Lægeforeningen
Velkommen til Lægeforeningens Facebookside. Her poster vi relevant indhold for læger og andre interesserede i vores fælles sundhedsvæsen. Den 1.
Vi forventer en god og respektfuld tone. Vi sletter kommentarer, der ikke er faglige, relevante eller i god tone. Velkommen til Lægeforeningens Facebook-side, hvor vi poster relevant indhold for læger og andre interesserede i vores fælles sundhedsvæsen. Vores Facebook-side byder debat velkommen, men det er vigtigt at holde den gode tone – også, når vi er uenige. Vi opfordrer til en konstruktiv dia

TILLYKKE til alle nyuddannede læger 🎉
Det er altid fantastisk, når et nyt hold læger udklækkes. I har knoklet jer gennem studier, eksaminer og kliniske ophold og er nu klar til næste skridt 🩺🧑⚕️
I træder ind i et sundhedsvæsen, hvor der virkelig er brug for jer!
Vi mangler 2000 speciallæger og problemet vokser kun, hvis ikke regeringen sørger for at øge antallet af speciallægeuddannelsesforløb betragteligt. Det presser vi på for i Lægeforeningen!
Vi er glade for alle jer nye læger, som nu bliver en del af standen. Velkommen til 👏🙌
Her er lidt billeder fra kandidatfesterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg 🎊
📸 Claus Boesen, Lone Brandt Pedersen, Per Bergmann og Fotograferne Vesterbro

Har du oplevet at stå ved siden af én, du elsker, og set dem lide i den sidste tid? ❤️🩹
Det bør ingen opleve!!
Ingen bør dø i smerte. Alle fortjener en værdig sidste tid med omsorg, lindring og den rette pleje.
Derfor er det også helt afgørende, at vi styrker det palliative område - for det trænger, desværre!

Vi er her for jer ❤️ Patienter ligger os aldrig til last - heller ikke i den sidste tid!
Når alvorligt syge overvejer aktiv dødshjælp, skyldes det ofte frygten for at være til last.
Men INGEN patienter er til last! Det er vores opgave som læger at lindre, støtte og yde omsorg til patienter - ikke at tage livet af dem.
Det er simpelthen en for let løsning at tale om aktiv dødshjælp som en mulighed for at vælge en værdig død.
Det er ikke værdigt at vælge at dø, fordi man er bange for at ligge til last eller bange for, hvad man bliver tilbudt i sundhedsvæsenet ❤️🩹
Det vi har brug for, er et sundhedsvæsen, hvor der er tid til pleje, omsorg og den nødvendige hjælp - også i den sidste tid!

Udvalget for en mere værdig død har i dag afleveret sine anbefalinger.
Vi mener ikke, at aktiv dødshjælp skal være et tilbud i sundhedsvæsenet!
Læger og sygeplejerskers opgave er at lindre, støtte og yde omsorg til patienter – ikke at tage livet af dem.
Lad os i stedet tale om en sidste tid, hvor patienterne får pleje, omsorg og den nødvendige hjælp. Det er værdigt ❤️

Vidste du, at læger allerede i dag kan hjælpe døende med at få en god afslutning på livet? ❤️
Fx kan læger:
➡️ give patienter medicin, der får dem til at sove indtil døden indtræffer - for at lindre svær lidelse, som ikke kan afhjælpes på anden vis.
➡️ give patienter tilstrækkelig kraftig medicin for at lindre smerter - også selvom behandlingen fremskynder dødstidspunktet.
➡️ efterleve patienters ønske om at slukke for en respirator eller stoppe anden livsnødvendig behandling - også selvom det fremskynder døden.
Det er vores opgave som læger at lindre, støtte og yde omsorg til patienter - ikke at tage livet af dem ❤️

PAS PÅ BØRN OG HUNDE - FORBYD SVINERIET MED NIKOTINPOSER! 🚫
Nikotinposer hører ikke til på gader og stræder eller i naturen, hvor børn og hunde risikerer at finde dem og komme alvorligt til skade, hvis de putter dem i munden.
Det kan føre til nikotinforgiftning, som kan være farligt for både børn og dyr 😢
Hvert år ender 5,3 millioner nikotinposer i naturen. Sådan skal det ikke være!
Derfor bør nikotinproducenterne tage ansvar og betale for oprydning af nikotinprodukter på offentlige områder. For vores børn og hundes skyld 🫶🏼🚭
Det er da kun fair, ikke?

Forebyggelse er det bedste middel mod det pressede sundhedsvæsen ❤️🩹
Kære politikere, I er hjertens velkomne til at stjæle vores 10 konkrete forslag til en fremtid fri for røg og nikotin👇
Forebyggelse er nemlig lige så vigtigt at prioritere som blå blink og ventetider!
Hvis vi skal have verdens bedste behandling af fx kræft i fremtiden, er der ingen vej uden om at nedbringe det generelle behov for sundhedsydelser.
Se de 10 forslag i kommentarfeltet👇

Legepladser ➕ røg og nikotin 🟰 👎🏼😠
I Lægeforeningen mener vi ikke, at cigaretter og nikotinposer hører til på legepladser eller skal ligge og flyde på gaden!
Vi skal kunne færdes i det offentlige rum - på legepladser, caféer og i parker - uden at blive udsat for sundhedsskadelig røg fra andres cigaretter!
Og vi skal ikke frygte, at BØRN eller HUNDE finder og kommer til at spise brugte nikotinposer, der ligger og flyder på gader og stræder 😣
Derfor foreslår vi i Lægeforeningen, at offentlige udendørsarealer skal gøres røg- og nikotinfri!

120 kr. !!💰
Det skal en pakke cigaretter eller nikotinposer koste!
I dag bruger HVER TREDJE unge i Danmark et tobaks- eller nikotinprodukt. Og hvert år er tobak skyld i ca. 16.000 dødsfald.
Det bliver vi nødt til at gøre noget ved!
Prisen er helt afgørende, hvis vi skal holde børn, unge og kommende generationer fra at begynde at ryge eller bruge nikotinprodukter.
Derfor foreslår Lægeforeningen, at politikerne sammen med 9 andre konkrete forebyggelsesforslag hæver prisen på tobak- og nikotinprodukter til 120 kr.
Det er sund fornuft - og et vigtigt skridt, hvis vi skal sikre en fremtid fri for røg og nikotin! 🚭

NEJ TAK til røg og nikotin 🚨
Fremtiden skal være fri for røg og nikotin. Ingen bør være afhængig af sundhedsskadelige produkter som cigaretter, nikotinposer og vapes!
Vi skal passe på vores børn og unge - og os selv! OG på vores sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt presset.
Derfor præsenterer vi i Lægeforeningen i dag konkrete forslag til, hvordan vi bliver fri for røg og tobak i fremtiden.
Vi skal bl.a.:
👉 Hæve prisen på tobak og nikotin til 120 kr.
👉 Gøre offentlige udendørsarealer røg- og nikotinfri
👉 Forbyde onlinesalg af tobak og nikotin
👉 Stoppe strømmen af nye tobaks- og nikotinprodukter
👉 Udfase muligheden for tobak og nikotin for generationer født fra 2014 og frem
Forebyggelse er sund fornuft – både for den enkelte og for vores fælles sundhedsvæsen.
Du kan læse mere om, hvordan vi gør fremtiden fri for røg og nikotin i linket i kommentaren👇

Vi står over for en alvorlig udfordring!
Det kan få stor betydning for dig og din familie.
For vi mangler 2.000 speciallæger i Danmark i dag.
Det gælder både på sygehusene, i lægepraksisserne og blandt de praktiserende speciallæger.
Det betyder, at du og din familie kan få sværere ved at få adgang til nødvendig lægehjælp – både hos din praktiserende læge og på sygehuset.
Medierne har allerede rapporteret, at det i nogle dele af landet allerede er svært for patienter at komme til lægen.
Men det er ikke kun et problem med lægedækningen i Danmark – det er et problem, der er opstået, fordi der mangler speciallæger.
Når der er for få speciallæger, risikerer vi, at ventetiderne bliver endnu længere – eller at hjælpen ikke er lige tæt på for alle, uanset hvor i landet de bor.
I Lægeforeningen mener vi, at alle skal have adgang til en praktiserende læge, dér hvor de bor.
Og at der skal uddannes nok speciallæger til, at de patienter, der har brug for specialiseret hjælp på sygehusene, kan få det.
Derfor opfordrer vi til, at politikerne sikrer, at der uddannes nok speciallæger.
Det skal sættes i gang nu, hvis vi i fremtiden skal have et sundhedsvæsen, der er dér for alle patienter, uanset hvor i landet de bor.
Rigtig godt nytår ✨
Det har været et travlt år på den sundhedspolitiske front.
Blandt andet overrakte Lægeforeningens formand 20 forslag til aflastning af sundhedsvæsenet fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd til indenrigs- og sundhedsministeren. Prioritering er en bydende nødvendighed, og det vil Lægeforeningen fortsætte med at holde regeringen op på.
Vi fik også lanceret en ny alkoholpolitik, for der er behov for at få skabt nogle sundere rammer for vores omgang med alkohol i Danmark – både for den enkeltes sundhed og for samfundets. Forebyggelse er og bliver stadig det bedste middel til at passe på vores pressede sundhedsvæsen.
Og så fik vi bl.a. sat fokus på behovet for styrket palliation i Danmark i den sidste tid, inden døden indtræffer. Den vigtige palliative indsats for patienter med behov for hjælp har i mange år fået alt for lidt fokus. Vi er godt tilfredse med, at palliation nu står til at få et markant løft med sundhedsreformen.
I Lægeforeningen ser vi frem til at tage fat på 2025. Det kommer til at stå i omstillingens tegn.
Vi ser frem til at fortsætte vores indsats for at skabe et bedre sundhedsvæsen sammen med jer.
Rigtig godt nytår! Og en helt særlig tak til jer, der tager vagten i aften og nat 🎉👍

Mange af jer fløj til tasterne, da vi foreslog at begrænse reklamer for alkohol.
Men måske har du efterfølgende selv lagt mærke til, hvor mange reklamer for alkohol der egentlig er?
En optælling viser, at 30 mennesker ser 550 alkoholreklamer på bare én uge – i gadebilledet, på sociale medier og endda på vej til skole eller indkøb.
Derfor foreslår vi i Lægeforeningen at indføre strammere regler for reklamer for alkohol.
For alkohol har konsekvenser:
📍 Hvert 5. dødsfald blandt mænd i alderen 30-64 år er relateret til alkohol.
📍 30.000 unge ender hvert år på skadestuen på grund af alkohol.
📍 I gennemsnit dør et ungt menneske på grund af alkohol hver måned.
📍 Alkohol øger risikoen for kræft, hjertesygdomme og afhængighed.
Andre lande som Norge og Finland har stramme regler for alkoholreklamer – og det virker.
Derfor opfordrer vi i Lægeforeningen til, at Danmark følger trop.
Rigtig glædelig jul ❤️
Efter endnu et travlt år håber vi, at I får nogle gode juledage sammen med jeres kære.
En særlig tak går til jer, der holder skansen i juledagene.
NY ANALYSE: Der mangler 2000 speciallæger i det danske sundhedsvæsen. Det er et kæmpe problem for patienter i hele landet. Løsningen er at skrue op for uddannelse af flere speciallæger, siger formand Camilla Noelle Rathcke.
Læs mere i Ugeskrift for Læger: https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-analyse-der-mangler-2000-speciallaeger

En 18 års aldersgrænse for alkohol er et skridt mod en sundere fremtid!
Vi skal skabe de bedste forudsætninger for et sundt liv, derfor er det på tide til at tage ansvar og handle for vores børn og unge. Særligt når det kommer til alkohol.
Derfor foreslår vi i Lægeforeningen at hæve aldersgrænsen for køb af al alkohol til 18 år.
Det er et skridt mod at sikre, at unge ikke udsættes for de sundhedsrisici, alkohol udgør for deres kroppe.
Men for at komme den alkoholkultur vi har i Danmark til livs, mener vi, at det vil være godt med et generelt forbud mod alkoholreklamer, ligesom vi har på cigaretreklamer.
Alkohol er ikke en uskyldig vare, men en substans, der kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Når reklamer og markedsføring er allestedsnærværende, er det svært at undgå, at unge bliver påvirket.
Vi har alle et ansvar for at skabe et sundere miljø, hvor alkohol ikke bliver en nødvendighed.
Lovgivning på området vil sende et stærkt signal til forældre, skoler og samfundet om, at alkohol kan skade – og at vi skal beskytte vores unge mod disse risici.
Det vil endda i mange tilfælde hjælpe forældre med at sige nej, og stå fast.
Lad os arbejde for en fremtid, hvor sundhed og trivsel er i fokus for alle generationer.
Hvad tænker du?
Danmark har en drukkultur, som vi er nødt til at have en offentlig samtale om.
Den startede Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke i Debatten i går!

I aften i Debatten taget Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke diskussionen om, hvorfor forebyggelse er så vigtigt.
Lægeforeningen har lanceret en politik om forebyggelse af alkohol, hvor vi blandt andet foreslår:
📍18 års aldersgrænse for køb af al alkohol
📍forbud mod alkohol-reklamer
📍fokus på alkoholfri fællesskaber
Alt sammen i et forsøg på at tage livtag med den danske drukkultur.
Se med på DR2 i aften og bliv klogere.,
Debatten i aften: Skal staten passe sig selv?
Se med fra 20:00 på DR2 og DRTV.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt praksis
Telefon
Internet side
Adresse
Kristianiagade 12
Copenhagen
2100
Åbningstider
Mandag | 09:00 - 16:00 |
Tirsdag | 09:00 - 16:00 |
Onsdag | 09:00 - 16:00 |
Torsdag | 09:00 - 16:00 |
Fredag | 09:00 - 15:00 |