Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser

Nationalmuseet huser en række fagområder og specialister indenfor det miljøarkæologiske forskningsområde og bidrager med viden om fortidige natur- og kulturforhold.

Nationalmuseet

Overlevelses guide til Corona-krisen del 3 - elskovsmidler❤️

I anledningen af alle de små Corona-babyer som er varslet til juletid, har seniorforsker Morten Fischer Mortensen lavet en lille naturfilm. Den handler om fortidens viagra og er dedikeret til dem som ikke rigtig kan få det til at fungere...

Løgkarse (Alliaria petiolata)

Den lille hvide sommerfugl med orange vingespidser er et sikkert tegn på, at foråret for alvor er kommet. Det er hannen af Aurora, som rastløst flyver rundt i søgen efter jomfruelige hunner, kun afbrudt af små ophold for at drikke nektar. Efter parring lægger hunnen sine æg på planter af korsblomstfamilien og særligt løgkarse er en vigtig foderplanter for laverne.

Løgkarsen er en oprindelig plante i Danmark, som vokser i åbne skovområder, i parker, langs hegn og hække og er almindelig i det meste af landet. De friske blade og skud har en frisk og mild hvidløgs- og sennepsagtig smag og egner sig f.eks. til pesto evt. sammen med ramsløg. De tørrede frø kan anvendes som krydderi i maden – og det er her, de dukker op som et af de ældste ekstempler på et krydderi fra vores breddegrader.

Nogle planter danner nemlig fytolitter, som er mikroskopiske og svært nedbrydelige kiselsyrepartikler, som kan overleve i jorden i tusindvis af år, og som i heldige tilfælde kan henføres til en specifik art ud fra deres form og størrelse. Netop frøene i løgkarse indeholder sådanne fytolitter, som er fundet i flere lerkar fra slutningen af jægerstenalderen i både Danmark og Nordtyskland. Vi kan derfor med ret stor sikkerhed sige, at stenalderens befolkning har anvendt løgkarse til at pifte maden lidt op. Vi formoder de også har anvendt en lang række andre planter i deres mad – men en ting er en formodning, noget andet er at påvise det.

Saul et al. 2013. Phytoliths in Pottery Reveal the Use og Spice In European Prehistory Cuisine. Plos One 8(8).

Heron et al. 2018. Neustadt – dietary insights from dirty cookware. In (ed.) Fischer and Pedersen. Oceans of Archaeology pp. 146-147.

Tak til Poul Henne Lund Pedersen for lån af foto med Aurora sommerfuglen :-)

Svendborg Museum

Selvom vi er sendt hjem fra Nationalmuseet, så kan vi heldigvis stadig komme i felten, så længe vi overholder de gældende sikkerheds regler.
Her ved en udgravning i Svendborg, hvor 10.000 - 11.000 år gamle aflejringer dannet efter istidens afslutning er dukket op.

https://www.facebook.com/SvendborgMuseum/videos/1634963073324454/

https://www.facebook.com/SvendborgMuseum/videos/230856248028991/

Hør Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling fortælle om gytjen fra det nederste lag i mosen, vi har undersøgt. Få også et tip til, hvad denne gytje kan bruges til :)

Nationalmuseet

Overlevelsesguide til Corona-krisen del 2 - nu for folk med ondt i .......

Det kan være rart at komme ud i naturen i disse tider. Her kan man støde på rød hestehov, som man brugte mod pestbylder, da pesten hærgede i landet i 1300-tallet. Hestehov kommer ikke til at udrydde corona. Men vi har flere planter i landskabet, som gavner i coronatider, hvis vi spørger vores forfædre. Valnødder gør godt mod coronaignorance, og vorterod lindrer på følgevirkningerne af en hverdag på sofaen…

Ramsløg (Allium ursinum)

Netop nu spirer ramsløgen frem i mange skove og spreder en karakteristisk og gennemtrængende duft af løg i underskoven. I de senere år er ramsløgen blevet populær i det nordiske køkken og samles med stor glæde af den stadigt voksende skare, som sanker planter til køkkenbordet. Men ramsløgen har en lang natur- og kulturhistorie bag sig i Danmark. Det ældste fund af ramsløg er mere end 7000 år gammelt og planten har formentligt været i landet i de sidste 10.000 år. Første sikre spor, som viser at mennesker har indsamlet ramsløg, finder vi i den vestsjællandske Åmose og de er omkring 5500 år gamle.
Ved lokaliteten Præstelyng blev der i 1970erne udgravet en stammebåd fra den tidlige del af bondestenalderen. Pollenanalyser viser, at båden har været lastet med ramsløg i blomst. Om stammebåden bevidst er sænket med dens last som led i en rituel handling på linje med de mange nedsatte lerkar fra området, eller om båden er gået til bunds ved et uheld kan ikke afgøres.
Ramsløgen dukker igen op i en nordjysk grav fra omkring 300 e.Kr. hvor den døde har fået dem med i graven og generelt lader det til at løg har haft en særlig betydning i jernalderen og vikingetiden, herunder i sagaerne.

Nationalmuseet

Overlevelsesguide til Corona-krisen

Er du stadig lidt bange for at løbe tør for toiletpapir? Frygt ej! Der er hjælp at hente i baghaven. Fra middelalderens latriner kan vi nemlig se, at trængende borgere har tørret måsen i mos - i stor stil! 💩🍃

politikenhistorie.dk

Smuglæs næste udgave af Politiken Historie: Med brød og ost fulgte økonomisk ulighed

Her på siden er vi som bekendt meget glade for planter, især når de fortæller nyt om fortidens levevis. De har dog en del på samvittigheden, de små krabater – især kornene. I næste nummer af magasinet Politiken Historie fortæller vi om de tidlige landsbyer i Mesopotamien, og om hvordan opfindelsen af agerbruget – med nyanlagte marker, okser for ploven og snagende naboer - lagde grunden til den store økonomiske ulighed, vi ser i verden i dag. Det nye nummer af Politiken Historie udkommer i næste måned, men artiklen kan allerede nu smuglæses her:

https://politikenhistorie.dk/art7712478/Med-br%C3%B8d-og-ost-fulgte-%C3%B8konomisk-ulighed

politikenhistorie.dk Fænomenet økonomisk ulighed går mere end 10.000 år tilbage. Det opstod, da mennesket forlod jæger-samler-tilværelsen og begyndte at dyrke jorden.

Bange for at løbe tør for toiletpapir? Frygt ej! Der er hjælp at hente blandt planter – og her taler vi specifikt om mos. Fra latriner helt tilbage fra middelalderen kan vi se, at trængende borgere i stort omfang har brugt mos som toiletpapir. Forskellige mosser og særligt tørvemos ses jævnligt i fortidige latriner rundt omkring i Europa, og i lidt mindre omfang herhjemme. Du kan med fordel se med milde øjne på mossen i din græsplæne, og lade den sidde lidt endnu, eller gemme det, du har revet sammen allerede, et sikkert sted, til hvis det skulle blive nødvendigt. Vi anbefaler dog ikke hamstring af mos!

Pestplanter fra Middelalderen

Rød hestehov (Petasites hybridus)
Her i marts spirer den røde hestehov frem mange steder i fugtige områder langs åer og søer, og særligt på næringsrig jord i det østlige Danmark. Rød hestehov er en relativ ny dreng i klassen, med tryk på "dreng", da der næsten udelukkende findes hanplanter i Danmark. Oprindeligt hører den hjemme i Syd- og Mellemeuropa og er muligvis indført til landet i forbindelse med Den Sorte Død i 1300-tallet.
Rødder og blade fra rød hestehov blev under byldepest-epidemien anvendt til at lægge på sår og bylder. Denne anvendelse går også igen i de ældre plantenavne, hvor den optræder under navnet pestrod og pestilensurt (det kan dog også skyldes hestehovens trælse evne til at brede sig uhæmmet under de rette forhold).
I litteraturen dateres det ældste fund af rød hestehov fra Danmark til vikingetiden, men det bygger på et fund af et enkelt dårligt bevaret frø, som måske kan være af rød hestehov. Men da vi næsten ingen hunplanter har i landet, må det betegnes som højt usikkert.

radio4.dk

Time 1: Snefri vinter, klima i mgp og corona vs. klima.

I 536 e.Kr. fik klimaet en over nakken da et stort vulkanudbrud indhylder kloden i et slør af aske og gasser. I de efterfølgende år var vækstbetingelserne så dårlige at man måtte opgive agerbruget, også i Danmark. Høre mere i Klimatosset på Radio4 :-)
https://www.radio4.dk/program/klimatosset/?id=time-1-snefri-vinter-klima-i-mgp-og-corona-vs-klima_ep_08_03_20

radio4.dk "Skal vi ikke lav' en snemaaaaaand?" - spørgsmålet er i virkeligheden, om vi kommer til det i fremtiden. Vi kigger i sneprognoserne, og så kigger vi på oldtidens klimaforandringer, og hvordan de kan hænge sammen med myten om ragnarok. Liva fra MGP kommer også og fortæller om sin klimavindersa...

Moselig og maveindhold, istidens rensdyrjægere, krøltoppede pelikaner, sumpskildpadder og fortidens klimaændringer.
Vi kommer langt omkring i podcasten "Tilbage til fremtiden"
Lyt med her:

https://heartbeats.dk/podcast/tilbage-til-fremtiden-hvad-kan-maveindholdet-fra-en-oldtidsmand-fortaelle-os-om-klimaforandringer/

I regn, sol og blæst fik vi udtaget 1100 små jordprøver fra en lille østfynsk skov. Fra omkring 500 f.Kr. til 300 e.Kr. havde jernalderbonden sine marker her, men hvorfor anlagde man disse “keltiske” agersystemer, var det en klimatilpasning, blev der gødsket på markerne og hvad dyrkede de? Det håber vi at blive klogere på.

Spot kirsebærstenen! Det er altid skønt at blive kaldt ud til udgravningerne rundt omkring i landet. Her er det nogle smukt bevarede latrinlag fra det indre København, som vi var forbi og udtage prøver fra tidligere i dag. Analyser af korn, frø og pollen fra latrinen vil kunne give os en hel masse viden om den mad, der blev spist – og vi kan allerede nu se, at kirsebær har været på menuen!

Ært (Pisum sativum)

Ærten har sin oprindelse i Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde. Den er på et meget tidligt tidspunkt blevet kultiveret og er blandt de ældste af vores domesticerede afgrøder. De ældste vilde ærter er omkring 23.000 år gamle og fundet på stenalderbopladsen Ohalo II i Israel, mens de tidligste kultiverede ærter ses for omkring 8000 år siden i de første landsbyer i Syrien, Jordan og Anatolien.
Vi finder kun få spor af ærter i det danske materiale, da de kun sjældent bliver forkullet og dermed bevaret. Men mon ikke dyrkningen af ærter har været langt mere almindeligt end fundene antyder – mad, man kunne tørre og gemme til vinteren, har alle dage været skattet. Nogle af de ældste fund stammer fra 200-300 år før vor tidsregning og er fra Thy og Ålborg. De forkullede ærter på billedet er fra vikingetiden og udgravet ved Hundborg i Thy.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser's cover photo

Sidste adventskalenderlåge for denne gang, og vi er kommet til konfekten:
Julens tørrede figner (Ficus carica) har en lang og spændende kulturhistorie bag sig. Vi kender dem fra agerbrugets opståen i den Nære Orient for mere end 10.000 år siden, og figentræet menes at være verdens ældste dyrkede frugttræ. De bittesmå figenfrø ses også på arkæologiske udgravninger, både i Danmark og i Mellemøsten, og i enkelte tilfælde er vi endda så heldige at finde hele forkullede figenfrugter. Fra en 3000 år gammel jernalderby i Iran har vi et helt unikt fund af figner, som har været trukket på en snor og hængt til tørre. Der er endda rester af snoren endnu! Hvor friske figner er skrøbelige og helst skal spises inden for et par dage efter modning, er tørrede figner langtidsholdbare og nemme at transportere over lange afstande. I Danmark er de tidligste arkæologiske fund af figenfrø nok dem fra Sortebrødre Kloster i Odense, fra yngre middelalder, og senere dukker frugterne jævnligt op i skriftlige kilder, bl.a. i Dronning Christinas husholdningsregnskaber fra 1504 og i en kogebog fra 1616.
Glædelig jul!
(Foto: Nationalmuseet, John Lee)

I anledningen af den store julefrokostweekend gemmer valnødden sig under den tredje adventslåge:

Valnød (Juglans regia)
Vikinger og valnødder er på forunderligvis tæt koblet – dette skyldes de stolte krigeres hang til store nødder, som de hjembragte fra sydlige himmelstrøg. En hang som i dag har rodfæstet sig dybt i de danske juletraditioner, ikke mindst ved de årlige julefrokoster, hvor de både smukke og indbydende nødder ofte har en fremtrædende rolle ved festlighederne.
De ældste spor finder vi fra starten af 800-tallet og i vikingtidsbebyggelsen Hedeby, syd for grænsen, er forkullede eksemplar sågar fundet! Mon ikke vi trygt kan regne med at de også dengang har kastet glæde over den mørke tid og ved midvinterfesterne når lysets tilbagekomst skulle fejres?

Kryddernellike (Syzygium aromaticum)
Få planter trækker et så blodigt spor gennem historien som kryddernelliken. Denne indtørrede og uanselige blomsterknop har været årsag til krige og konflikter. I det 16. og 17. århundrede var kryddernelliken nemlig et yderst eftertragtet krydderi og sin vægt værd i guld. Dette var medvirkende årsag til en langvarig konflikt mellem Portugal og Holland – i engelske kilder også omtalt som ”the spice war”. Da nelliketræet, hvis blomster er ophav til kryddernelliken, dengang kun voksede på den lille øgruppe Molukkerne ved Indonesien – for øvrigt sammen med den lige så eftertragtede muskatnød (Myristica fragrans) - ja så var besiddelsen af denne øgruppe af enorm økonomisk betydning.
Kryddernelliken er i dag – heldigvis – forbundet med noget så fredsommeligt som julen. For hvad var julen uden appelsiner med kryddernelliker i vinduerne, flæskesteg med kryddernelliker i sværen og som smagsgiver i gløgg? Kryddernelliken kommer formentligt til Danmark i starten af 1600-tallet og det første fund stammer fra 1680’erne, fra et latrin begravet under Kultorvet i det indre København.

I anledning af julen synes vi, at en plantebaseret, vegetarisk ”adventskalender” er på sin plads. Her kommer første afsnit om nogle af de mange frugter og krydderier, der gennem tiden har fundet vej til de danske juleborde:
Juleand med æbler og svesker – det bliver næsten ikke bedre! Vi skal dog ikke gisne om, hvorvidt æblerne på fotoet var tiltænkt det indre af en and.
Fra bondestenalderens Nørre Sandegård på Bornholm er der fundet rester af den vilde æble-art Malus sylvestris, som for næsten 5000 år siden er blevet halveret og tørret, præcis som æblerne på fotoet. Tørringen har ikke blot gjort æblerne langtidsholdbare, så de kunne strækkes ud over den kolde vinter, men har også gjort de ellers sure vilde æbler en snert mere søde i det.
Desværre for beboerne på Nørre Sandegård blev æblerne ved et uheld forkullede under tørringen, så de blev uspiselige. Til gengæld blev de bevaret i jorden. Vi finder til tider æblekerner i de arkæologiske udgravninger rundt omkring i Danmark, de tidligste fra sen ertebølletid ved Gamborg Fjord er 6000 år gamle. Men æblerne fra Nørre Sandegård er, så vidt vides, de eneste ”rigtige” æbler vi har bevaret fra Danmarks oldtid.
(Foto: Nationalmuseet, John Lee)

Savner du en actionpakket, let fordøjelig populærvidenskabelig artikel til fredag aften, så anbefaler vi ”Da Fenrisulven kom til Thy”. Netop udkommet i Historisk Årbog Thy. Den indeholder død og ødelæggelse, store klimaforandringer, pest, vulkanudbrud, altødelæggende naturkatastrofer, en ulv som åd en sol og korn som blev brændt på et bål. https://www.researchgate.net/publication/337399851_Da_Fenrisulven_kom_til_Thy

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser's cover photo

ing.dk

Videnskabens top-5: Guldet går til Egtvedpigen - Ingeniøren

Ingeniøren kårer undersøgelserne af Egtvedpigen til årets bedste danske forskningsresultat.

http://ing.dk/artikel/videnskabens-top-5-guldet-gar-til-egtvedpigen-180853

ing.dk

kulturstyrelsen.dk

Top 10 - Årets fund 2015: Kulturstyrelsen

Vikingernes Vindruer

Ved den gamle vikingetids-kongsgård ved Tissø har Nationalmuseet og Museum Vestsjælland fundet landets ældste vindruekerner. Hvad druerne har været brugt til, ved man endnu ikke, men frankiske skriftlige kilder beretter, at vikingerne på deres togter rundt i Europa var glade for vin. Så måske kongerne ved Tissø dyrkede deres helt egen drue til vin.

http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/fortidsminder/top-10-aarets-fund-2015/

kulturstyrelsen.dk Magiske besværgelser på en beskyttende amulet. Moselig og hundeofringer. Et kæmpe hus fra stenalderen og flere unikke fund af bla. bronzeøkser og sølvsmykker. Igen i år har arkæologerne gjort spektakulære og flotte fund i den danske muld eller på havets bund - og igen i år præsenterer vi her en top…

archaeology.org

Top 10 Discoveries of 2015 - Archaeology Magazine

Karin Frei's strontium-undersøgelser af Egtvedpigen er kommet ind på listen over de ti vigtigste arkæologiske opdagelser i 2015! :-)

http://www.archaeology.org/issues/200-1601/features/3965-top-10-archaeological-discoveries-of-2015

archaeology.org

Årets mandelgave er nu på gaden - Nationalmuseets Arbejdsmark 2015!
Den viste version er en særlig kage-edition med stærkt forringet holdbarhed. Miljøarkæologi og Materialeforskning har bidraget til Arbejdsmarken med en række artikler om fodspor ved Femern, Egtvedpigens lange rejse, Danmarks ældste løg, jern fra Grønland, vikingernes hvidkalkede haller, kranier på afveje og kalkmalerier. Masser spændende læsning til den mørke vinter.

da.unipress.dk

Oldtidsagre i Danmark: Fyn og Langeland

Bogen "Oldtidsagre i Danmark - Fyn og Langeland" er netop udkommet. Her kan man læse mere om vores undersøgelser i Tårup Lund, syd for Nyborg, hvor vi har undersøgt et lille vandhul, som ligger midt i et meget velbevaret system af oldtidsagre. Et agersystem, som var i brug gennem 800 år inden området omkring 300 e.kr blev opgivet.
http://da.unipress.dk/udgivelser/o/oldtidsagre-i-danmark,-fyn/

da.unipress.dk Aarhus Universitetsforlag A/S satser på videnskabelig litteratur og bredere videnskabs­formidlende udgivelser.

Vil du plassere din universitet på toppen av Universitet-listen i Kongens Lyngby?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede liste.

Adresse


I.C.Modewegsvej
Kongens Lyngby
2800
Andre universiteter i Kongens Lyngby (vis alle)
Fremtidens Bioingeniører Fremtidens Bioingeniører
Danmarks Tekniske Universitet
Kongens Lyngby, 2800

Fremtidens Bioingeniører. Besøgsevaluering af Bioteket: http://www.bioengineering.dtu.dk/skolegymnasier/eduforce/evaluering-af-gymnasiebesoeg?fbclid=IwAR3

The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability - DTU The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability - DTU
Kemitorvet
Kongens Lyngby, 2800

On the Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability's page, you will find the latest news and updates from the Center. We are a Research Center at DTU conducting research in metabolic engineering and cell factories.

DTU Tradeit DTU Tradeit
Anker Engelunds Vej 1
Kongens Lyngby, 2800

Hearing Systems DTU Hearing Systems DTU
Ørsteds Plads 352
Kongens Lyngby, 2800

The goal of our research is to increase the understanding of the functioning of the human auditory system.

SAFT - Student Association for Food Technology SAFT - Student Association for Food Technology
Anker Engelundsvej 1
Kongens Lyngby, 2800

Working towards making DTU Food a great place to study!

S/M - KID Rådets Infoside S/M - KID Rådets Infoside
Kongens Lyngby, 2800

På denne side postes alle informationer om S/M Rådets møder og events, hvilke inkluderer julefrokost, lektiecafé, hytteture mm.

DTU Byg DTU Byg
Brovej 118
Kongens Lyngby, 2800

Institut for Byggeri og Anlæg, DTU Byg bidrager gennem byggeteknisk vidensudvikling til social og kommerciel værdiskabelse.

DTU Fotonik DTU Fotonik
Ørsteds Plads, Bygn. 343
Kongens Lyngby, 2800

Innovative research within light and communication technologies.

DTU International MSc Students DTU International MSc Students
Anker Engelund Vej1, Building 101A
Kongens Lyngby, 2800

This page is for potential and admitted international MSc students at DTU. For questions: https://www.dtu.dk/english/Education/msc/Questions-for-MSc-Admissions