Museum Ordrupgaard
Museum Ordrupgaard er åbent. Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme med kunstnere som Monet, Degas, Renoir og Gauguin.
Dertil kommer en betydelig samling af dansk kunst koncentreret omkring Hammershøi og hans tid – samt skiftende særudstillinger. I parken finder du værker af internationale samtidskunstnere. Eller du kan besøge Finn Juhls verdensberømte hus. Bygninger af Zaha Hadid og Snøhetta understreger museets arkitektoniske profil og optræder som værker i deres egen ret. Ordrupgaard blev grundlagt af ægteparret Wilhelm og Henny Hansen som en privat kunstsamling. Museet holder fortsat til i stifterparrets herskabshjem, Ordrupgaard, der blev opført i 1918. Ordrupgaard is a museum specialising in French Impressionism, featuring artists such as Monet, Renoir and Gauguin. The museum also has a significant collection of Danish art concentrating on Hammershøi and his contemporaries, and arranges a succession of special exhibitions. In the park, you can enjoy works by international contemporary artists – and visit Danish architect Finn Juhl’s world-famous house. New wings by Zaha Hadid and Snøhetta emphasise the museum’s focus on excellent architecture.
19/09/2026
Længes du efter sne og køligere tider?
Tag forskud på vinteren med udstillingskataloget til vores nuværende særudstilling Pekka Halonen. Finland kalder.
Her kan du dykke ned i snedynger af baggrundsviden om Halonen, hans nordiske og franske netværk samt hans rolle i kunstnerkolonien ved søen Tuusula, som var en stor inspirationskilde for kunstneren.
Du finder kataloget i museumsbutikken. 📖
Weekenden står for døren, og på Museum Ordrupgaard kan du opleve den finske maler Pekka Halonens tindrende smukke landskabsmalerier.
For første gang præsenteres Pekka Halonen (1865–1933) for et dansk publikum i en stor retrospektiv udstilling. Halonen hørte til blandt de kulturpersonligheder, der var med til at bane vejen for en selvstændig finsk nation i 1917.
Med hele 85 værker giver udstillingen en kalejdoskopisk indføring i Halonens samlede produktion – fra de tidlige nationalromantiske malerier til de sene snelandskaber, hvor naturen nærmer sig det abstrakte. Her spores også påvirkningen fra Paul Gauguin, som Halonen havde studeret under i Paris.
Udstillingen ledsages af et subtilt soundscape i salene, mens du ved lyttestationer kan høre Halonens egne tekster oplæst af Kasper Leisner. Imens leder scenografiske elementer tankerne hen på Finlands storslåede natur.
Læs mere om udstillingen her: https://museumordrupgaard.dk/udstillinger/pekka-halonen
17/09/2026
Den franske samling på Museum Ordrupgaard
Tolv malerier af alle de store franske impressionister.
Det var den ambitiøse vision bag det, der skulle blive den mest betydelige samling af impressionistiske værker uden for Frankrigs grænser. På kun få år mellem 1916-1918 skabte Museum Ordrupgaards stiftere Henny og Wilhelm Hansen med det mål for øje et skatkammer af franske værker fra hele det 19. århundrede.
Samlingen tager sin begyndelse i romantikken og fortsætter hen over den tidlige realisme og Barbizon-skolen for at nå frem til impressionistiske og postimpressionistiske mesterværker. Her møder du værker af kunstnere som Morisot, Monet, Degas, Renoir, Gauguin og Matisse i Snøhettas bygning fra 2021, der som et smykkeskrin gemmer på den unikke samling af både oliemalerier og sjældne pasteller.
17/09/2026
Pekka Halonen voksede op i beskedne kår i Lapinlahti i det centrale Finland, hvor den vilde natur tidligt mejslede sig ind i hans sind. Livet igennem skildrede han det jævne liv på landet med værdighed og med sans for naturens gang og skønhed.
”Kilden til min inspiration har altid været naturen. I tredive år har jeg boet det samme sted med skoven for mine fødder. Det er som at have Louvre og verdens største skatte lige foran døren. Jeg behøver blot at gå ud i skoven for at se de mest vidunderlige motiver, og det er alt, hvad jeg har brug for.”
– Pekka Halonen, 1932.
Efter studieårene i Helsinki og Paris bosatte Halonen sig ved Tuusulasøen, 30 km nord for hovedstaden. Her havde han selv tegnet familiens hjem, Halosenniemi, der blev omdrejningspunktet for livet med hustruen Maija og den voksende børneflok.
Ved søen blev han tillige en central skikkelse i kunstnerkolonien i Tuusula og en del af kredsen omkring bevægelsen Nuori Suomi (Unge Finland), der søgte at styrke den finske identitet gennem kunsten.
Læs mere om udstillingen her: https://museumordrupgaard.dk/udstillinger/pekka-halonen
Pekka Halonen, Genvejen, 1892, Ateneum Art Museum, Foto: Finnish National Gallery Hannu Pakarinen
Pekka Halonen, Vildmark, 1899, Turku Art Museum
16/09/2026
Skal du på kastanjejagt?
Dryssende kastanjetræer er nogle af efterårets ikoniske budbringere. Og lige nu er det højsæson for at finde de skinnende nødder i skovbunden.
Kastanjetræet er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men er i løbet af årene blevet indført fra det sydlige Europa. Især i Frankrig er kastanjen en populær spise i efterårssæsonen.
Måske har dit nærmeste kastanjetræ fundet vej hertil fra et af træerne i Alfred Sisleys maleri af en kastanjeallé?
🖼️ Alfred Sisley, "Kastanjeallé i La Celle-Saint-Cloud". (1865).
_____________
Going on a chestnut hunt?
Falling chestnut trees are one of autumn's iconic messengers. And right now is peak season for spotting those glossy nuts scattered across the forest floor.
The chestnut tree isn't native to Denmark, but was introduced over the years from southern Europe. In France especially, chestnuts are a popular autumn treat.
Perhaps your nearest chestnut tree traces its roots back to one of the trees in Alfred Sisley's painting of a chestnut avenue?
🖼️ Alfred Sisley, "Chestnut avenue in La Celle-Saint-Cloud". (1865).
15/09/2026
Finland trådte for første gang frem som en kulturelt selvstændig nation ved verdensudstillingen i Paris i 1900, og Pekka Halonen var blandt de kunstnere, der satte landet på verdenskortet.
Hans to monumentale bidrag til den finske pavillon, Tøjvask på isen og Losjægeren, begge fra 1900, vakte opsigt. Det ene viser en kvinde, der vasker tøj ved et hul i isen ved den vidtstrakte søbred; det andet en losjæger på ski gennem det sneklædte landskab.
I det store format får de hverdagslige scener en monumental tyngde, og allerede her trådte et tema frem, som skulle blive gennemgående, nemlig mennesket, der lever og handler inden for de rammer, naturen udstikker.
Begge malerier er med i den aktuelle udstilling, Pekka Halonen. Finland kalder.
Læs mere her: https://museumordrupgaard.dk/udstillinger/pekka-halonen
Pekka Halonen, Tøjvask på isen, 1900, Ateneum Art Museum, foto Finnish National Gallery, Hannu Pakarinen
Pekka Halonen, Losjægeren, 1900, Ateneum Art Museum, foto Finnish National Gallery, Aleks Talve
14/09/2026
I dag fejrer vi stifterparrets enestående bidrag til kulturen!
For akkurat 108 år siden, d. 14. september 1918, flyttede ægteparret Henny og Wilhelm Hansen ind på deres nyopførte landsted, Ordrupgaard.
Med sig bragte de deres udsøgte samlinger af dansk og fransk kunst, og den franske del af samlingen var allerede fra begyndelsen åben for offentligheden på udvalgte dage.
Wilhelm var en visionær mand, der som direktør for Hafnia revolutionerede forsikringsbranchen indefra ved blandt andet at indføre folkeforsikring. Sammen med Henny skabte han en af Nordeuropas mest imponerende kunstsamlinger, som stadig rummer mesterværker af blandt andre Monet, Degas, Morisot og Gauguin.
Da Wilhelm døde i 1936, fortsatte Henny deres fælles projekt, og i 1951 efterlod hun hele Ordrupgaard og kunstsamlingen, som blev testamenteret til staten. Stifterparrets imponerende samlinger er dermed sikret til glæde for nutidige og kommende generationer.
Portrætter af Wilhelm Hansen og Henny Hansen samt deres søn Knud, malet af Julius Paulsen.
12/09/2026
Træt som en seljepil efter sommerens strabadser?
I vores nuværende særudstilling "Pekka Halonen. Finland kalder" kan du drage langt væk fra storbyens summen og se sejlepilens løvfald ved Finlands søer. Gennem Halonens malerier kan du vandre gennem de skiftende årstider i det spektakulære finske landskab, koble af med lydmeditationer og forberede dit eget vinterhi.
🖼️ Pekka Halonen, "Seljepil, efterår", 1907. Ateneum Art Museum, Finnish National Gallery
11/09/2026
SYMFONIER I HVIDT
Pekka Halonen blev kendt som sneens maler. I talrige værker skildrede han dens mange nuancer - fra lette, pudderhvide lag til tunge, skulpturelle formationer.
De snedækkede landskaber fulgte Halonen gennem hele hans karriere, fra ungdomsårene i 1890'erne til hans død i 1933. De vidner om hans skiftende inspirationskilder, fra naturalisme til japonisme og neoimpressionisme.
Halonens snelandskaber fylder en hel sal i den aktuelle udstilling Pekka Halonen. Finland kalder. Læs mere om udstillingen her: https://museumordrupgaard.dk/udstillinger/pekka-halonen
Pekka Halonen, Vinterlandskab i sollys, 1911, Ateneum Art Museum, foto Finnish National Gallery, Aleks Talve.
Pekka Halonen, Vinterlandskab, Kinahmi, 1923, Ateneum Art Museum, foto Finnish National Gallery, Jenni Nurminen
10/09/2026
Freddy Hagen fra Netavisen Pio har besøgt den nyåbnede udstilling og skrevet en særdeles interessant artikel, som kan LÆSES og HØRES her: https://piopio.dk/ny-udstilling-viser-finske-malerier-af-sne-som-varmer-ens-sind
"Ny udstilling viser finske malerier af sne, som varmer ens sind. Den store finske maler Pekka Halonen (1865-1933) skabte sine værker under en konstant trussel fra Rusland. Blandt andet derfor er hans malerier lige så relevante i dag." - Freddy Hagen, Netavisen Pio.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Charlottenlund
2920
Hvad er åbningstiderne?
| Tirsdag | 11:00 - 17:00 |
| Onsdag | 11:00 - 19:00 |
| Torsdag | 11:00 - 17:00 |
| Fredag | 11:00 - 17:00 |
| Lørdag | 11:00 - 17:00 |
| Søndag | 11:00 - 17:00 |