele verden i netop uge 41.
De tre unge, Andrea Kahr-Højland, Evelyn Blommegård Steiner og Sofie Sander Johnsen fra LIFE gruppeforløbet vandt prisen for den bedste mundtlige præsentation. De gjorde det overbevisende, flot, autentisk og ærligt ved at tage udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer. Hele salen var blæst bagover og de fik et kæmpe bifald.
Psykolog Deborah Christie fra England, som var chair for denne session udtalte, at hun aldrig havde været til en konference, hvor der blev klappet så meget efter en præsentation. Godt gået af de tre unge!
Sygeplejerske Karen Barslund vandt prisen for bedste poster for sin poster om 'Ungeprofilen' - en del af 'Barnets Funktion' - en ny funktion i Sundhedsplatformen, der netop er implementeret for at støtte børn og unge bedre i forløbet. Posteren blev udvalgt blandt 60 postere, så der var hård konkurrence om titlen, der i sidste ende tilfaldt Karen Barslund.
Konferencen var arrangeret af de nordiske ungdomsmedicinske selskaber, og et af målene med konferencen var at inddrage unge i arbejdet med deres egen trivsel og sundhed samt at styrke unges stemmer i fremtidige beslutninger om sundhed, trivsel og sundhedsvæsenets organisering i de nordiske lande.

Kender du en ung voksen, der vil hjælpe os med ny forskning?
Vi søger deltagere, der vil deltage i et vaccineforskningsprojekt på vores forskningsafsnit på Rigshospitalet.
Aktuelt mangler vi mænd og kvinder i alderen 18-34 år, som endnu ikke har modtaget vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (kaldet MFR-vaccinen)
MFR vaccinen er en godkendt og udbredt anvendt vaccine i Danmark i børnevaccinationsprogrammet).
Projektet har til formål at sammenligne to metoder til at give MFR-vaccinen: Almindelig injektion (i muskulaturen) eller små prik i hudens allerøverste lag (epikutan vaccination).
Denne sammenligning er af afgørende betydning for vores indsigt i, hvordan immunforsvaret genkender vaccinen og skaber det bedste respons.
Din deltagelse vil komme fremtidens børn til gavn, således at de kan sikres et langt og sundt liv med bedst tænkelig beskyttelse over for mæslinger.
Projektet er i sin afsluttende fase, og vi søger nu de sidste deltagere. Du må meget gerne dele opslaget, så vi kan komme helt i mål.
Læs mere om projektet på denne side, hvor du også finder information om, hvordan du tilmelder dig:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/boern-og-unge/forskning/mfr-vaccine-studie-unge-voksne/Sider/default.aspx
HUSK - for at sikre databeskyttelse, må du ikke tagge andre i dette opslag, men del gerne og alle, der har interesse i at deltage, kan se, hvordan de tilmelder sig på linket ovenfor.

Kom og besøg os til Kulturnatten😱
Kom og oplev Rigshospitalet på Kulturnatten 2024 🔍🏥
Den 11. oktober fra kl. 18-23 åbner Rigshospitalet igen i år dørene til en aften med unikke oplevelser. Kom og få et fascinerende indblik i vores verden, hvor du blandt andet kan opleve en simulation af en hjerneoperation eller få et sjældent kig ind i TraumeCentret.
Der er masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne. Du kan blandt andet få din bamse undersøgt på bamsehospitalet, se et røntgenbillede af en blodprop eller vinde en tur på helikopterplatformen! 🧸🚁Alle aktiviteter foregår i eller udgår fra forhallen på Blegdamsvej.
Tag derfor dine venner og familie med til en aften fyldt med fantastiske oplevelser, der vil give jer et indtryk af, hvad der foregår bag hospitalets mure.
📅 Tid: kl. 18-23
📍 Forhallen, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9
🎟️ Kulturpas er påkrævet
Se hele programmet på Rigshospitalets hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/arrangementer/kalender/Sider/2024/Oktober/kulturnatten-paa-riget.aspx

Små medicinpakker giver bedre sygepleje 💙
Blot fire døgn efter en rygoperation kan børn og unge typisk komme hjem fra hospitalet. Det betyder dog, at de ofte har behov for at få stærk smertestillende medicin med hjem.
I Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme var det indtil for nylig sygeplejerskernes opgave at pakke medicin til hver enkelt patient, men klinisk sygeplejespecialist Anne Aarslev Schmidt og chefsygeplejerske Trine Spiegelhauer har været med til at sikre en ny ordning, hvor medicinen forpakkes af Apoteket.
- Jeg kan allerede nu se, at vi sparer en masse sygeplejetimer på medicinpakning. Den tidligere arbejdsgang kunne let tage 45 minutter og efterfølgende en halv times gennemgang med familierne. Med det nye set-up forventer jeg, at udlevering af medicin kommer til at tage 20 minutter, fortæller oversygeplejerske Mia Hellum.
For at sikre, at ordningen også er ideel for patienterne, vil afdelingen følge med i, hvordan patienterne oplever deres smertelindring derhjemme og registrere antal opkald, og hvad patienterne ringer om.
Læs mere om den nye ordning her: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/September/smaa-medicinpakker-giver-bedre-sygepleje.aspx

Kæmpe tillykke til forskningstalenterne Ulrik Stoltze og Simon Husby fra Rigshospitalet🎉🏆
Ulrik Stoltze og Simon Husby er netop blevet kåret som årets forskningstalenter af Kræftens Bekæmpelse 👏👏
Priserne som årets Forskningstalent uddeles hvert år af Kræftens Bekæmpelse til yngre forskere, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning. Og det har Ulrik Stoltze og Simon Husby i følge mange:
Ulrik Stoltze er læge og genetiker og forsker i børnekræft på både Afdeling for Børn og Unge og Afdeling for Genetik på Rigshospitalet. Ulrik Stoltze har bl.a. været med til at udvikle en ny DNA-test, der gør det 20 gange billigere at screene raske børn for sjældne genetiske tilstande, blandt andre dem med høj risiko for kræft hos børn og unge. Sammen med kolleger har han udviklet en ny teknik, som gør det muligt at screene langt flere – potentielt set alle nyfødte for om de er bærere af de genetiske ændringer, der kan føre til kræft. Det er imponerende 👏💪
Simon Husby er læge og forsker ved ved Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme. Han forsker i personlig behandling til patienter med lymfekræft, hvor man ved at analysere DNA fra patienternes blod kan finde frem til den rette behandling. Simon Husby står også i spidsen for et nyt stort projekt, der omfatter alle patienter i Danmark over 60 år med tilbagefald af lymfekræft. Patienternes blod undersøges for mutationer i DNA-reparationsgenerne før, under og efter behandlingen.
De to forskertalenter modtager 100.000 kroner for fremragende forskning inden for hvert deres felt, som kan bruges til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.
Stort tillykke til Ulrik og Simon med priserne og den flotte forskningsindsats 🎉🏆👏

Ser du med, når fem familier åbner dørene til et liv med sjælden sygdom? 📺🏨
TV 2-serien ’De Sjældne Danskere’ er tilbage med 5. sæson. Her får du et indblik i, hvordan det er at leve med en sjælden sygdom og gå til behandling på Rigshospitalets og Aarhus Universitetshospitals Centre for Sjældne sygdomme.
I sæson 5 møder du bl.a. Konrad, der hele sit liv har haft vejrtrækningsproblemer pga. sit sjældne Baraitser-Winter syndrom. Med en kæbeoperation på Rigshospitalets Afdeling Kæbekirurgi samt Afdeling for Bedøvelse og Operation i HovedOrtocentret slipper han for mange af sine problemer.
Du møder også Mille på 10 år, der som den eneste i landet lider af den sjældne sygdom Infiltreret Lipomatose Hemifacial Hyperplasi. En diagnose, der kun findes omkring 10 kendte tilfælde af på verdensplan. Mille følges tæt på Center for Sjældne Sygdomme i Afdeling for Børn og Unge i Juliane Marie Centret. Hun møder i tv-serien for første gang nogle af de andre i verden, der har samme diagnose som hende.
Sæson 5 af de Sjældne Danskere sendes torsdage på TV2, og afsnittene kan efterfølgende ses på TV2 Play:
https://play.tv2.dk/serie/de-sjaeldne-danskere-tv2/5
📸 Foto: Lasse Lundberg Andreasen/TV 2 📸

🎉 Ny forskning fra Rigshospitalet viser, at struktureret aktiv leg kan hjælpe mindre børn i kræftbehandling med at udvikle sig både fysisk, socialt og personligt! 💪❤️
Mindre børn, der skal behandles for en kræftsygdom, oplever ofte at få svage muskler og nedsat fysisk funktion som følge af behandlingen samtidig med, at deres sociale færdigheder svækkes.
Tidligere undersøgelser viser, at mindre børn gerne vil lege under deres kræftbehandlingsforløb, men de har en tendens til at engagere sig i stillesiddende lege, når de er syge, og de har svært ved at deltage i fysiske aktiviteter med jævnaldrende, fordi de ikke har overskud til dette. Derfor får de ofte ikke styrket deres motorik nok under et kræftbehandlingsforløb, og de kan hurtigt komme til at blive påvirkede af ikke at kunne deltage i fysiske aktiviteter med jævnaldrende.
Et nyt ph.d.-studie (RePlay) af cand.scient. i idræt Anna Pouplier fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge har fundet en løsning på denne udfordring: Struktureret aktiv leg.
Årsagen til, at det netop er struktureret aktiv leg, som blev undersøgt i Anna Poupliers ph.d., er, at mindre børn er fysisk aktive igennem leg, og det at skabe en struktureret tilgang til leg skaber en familiær genkendelighed hos børnene og en mulighed for at fokusere legene mod nogle grovmotoriske færdigheder og derigennem udfordre børnene motorisk. Anna Pouplier forklarer:
- Deltagelse i fysisk aktivitet og bevægelse i den tidlige barndom er essentiel for mindre børns udvikling på flere områder som den grovmotoriske, sociale og personlige udvikling. Det var derfor vigtigt for os at skabe en intervention, der understøtter denne udvikling. Den struktur, vi følger i RePlay, tager udgangspunkt i RePlay-modellen, som vi har udviklet på baggrund af kerneprincipper om ritualer, forstærkning af bevægelse igennem gentagelser og udvikling igennem passende udfordring.
Den strukturerede legs effekt bliver undersøgt i et randomiseret kontrolleret studie med 84 børn. Halvdelen deltager i et dagligt struktureret aktivt legeprogram, både på hospitalet og derhjemme, mens den anden halvdel modtager standardbehandling. Det strukturerede aktive legeprogram består både af forskellige strukturerede lege med en sundhedsprofessionel (idrætsuddannet eller fysioterapeut) eller forældre som facilitator.
- Forældrene modtager et inspirationsmateriale med tegninger og forklaring på forskellige lege og bevægelsesaktiviteter med fokus på grovmotoriske funktioner, som de kan lave derhjemme. Når de er på hospitalet, kan de deltage i gruppestruktureret aktiv leg faciliteret af en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet, bevægelse og leg, forklarer Anna Pouplier.
Den del af undersøgelsen, der er afsluttet med Anna Poupliers ph.d., viser, at der er store potentialer i den strukturerede aktive leg. Børne kom ud af sengen og var glade for at bevæge sig, fordi der var nogen der hjalp dem med at komme i gang.
Forældrenes deltagelse og støtten fra en sundhedsprofessionel med ekspertise i fysisk aktivitet og leg var afgørende for børnenes deltagelse og for deres positive oplevelser. Det viste sig tydeligt i den netop afsluttede del af undersøgelsen, at strukturen og den systematiske fremgangsmåde var essentiel, og forældrene udtrykte, at den sundhedsprofessionelle var afgørende for faciliteringen og gennemførslen. Anna Pouplier uddyber resultaterne:
- Det var meget tydeligt for os at se, at forældrene spiller en afgørende rolle for deres barns deltagelse i aktiv leg, men at de også udtrykker en dobbeltrolle med mange behandlingsrelaterede ansvarsområder som vanskeliggør deres egen facilitering af aktiv leg på hospitalet. Forældrene fremhæver derfor vigtigheden af, at en anden med ekspertise og viden kan facilitere den strukturerede aktive leg og dermed også skabe et rum for, at de kan deltage i legen med deres barn, hvilket skaber glædesfyldte øjeblikke på hospitalet. 🛌💓

Ambitiøst europæisk samarbejde skal forbedre palliation til børn og unge
I Danmark dør årligt ca. 330 børn og unge og mere end halvdelen af disse børn dør inden for det første leveår. I 2016 etablerede man fem specialiserede hospitalsbaserede palliative tilbud til børn og unge i Danmark, og i Region Hovedstaden er ansvaret placeret hos Palliativt Team for Børn og Unge (PABU) på Rigshospitalet. Hvert år hjælper PABU omkring 100 familier, og forløbene varer typisk mellem 0-6 måneder, men de kan varer op mod flere år.
PABU består af et tværfagligt team af børnelæger og -sygeplejersker og socialrådgivere, der arbejder på at lindre børn og unge med livstruende eller livsbegrænsende sygdom. Teamet samarbejder med præster, diætister, psykologer samt eksterne samarbejdspartnere såsom børne- og ungehospicet Lukashuset.
Siden december 2023 har PABU deltaget i det europæiske samarbejde PALLIAKID, der har til formål at udvikle og implementere en struktureret model for palliativ pleje, der sikrer, at børn med livstruende eller livsbegrænsende sygdomme og deres familier får den nødvendige støtte og omsorg.
Projektet er en del af EU's forsknings- og innovationsprogram 'Horizon Europe' og involverer 17 samarbejdspartnere fra 10 lande.
Projektet fokuserer på tre hovedområder:
1) Tidlig identifikation af børn og unge med komplekse palliative behov. Dette inkluderer udviklingen af en prædiktionsmodel, som kan differentiere patienter efter kompleksitetsniveau og dermed muliggøre hurtig og omfattende palliativ støtte.
2) Omfattende vurdering af behovene hos børn, unge og deres familier ved hjælp af præcise instrumenter til at vurdere krav og forventninger, hvilket fremmer interaktionen med hele sundhedsteamet.
3) Individualiserede behandlingsplaner, der inkluderer samtaler med patienter og familien om ønsker til fremtidig pleje og behandling (Advanced Care Planning). Hertil vil der blive udviklet et digitalt hjælpemiddel, kaldet ”patient-journey-platform”, som skal øge patientinddragelsen og sørge for en endnu højere grad af fælles beslutningstagen mellem patient, familie og sundhedsteamet.
Læs mere om projektet på https://palliativeprojects.eu/palliakid/ og giv os et 'like'👍, hvis du ligesom os synes, det er et rigtig godt projekt ❤️🧡💛💚
Palliative Care

stort tillykke til Danmarks 22 nye ungeambassadører🎉🎉👏👏
De er diætister, læger, sygeplejersker og socialrådgivere – og nu også ungeambassadører.
Onsdag d. 15. maj 2024 afsluttede 22 sundhedsfaglige fra ni forskellige hospitaler i Danmark deres uddannelse som ungeambassadør på Rigshospitalet. Dermed er antallet af ungeambassadører i Danmark nu oppe på omkring 200 sundhedsprofessionelle fra hospitaler rundt om i hele Danmark.
De nyuddannede repræsenterer i år hele ni hospitaler i Danmark: Nykøbing Falster, Køge, Roskilde, Holbæk, Odense, Næstved, Slagelse, Rigshospitalet og Steno Diabetes Center.
Ungeambassadørmodulet udbydes af Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med Ungdomsmedicinsk Enhed på Rigshospitalet. Modulet er målrettet sundhedsprofessionelle, der arbejder med unge med kroniske og alvorlige sygdomme i hele landet.
Formålet med uddannelsen er at give de sundhedsprofessionelle ekstra kompetencer og viden til at tage sig af unge patienter på en måde, så de føler sig set, hørt og inddraget. Kursisterne får en dyb forståelse for de unges liv og deres familier i det moderne samfund. De lærer at håndtere udfordringerne i mødet med de unge og får redskaber til at udvikle praksis og organisationer i en ungevenlig retning.
Som en del af forløbet skal kursisterne gennemføre et projekt lokalt med fokus på unge. Noget af det, der særligt optog dette års kursister, var bl.a. transitionen fra barn til voksen i sundhedsvæsenet og emner som støtte til unge med type 1 diabetes, udviklingen af sygeplejen til unge, der har gennemgået stamcelletransplantation, støtte til forældre til unge med kroniske sygdomme, og den mentale trivsel hos unge patienter.
Afslutningen af modulet blev fejret ved en lille ceremoni på Rigshospitalets Ungdomsmedicinske Enhed, hvor hver kursist skulle fremlægge det projekt, de havde arbejdet med lokalt som et led i uddannelsen. Mange kolleger kom forbi for at høre oplæggene, og Mette Friis, der er vicedirektør i Juliane Marie Centret og formand for Rigshospitalets Kulturudvalg, gav kursisterne følgende ord med på vejen:
- I dag er I blevet uddannet som ungeambassadører. Stort tillykke! I har nu fået nogle helt særlige kompetencer og kan være med til at give de unge en stemme og sikre dem nogle gode forhold og oplevelser på hospitalet. Ungeambassadøruddannelsen udvikles og eksisterer i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Rigshospitalet, hvor vi som uddannelsesinstitution og hospital går foran med et eksempel på, hvor frugtbart et samarbejde kan være.
- Sammen sikrer vi, at I ungeambassadører får en uddannelse, der lever op til lovkrav og regelsæt, sikrer jer de velfortjente ETCS-point og har et fagligt indhold, der udvikles i tråd med behovene på hospitalerne. Dette, sammen med jeres dedikerede indsats, sikrer, at I som ungeambassadører virkelig kan noget på et højt niveau, når I er færdige. Stort tillykke med uddannelsen.
Sygeplejerske Pernille Hertz fra Ungdomsmedicinsk Enhed har stået som tovholder for uddannelsen siden 2011. Hun er med til at udvikle uddannelsesprogrammet sammen med den modulansvarlige på Københavns Professionshøjskole.
Hun har via et nationalt netværk jævnligt kontakt til kursisterne, som efter endt uddannelse fire gange om året bliver inviteret til netværksmøde for alle ungeambassadører.
Pernille Hertz giver ungeambassadørmodulet og de nye kursister følgende ord med på vejen:
- At vi nu har omkring 200 ungeambassadører i hele Danmark er en milepæl. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel for de unge patienter og deres forældre over hele landet. Det er tydeligt at mærke, at der igennem årene er kommet mere fokus på ungdomsmedicin, så de kursister, vi uddanner, er nogle rigtig stærke ambassadører for de unge - både i forhold til den direkte kontakt, men også i forhold til at tale de unges sag både lokalt og nationalt.
Næste gang uddannelsen udbydes er i september 2024 og interesserede kan læse mere og tilmelde sig på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside via linket her:
https://www.kp.dk/videreuddannelser/boern-og-unge-i-sundhedsvaesenet/

Stort tillykke til sygeplejerske Charlotte Felvang fra Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme (BUKIR). Hun modtager Årets SMIL 2024 😁❤
Årets SMIL er en pris, som SMILfonden hvert år uddeler til en person fra et af landets hospitaler, som har gjort noget helt særligt for indlagte børn og deres familier.
”Charlotte er indbegrebet af tryghed - også når det bliver utrygt. Hun er varm og ærlig, og vi stoler fuldt ud på hende. Vi er dybt, dybt taknemmelige for at vi "har hende", og hun fortjener alle stjerner og alle smil i verden."
Sådan lyder det fra en af de familier, der har indstillet Charlotte Felvang til den flotte pris:
"Charlotte er en helt fantastisk sygeplejerske, der altid møder os på en måde, hvor vi ikke er i tvivl om hendes faglige kompetencer, og endnu mindre om hendes omsorg for os som en hel familie.”
Charlotte Felvang selv er glad for og stolt over prisen:
- Den her pris betyder så uendelig meget, fordi det er jer børn og jeres familier, der har indstillet mig til den, sagde hun da hun modtog prisen ved en lille ceremoni i Rigshospitalets forhal.
Der har i år været i alt 42 indstillinger fra børn og deres familier, fordelt på 33 fagpersoner fra hospitaler i held Danmark.

Hvornår ved man, om man er gået i puberteten? - Og hvad vil det sige at komme 'tidligt' og 'sent' i puberteten?
Lyt med når professor Anders Juul fra Afdeling for Vækst og Reproduktion i Juliane Marie Centret forklarer, hvad pubertet er, og hvad der sker i kroppen i løbet puberteten.
Astrid Olsen om at komme sent i puberteten: "Jeg syntes, det var det værste i hele verden ikke at have bryster" I videoserien "Kvinde, kend dit underliv" undersøges det kvindelige underliv. I første afsnit handler det om puberteten, hvor vi Astrid Olsen, der i teenageårene oplevede stor usikkerhed om sin krops udvikling.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG PÅ RIGSHOSPITALET?
Vi søger frivillige til et nyt pilotprojekt med frivillige på Rigshospitalet
Rigshospitalet ønsker at skabe et korps af frivillige, der skal hjælpe patienterne, mens de er indlagt Vi har frivillige fra eksterne organisationer, som vi er meget glade for. Men vi ønsker at afprøve, om vi skal supplere med egne frivillige, der kan hjælpe patienterne på sengeafsnit og i venteområder.
Her kommer patienter fra hele Rigsfællesskabet, og der kan være langt for pårørende at rejse til hospitalet og støtte op, hvis ens pårørende er indlagt i længere tid.
- Vi har længe ønsket os at kunne hjælpe patienter, som måske ikke har et stort netværk, eller som kommer langvejs fra. Vores sygeplejefaglige personale yder en fantastisk pleje og omsorg på afdelingen, så de frivillige skal hjælpe til med opgaver ud over det, vi normalt gør. Det kan være at hente et blad i kiosken, spille kort eller bare en hyggelig snak, mens man venter på operation, fortæller Lars Buhl vicedirektør på Rigshospitalet.
De frivillige skal dels tilknyttes afdelinger på Rigshospitalet på Blegdamsvej, dels i Familiehuset, som ligger ved Rigshospitalet i Glostrup, hvor man fx kan hjælpe familier med madlavning.
Ordningen med frivillige bliver testet i 2024 og evalueret, før det besluttes, om ordningen skal etableres fast.
Kunne du tænke dig at blive frivillig på Rigshospitalet?
Så kom til informationsmøde mandag d. 13. maj kl. 16.30 - 17.30 i kantinen på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Læs mere om frivillig på Rigshospitalet og pilotprojektet på dette link: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/Maj/nyt-pilotprojekt-med-frivillige-skal-afproeves-paa-rigshospitalet.aspx

Hvor slemt står det til med hormonforstyrrende stoffer?
SLEMT! Forskere finder hormonforstyrrende stoffer flere og flere steder i kroppen.
Videnskabelig assistent Astrid Beck fra Afdeling for Vækst og Reproduktion og hendes kolleger har lige lagt sidste hånd på en ny undersøgelse, der viser, at en lang række af hormonforstyrrende stoffer ikke kun findes i blod og urin, som vi allerede ved, men også kan måles i den væske, der omgiver æggene i kvindernes æggestokke, også kaldet follikelvæsken.
"Vi ved endnu ikke, hvilken betydning, det har for kvinden og hendes fertilitetsevne, og vi kan ikke konkludere, at det påvirker kvindernes fertilitet negativt", understreger Astrid Beck, men fortsætter:
"Men vi ser en tendens til, at kvinder med højere koncentrationer af disse stoffer har øgede niveauer af kønshormoner, lavere antal modne æg, og en lavere sandsynlighed for at se hjertelyd ved uge 7. Vi kender dog ikke forklaringen på dette".
De hormonforstyrrende stoffer, der er undersøgt i det nye studie, er bl.a. Benzophenoner, som er et kemisk solfilter, der anvendes som beskyttelse af en række hverdagsprodukter mod sollys, fx på overfladen af fotografier, i solcremer, og i tøj og møbler, så de ikke bliver afbleget i solen.
Undersøgelsen, som Astrid Beck har medvirket til, har taget udgangspunkt i follikelvæskeprøver fra 111 danske par i fertilitetsbehandling.
Forskerne fandt det hormonforstyrrende stof Benzophenone-3 i samtlige prøver og en række ftalater i mere end 78 % af prøverne.
"Det er ret markant, da det tyder på at stofferne er meget udbredte", fortæller Astrid Beck, der er førsteforfatter til studiet, der er publiceret i Environment International.
Du kan høre mere om resultaterne af studiet og næste skridt i forskningen til Informationsdagen i Center for Hormonforstyrrende Stoffer den 30. april 2024, hvor Astrid Beck sammen med en lang række andre forskere fortæller om seneste nye forskning og viden om hormonforstyrrende stoffer.
På informationsdagen kan du møde forskere fra både Rigshospitalet, Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Syddansk Universitet og Miljøstyrelsen. Leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, Anna-Maria Andersson står i spidsen for dagen og vil indlede dagen med at forklare lidt om, hvad hormonforstyrrende stoffer er og hvilken betydning de har for dyr og mennesker.
Informationsdagen er for alle interesserede, så tilmeld dig allerede nu, hvis du vil være sikker på at få en plads.
De emner, du kan høre mere om på dagen er:
- Direkte effekter af pesticider og biocider på sædcellers funktion
- Sædkvalitet – er der grund til bekymring eller ej?
- Hormonforstyrrende stoffer: Er kvinder mere følsomme end mænd?
- Hormonforstyrrende stoffer rundt om kvinders æg
- Snegleæg, fiskelarver og andre gode historier
- Hotspot PFAS-eksponering – kan vi gøre noget?
- MERLON – nyt EU-projekt med deltagelse fra CEHOS-partnere
- Hvilke mulige hormonforstyrrende stoffer skal undersøges nærmere?
- Indblik i Miljøstyrelsens arbejde med de hormonforstyrrende stoffer
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. Tilmeld dig på [email protected] senest 23. april 2024.
Se programmet her (NB. Tilmeldingsfristen er udvidet til 23. april)https://www.cend.dk/files/CeHoS-infodag-2024.pdf

Rigshospitalet har åbnet et NIDCAP-center, hvor sundhedsfaglige kan få en uddannelse i at læse syge nyfødte og for tidligt fødte børns signaler og lære at tilrettelægge individuel udviklingsstøttende pleje og behandling derefter.
Nyfødte børn, der er indlagte, kan nemlig ikke selv fortælle, hvordan de har det - og så alligevel; De kommunikerer blandt andet gennem måden, de trækker vejret på, bevæger sig på, deres kulør, og hvordan de sover. For at kunne forstå dette ”sprog”, skal man vide, hvad man skal kigge efter – de små signaler.
Netop det at være eksperter i at se og tolke små børns signaler er noget, man har arbejdet målrettet på i Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn. Afdelingen er nu nået så langt, at de har åbnet et nationalt trænings- og udviklingscenter i den særlige NIDCAP-metode og -tilgang. Det nye NIDCAP-center er nr. 2 i Danmark sammen med centret i Aarhus, der var det første i Danmark.
Det betyder, at du nu som sundhedsfaglig kan få uddannelse i NIDCAP-metoden i både Aarhus og København. Rigshospitalets NIDCAP-center tilbyder til at starte med to former for uddannelse:
NIDCAP Professional: En ekspertuddannelse, som tager ca. 2 år og bestå af blandt andet af teori, evidens, systematiserede observationer, rapportskrivning, formidling og samarbejde med familie samt tværfaglige kollegaer tilknyttet afdelingen.
og
FINE-uddannelsen (Family and Infant Neurodevelopmental Education): FINE uddannelserne består af flere levels. FINE 1 består af teoretisk forelæsning med dialog og refleksion samt workshops i praksis. FINE del 2 er et 12 ugers uddannelsesforløb i praksis med specifikt fokusområde for hver uge baseret på NIDCAP. Der vil være supervision, fælles refleksion og feedback med en træner igennem hele forløbet.
Læs mere om de to uddannelser og det nye NIDCAP-center på Rigshospitalet på dette link:
https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2024/Februar/rigshospitalet-aabner-nidcap-traenings-og-udviklingscenter.aspx
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt praksis
Internet side
Adresse
Blegdamsvej 9
Copenhagen
2100